søndag den 10. maj 2009

Mand, hvor han fylder!


 2009-05-10 18:06:42 2009-05-10 16:06:42 Det er det sædvanlige hver gang jeg rydder op på min bogreol; for pokker da, hvor Stephen King fylder. Over 40 bøger har jeg med hans navn på ryggen.


 

 Fra ca. 1987-2007 læste jeg Stephen King meget tit. I de sidste to år har jeg slet ikke læst ham, men under dagens oprydning, kom jeg i tanker om, at jeg da aldrig fik læst "The Black Tower-sagaen" færdig. Det må jeg se at få gjort indenfor de næste par år. Det bliver noget af en tidsrøver, da jeg jo er nødt til at starte med bind 1, da jeg ikke kan huske ret meget. Indtil videre er jeg dog i gang med "Belgarion-sagaen", derefter følger "Malloreon-sagaen" af David Eddings. Jeg læste dem med stor fornøjelse for 4 år siden, så sidst jeg var på biblioteket, mente yndlingsbibliotekaren, at det var på tide at genlæse dem...det var nu ikke særlig svært at overtale mig...! Jeg er så nem på det punkt. Det er jo ellers ikke fordi jeg har oceaner af tid til at læse, så pt. læser jeg blot en times tid inden jeg skal sove. Mere bliver det ikke til, men lidt har også ret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar