mandag den 13. oktober 2014

Status på malerarbejdet

Det skrider planmæssigt fremad, malerarbejdet i soveværelset, men det tager sin tid, da vi som bekendt maler med tre forskellige farver...ergo skal den ene væg tørre så meget op (efter 2. gang maling) at vi kan sætte tape på væggen, før næste væg kan males.

Døren har fået første gang maling på den ene side.


Alle fire vægge har nu fået deres to gange maling, sidste gang i går aftes, så i dag er "tørre-dag", hvilket var planlagt fra starten, da manden skulle på job i dag - og det alt andet lige er sjovere at være to om at male.

I morgen skal vi "lappe".. (Selvom vi gør os umage, er vi jo ikke professionelle malere, så der er et par småfejl, der lige skal rettes...) og døren skal males to gange på den anden side...ligesom vi så skal i gang med fodlister og dørkarme...ergo skal der tapes igen.

Det lille ikke-mere-så-hvide sengebord har fået farve, så det også ser "nyt" ud:


Hvis alt går som vi har planlagt, så bliver vi færdige med at male i morgen aften og så skal rummet tørre hele onsdagen, så vi kan flytte ind torsdag (og få vores stue "tilbage".)

Vi er forøvrigt så begejstrede for vores farvevalg, at vi har besluttet, at krearummet/kontoret også skal have de samme farver, når det skal males i juleferien...(så får vi også brugt al malingen...!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar