Ikke den sjoveste køretur

2009-05-17 12:38:26 2009-05-17 10:38:26 Så har jeg også prøvet dét! Skulle hjem fra min mor i går aftes. I løbet af dagen havde jeg haft lidt bøvl med maven, men det føltes ikke særlig alvorligt, ihvertfald ikke nok til at skulle kunne give mig problemer på den knap 2 timer lange køretur hjem. Da jeg begyndte at iføre mig mc-klunset, fik jeg så pludselig det der ubehagelige "sug" i maven, der ofte betyder, at opkastning er nært forestående... ...og jeg skulle altså hjem!!

Jeg sank et par gange og fik resten af klunset på og kom afsted, men jeg havde det saftsuseme ikke særlig godt. Sålænge jeg kørte var det dog som om utilpasheden blev sat på standby, så jeg håbede det skulle nok gå. Efter ca. 20 minutters kørsel måtte jeg dog ind og tanke - fy for pokker, hvor kvalmen tog revanche, da jeg steg af cyklen. Jeg fik tanket og købt noget tyggegummi - og så fortsatte jeg turen mod Malmö. Langsomt gik utilpasheden i dvale igen. Jeg havde ikke fået nok tøj på under jakken, da jeg tog afsted, så det meste af turen frøs jeg også, men det var egentlig okay; det betød jeg måtte koncentrere mig mere om kørslen og så kunne jeg ikke tænke ret meget på min utilpashed imens. Da det så også begyndte at regne omkring Malmö, og vejene derved var lettere glatte, var der slet ikke tid til at tænke på andet. Det var sgu nok meget godt!


 Da jeg endelig var hjemme lidt over 20, rystede benene under mig, så det var med forsigtige skridt jeg nærmede mig min hoveddør. Efter jeg havde fået slæbt mine pakkenelliker indendøre, var det tid til et varmt bad, for jeg rystede af kulde. Til gengæld var utilpasheden næsten forsvundet. Jeg var ellers overbevist om, at jeg ville skulle tilbringe natten på toilettet med en spand foran mig.


Jeg fik taget mit bad - og så kravlede jeg i seng og kort efter sov jeg. Knap 12 timer har jeg sovet, så ryggen er lettere smadret i dag, til gengæld har jeg det rimelig okay. Efterfølgende har jeg ikke kunnet undgå at tænke over, hvormeget man egentlig er i stand til at klare, når man skal/vil.

Jeg er overbevist om, at jeg ville have kastet op, hvis ikke det var fordi jeg absolut VILLE hjem. Det kan så godt være at utilpasheden vender tilbage senere, men i det mindste er jeg så i hjemlige omgivelser. Dagens energiniveau er dog meget lavt, så farvning af manken bliver udskudt en gang til. Jeg tror det vil være godt, at jeg blot tilbringer resten af denne søndag på sofaen og laver absolut ingenting, så jeg atter er klar til terminsprøvevagten i morgen.