onsdag den 2. marts 2016

Den første scabiosa er spiret...

Der er nu noget helt særligt ved at komme hjem fra job i disse dage.

Som noget af det allerførste skal jeg hen og tjekke, hvordan det går med mine frølinger; om der er flere, der er spiret og evt. spraye lidt vand.

I dag var de to første scabiosa 'Magic Night' spiret.
 De seks Zinnia 'Hot Mix'-frølinger fra i går er blevet til mange flere:
 ...og Zinnia 'Envy' er der nu fire af.
Jeg er nu mest spændt på hvornår mine tomater spirer.

Med posten i dag var der brev fra Dansk Dahliaselskab. Jeg hørte jo formanden fortælle om dahliaer til generalforsamlingen sidste onsdag og besluttede, at jeg jo nok hellere måtte melde mig ind, så mange dahliaer jeg anskaffer mig - på trods af pladsmanglen :)

Jeg meldte mig ind via deres hjemmeside i sidste uge - og velkomstbrev, brochure og love for selskabet samt girokortet på 150,- kom så idag.
Det var vist alt herfra i dag. Hav en fortsat god onsdag :)

8 kommentarer:

  1. Hej Esther, hvor er jeg altså lidt misundelig..jeg elsker Zennia og har da også et brev liggende ovre i kolonien. Det kan da være jeg skulle prøve at så dem. Det er den helt mørke så vidt jeg husker.
    Dahlia selskabet, det lyder hyggeligt :o) det må overvejes :o) rigtig god dag
    fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Zinnia er fantastiske, så kom da i gang med at så. De er jo nogle, der skal forspires for at nå det.
      Selvfølgelig skal du da også være med i dahliaselskabet...du er lige så tosset som mig med de blomster :)

      Slet
  2. Zinnia er så fine - det bliver spændende at følge dine!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er første gang jeg sår nogle i "kenzofarver", så jeg er ret spændt. Indtil nu har jeg kun haft den limefarvede og nogle rød/gule "Old Mexico" (som vist ikke spirer i år, frøene er også ret gamle...de var allerede for gamle da jeg købte dem for et par år siden...men spirede da dengang.)

      Slet
  3. Jeg kan godt forstå, du kigger til dine såninger, så snart du kommer ind af døre, det er altid spændende at se, om der kommer gang i dem. Jeg bliver tit skuffet, så jeg springer over. Tomater er det eneste jeg har held med at så.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har nu ikke altid været heldig med mine såninger. Kan godt huske min første havesæson, hvor der bare næsten ikke var noget, der blev til noget. Heldigvis er jeg åbenbart blevet bedre til det :)

      Slet
  4. Frøkenhat eller Zinnia er så kønne, men jeg har desværre aldrig haft held med dem. Desværre. Men dejligt at de kommer hos dig.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Sidste år kom der ikke ret mange af dem hos mig...tror der var 3-4 stykker...så jeg har heller ikke altid held med dem...men i år ser det lovende ud.

      Slet