Heldigvis lader det til, at det er en mild omgang, sammenlignet med tidligere rygsmerter, men ikke desto mindre er det møgirriterende.
Til forskel fra tidligere, hvor jeg så måtte undlade at få lavet noget som helst - både i huset og i haven - er jeg så heldig, at manden ikke har dårlig ryg... :)
Derfor har jeg alligevel fået lagt de godt 500 løg, jeg havde liggende i skuret her til formiddag... Manden fyldte jord i krukker/spande og satte dem op i et højbed; jeg puttede løg i, hvorefter manden fyldte op med jord.
Ovenfor ses hvordan der var fyldt godt op med krukker og spande - efter løglægningen og nedenfor efter krukker/spande var blevet fordelt rundt omkring.
Det ser lidt voldsomt ud, men det er meningen, at en del af løgplanterne skal sættes ud i haven...der er bare ikke plads lige nu, pga. stadigt blomstrende sommerblomster - derfor løsningen med spande.
Til sidst et par billeder af min rådhusvin, der nu er fire år gammel og endelig begynder at ligne noget.
Nu gælder det så lidt oprydning af det store skur, hvilket er meget tiltrængt...! Håber manden har energi nok :) Jeg kan jo kun stå og kommentere...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar