Jeg er dog ikke så begejstret for den og det skyldes ikke farven, men det faktum at den får rust igen og igen og igen, selvom jeg klipper ned og fjerner hvert eneste inficerede blad og smider det i skraldespanden..., så jeg overvejer kraftigt at kyle den ud.
At den skulle være en modstandsdygtig rose - det var derfor jeg købte den - det er så ikke min erfaring. Kors, hvor jeg har besvær med den.
Foruden de to allerede nævnte klatreroser har jeg to andre roser i haven, som jeg ikke aner, hvad hedder.
Den røde/koralfarvede her stod i haven, da jeg overtog den. Den havde det ikke ret godt, så jeg har hvert forår beskåret den ganske hårdt og egentlig tænkt, at den vist var bedst tjent med at blive gravet op og kasseret.
Jeg har bare ikke fået det gjort - og se den så i år... den er jo helt pæn.
Bevares, den har ikke så mange blomster, for nu at sige det mildt (og der er vist lige et blad eller to jeg skal have fjernet!) men aldrig før har den haft så pænt et løv...så indtil videre får den altså lov til at blive.
Rosen står i Flammebedet...ved siden af Ligularia przewalskii og bag en selvsået HVID ridderspore (der får lov at blive stående).
Den sidste rose købte jeg for to-tre år siden som en lille potterose uden navn (Kun firmanavn, som jeg ikke lige husker, måske PoulsenRoser?) i Superbrugsen for en tier.
Jeg satte den i Sydhaven, tænkte at så kunne den dø eller gro...den valgte tydeligvis det sidste, for den er godt nok flot i år. Den er ikke stor, men smuk, det er den.
Lidt andre blomster, der blomstrer netop nu er min limegrønne tobaksplante.
Den hvide blomstrer også (og indrammer sjovt nok min lille havenisse "Helmuth" på dette billede (Helmuth er den ENESTE havenisse, der har adgang til haven..bare lige hvis nogen skulle tro jeg var til havenisser, det er jeg ikke, men ham her har en særlig historie, derfor får han lov at blive.))
Akelejen 'Yellow Queen',som jeg købte sidste år, er kommet ret sent i gang - men den er også blevet flyttet her i foråret, så det satte den nok lidt tilbage. Jeg beklager mig dog ikke over stadig at have en blomstrende akeleje ;) Den er fantastisk smuk lige nu.
Clematis Viticella 'Etoile Violette' er endelig begyndt at springe ud:
Den fantastisk smukke dahlia 'Striped Colcano' har nu to blomster og en tredje på vej :)
Nuit d'Ete er også sprunget ud:
...og 'Tamburo' er godt på vej:
Sidst, men ikke mindst, er der nu pænt gang i det lyserøde bed. Det bed jeg lavede for at kunne vende ryggen til de lyserøde blomster, som dominerede haven, da jeg overtog den. Lyserød er jo så absolut ikke yndlingsfarven...
Men - jeg er faktisk temmelig godt tilfreds med udseendet af det lyserøde bed i år - her med malvaen i forgrunden:
...og her et lidt større udsnit:
Det var så haverundturen for i dag - jeg vil finde sengen, for i morgen skal vi jo atter svinge malerruller og pensler...pyh...!
Jeg er veldig glad i rosa, så jeg liker veldig godt både New Dawn og malva :))
SvarSletMin New Dawn er helt frisk, så det er trist at din er syk. Roserust fikk jeg også på en rose i sommer :(
God aften
Lyder spøjst med din New Dawn, har den gødning og vand nok. ? Ellers må den jo ud, hvis rusten er et problem, blomstre den ikke fint nok alligevel.
SvarSletVenligst
Henrik
Jeg kan godt genkende det, du skriver om New Dawn. Lige i år ser den dog fin ud. Lækre billeder i øvrigt.
SvarSletFina Dahlior, väntar på att mina skall börja blomma.
SvarSletHa det fint!