Godt nok havde jeg noget bøvl med levering af andre løg end de bestilte* sidste gang jeg handlede med bulbi ...og havde egentlig besluttet mig for kun at købe løg ved danske forhandlere...men altså...for 104 euro (780,- incl. porto!) får jeg 445 løg. Det er under to kroner pr. løg!
Til sammenligning ville jeg have skullet betale 957,- + porto for de 197 løg jeg egentlig havde kig på hos Botanisk Verden...Det er 4,80 pr. løg,- uden portoen er indregnet.
Det skal lige tilføjes, at udbuddet hos de to forhandlere er ret forskelligt, så jeg har købt nogle andre løg, end hvis jeg havde handlet hos Botanisk Verden.
...og hvad er det så for løg jeg har købt?
Tulipaner
100 Apeldoorn - rød
25 Happy Generation - hvid med rød
25 Princess Irene - orange med lilla
80 Mix af White Dream & Negrita - hvide og mørkelilla
20 Willem van Oranje - orange
Narcisser
20 White Lion - cremehvid
100 Cheerfulness - creme hvid/gul
Allium
50 Moly Iuteum - gul
Anemoner
25 Lord lieutenant st. Bride - fyldte, blå
Det er ret sikkert, at jeg ikke rigtig har plads til løg i bedene lige nu, derfor bliver løgene sat i krukker og så kan de flyttes ud i bedene til foråret, hvor jeg nemmere kan overskue, hvor der er plads, når ellers bedene er blevet renset efter vinteren.
Havesæsonen 2015 bliver forøvrigt den første, hvor jeg ikke skal omlægge/flytte bede! Det har jeg ellers gjort i ´11,-´12,-´13 og ´14.
Men, det har jeg som sagt ingen intentioner om...nu ser havens grundrids ud som jeg ønsker mig det, så nu er det "bare" at flytte rundt på nogle planter...og så ellers holde bedene pæne.
Okay, har stadig et hængeparti med forhaven, den er jeg utilfreds med, den er dog ikke nem at ændre med et stort træ i midten...men nu lader det til at min smukke japanske ahorn er syg, hvilket jeg ikke er glad for....:(
Jeg vælger dog at se sådan på det, at hvis den dør...jamen så er det jo startskuddet til at få omlagt hele bedet...så jeg venter altså...og ser tiden an.
---------------------------------
*Rent faktisk gav bøvlet mig jo 250 Tulip Queen of Night, 200 crocus Creme Beauty og 25 Tulip Don Quichotte - gratis...eftersom jeg måtte beholde de fejlleverede (heriblandt nogle meget smukke hvide krokus, Ard Schenk, som jeg er meget glad for...så...helt skidt var det jo ikke ;)
Det lyder som et sted, jeg lige skal tjekke ud :)
SvarSletGod arbejdslyst
Jeg har hørt fra andre... JOC bl.a. at det vist sker ret tit, det der med forkerte løg,,men hvis man kan leve med det (og får skrevet en brokkemail) så kan det jo godt betale sig.i sidste ende ;)
Slet