søndag den 26. februar 2006

... og jeg kunne ikke dy mig

Da jeg jo alligevel skulle ned efter dagens aviser samt lidt til aftensmaden, kunne jeg jo lige så godt køre "lidt" ekstra (ca +40 km *G*) - når nu vejret var så aldeles smukt.

 På vejen hjemad trillede jeg lige ind forbi min plantepusher - og så kunne jeg jo ikke dy mig for at "proviantere" lidt forår.

 Nu er det jo begrænset - yderst begrænset faktisk - hvad jeg kan have i topboksen (især når jeg lige har købt ind!) så jeg måtte nøjes med 5 potter - men oh, hvilke potter!

 Den eneste plante, der allerede er i fuldt flor, er primulaen nedenfor - for de andre potter, tager det nok lige et par dage, men så kommer der også dejlige farver i min stue. De andre 4 potter var: gul/rød tulipan, blå mini-iris, tete-a-tete og lysegule påskeliljer.

 Øj, hvor jeg glæder mig til at se alle de glade farver i fuldt flor :o)

 Forøvrigt, så blev dagen i går en rigtig hyggelig dag - hvilket jeg jo også forventede :o)

lørdag den 25. februar 2006

Ah - så er det lige om lidt...

 .. jeg bliver afhentet :o)

 Med udsigten til at resten af dagen kommer til at handle rigtig meget om motorcykler, så kan jeg jo ikke være andet end i supergodt humør :o)

 Hav en god lørdag! :o)

fredag den 24. februar 2006

Esther i København - og så en lørdag!

Dét bliver sandelig noget nyt.

 Det er jo ingen hemmelighed, at jeg ikke går ud ret tit - men i morgen aften skal jeg faktisk ud og spise - formodentlig et eller andet sted i Københavnstrup.

 Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har været ude og spise om aftenen i Kbh. - så det er mindst 1-2 år siden. Men, nu er jeg jo så også sikret et formidabelt selskab; jeg skal nemlig ud sammen med en del fra klubben :o)

 Vi mødes i klubben over middag og tager så til MC-udstilling, hvor vi jo nok skal få et par timer til at gå. Derefter skal vi så ud og spise. Jeg er helt sikker på det bliver en rigtig god aften :o)

 Jeg glæder mig, ja, jeg gør så! :o)

onsdag den 22. februar 2006

Det går jo helt forrygende med at holde ferie...

 ... måske lidt for godt?
I hvert fald får jeg ikke lavet en disse af forberedelsen til næste uge; jeg bliver ved med at skubbe det foran mig. "Det kan jeg gøre i morgen". Nå, men jeg gider ikke lader mig frustrere/stresse over at lave ingenting; jeg må seriøst have behov for at koble totalt af, inden det går løs igen på mandag :o) 

Hytten er stadig i opryddet og rengjort tilstand - i formiddags futtede jeg ovenikøbet lige gulvene over med støvsugeren, selvom det ikke en gang er en uge siden sidst!

 Men ellers er dagene faktisk uhyggelig ens: Op ved 9 tiden og så ind og se tv mens der indtages morgenmad (Pokkers som jeg frivilligt får set en hel masse OL-sport; både langrend, sprint, Super-G, slalom, storslalom, skihop etc. - sålænge det er noget med ski, synes jeg det er pænt interessant.) Jeg må virkelig have taget skade af den tur til Norge sidste år ved denne tid!?!

 Efter ski-kigning tager jeg mig lige en lille gåtur, så jeg får lidt frisk luft. Nogle dage kører jeg så ned efter en avis eller to bagefter - og så tilbringes resten af dagen ellers på sofaen med aviser og bøger - eller foran PC'en.

 Havde ellers købt ind til at skulle bage en hel masse her i ferien - men...det kan jeg vel gøre i morgen!! *G*

 P.S. "Brødrene Grimm" var da klart den mest underholdende film ud af de 3 film, jeg lejede i går, selvom den heller ikke var noget særligt at råbe hurra for.

tirsdag den 21. februar 2006

Ingen vinterferie uden leje af film.

Det er godt nok længe siden jeg har lejet film, men nu hvor jeg har ferie - og vejret ikke lige er det sjoveste, og der desuden ikke er noget interessant i tv'et - så smuttede jeg lige ned og lejede et par film. Så i løbet af det næste døgns tid får jeg set ( i nævnte rækkefølge)

 Kingdom of Heaven
 Mr. and Mrs. Smith
 Brødrene Grimm

UPDATE kl. 21.40 Hm, nu ved jeg vist godt, hvorfor det sker så sjældent at jeg lejer film. "Kingdom of heaven" var dødirriterende at glo på, for fra lidt over 1 time inde i filmen stoppede den konstant med 1-2 minutters mellemrum, eller også blev billede og lyd "pixeleret", teksten forsvandt flere gange - kort sagt, ikke en fed måde at se film på. Jeg brokker mig i morgen, gør jeg!

 Det jeg trods diverse problemer fik set, var da okay underholdende, men heller ikke mere. Har vist stadig ikke vænnet mig til en mørkhåret Orlando, han var lækker som Legolas - siden er det gået tilbage for knægten *GG* "Mr. and Mrs. Smith" fejlede ikke noget, sådan rent afspilningsmæssigt - men for pokker da, hvor var det en tynd kop te.

Det skal dog så lige siges, at jeg aldrig er faldet i svime over Brad Pitt - og da slet ikke, når han render rundt i undertøj! Han ligner jo en forvokset skoledreng. Hvad angår Angelina, så har jeg kun set to andre film med hende ("Alexander" og "Gone in 60 seconds") Hendes skuespilevner har aldrig imponeret mig og jeg synes stadigvæk hun har nogle umanerlig grimme læber; de er alt for store til hendes ansigt.

Nu mangler jeg så kun at se "Brødrene Grimm" - og det kan næppe blive en værre filmoplevelse, end hvad jeg allerede har oplevet, så jeg ser trods alt frem til at se den ;o)

Ikke mere alene

Det er jo aldeles dejligt at tænke på, at jeg om 8 dage (selvfølgelig afhængig af vejret) ikke mere behøver at føle mig så alene på landevejen.

D  . 1. marts starter årets motorcykelsæson nemlig igen :o)

 I den forbindelsen er det derfor helt på sin plads lige at gøre bilisterne opmærksomme på det på denne blog. Rådet for Større Færdelssikkerhed gør det nemlig ikke! Hvert eneste år sker der alt for mange ulykker ved sæsonstart.

 Som man kan læse nederst i denne artikel: "Lige nu er der også god grund til at pege på, at risikoen for ulykker er størst i begyndelsen af sæsonen. Motorcyklisterne kører mere usikkert på årets første ture, rutinerne og de automatiske reaktioner er rustne efter vinteren. Og bilisterne skal i det tidlige forår også lige få øje på motorcyklisterne igen. De har jo stort set været væk i fire måneder. For at advare mod denne ekstra sæsonrisiko og for at sætte fokus på sikkerheden indleder Rådet for Større Færdselssikkerhed igen i år en MC-kampagne, når sneen og saltet er væk fra vejene. Og der kommer gode råd til motorcyklisterne på rådets hjemmeside, www.trafiksikkerhed.dk." 

Der er dog lige to ting at hæfte sig ved i artiklen; For det første ved jeg ikke lige, hvad RfSF mener med "igen", eftersom de ikke lavede nogen kampagne ved sidste sæsonstart, hvilket den mail jeg fik sidste år (3.3.05) efter forespørgsel om kampagne, da også indrømmer: "Rådet har pt. ingen konkrete kampagneproblemer i fht. MC. Vi følger uheldsudviklingen tæt og er opmærksomme på også de problemer som du peger på. Rådet vil, når sneen er væk og MC sæsonen startet, intensivere sin indsats overfor pressen. På sikkertrafik.dk findes der allerede nu ”gode råd” og flere vil komme til. På forsiden af sikkertrafik.dk vil der også blive anbragt sæsonråd når sneen er væk."

Lige bortset fra jeg nu aldrig har set nogen af delene - og jeg kigger ret ofte på siden! For det andet er linket i artiklen forkert, den rigtige adresse er sikkertrafik.dk

 Noget af det I kære bilister skal være mere opmærksomme på, er at det ikke er alle tohjulede der kommer kørende, der er knallerter! (Det gælder forøvrigt også om vinteren!!)

 Et rigtig godt råd til jer er derfor: Tag lige og træn jeres afstandsbedømmelse noget mere! Hvis I er det mindste i tvivl om det er en mc eller 45'er, der kommer kørende på landevejen, så tag dog for pokker og vent med at køre frem til køretøjet er passeret!

 Gang på gang har jeg her i vinters oplevet at bilister med ubetinget vigepligt pligtskyldigt holder tilbage - for så at ombestemme sig og køre ud - lige foran snuden på mig. "Jamen, det lignede jo en knallert!".

Javist, min vintermc er ikke ret stor, men den kører altså stadig 80 km/t på en landevej!!! Så tag så lige og lær at bedømme afstand/hastighed korrekt, ikk!!!

 Som sagt starter mc-sæsonen meget snart. Af samme grund er jeg også at finde i Tappehallerne i weekenden, der er nemlig en forhåbentlig, meget interessant udstilling :o)

mandag den 20. februar 2006

Selvom vinteren nægter at slippe sit tag...

... så kan en tur udenfor hurtigt bevise, at foråret er på vej, hvadenten kulden vil eller ej.
Ha! Ta' den, Kong Vinter! Så på trods af gråvejr og temmelig få plusgrader, så kan billeder som ovenstående ikke andet end at få humøret op :o)

søndag den 19. februar 2006

Hvis der er to, der nyder jeg har ferie...

 ... så er det mine to elskede katte: Capriccio ligger for det meste på skødet af mig, når jeg sidder ved PC'en, men her sidder han for en gangs skyld på min seng. ...og Speedy synes stadig det er afsindig dejligt at være kat her i hytten, og kunne slænge sig ovenpå dyner ;o)

Ren afslapning!

Det er da bare helt skønt at have ferie - og kunne slappe totalt af :o) Har lige været i køkkenet og rørt en tzatziki sammen, samt skrællet et par kartofler til ovnstegte kartoffelbåde. Lammesteaken ligger og trækker i en lage af diverse krydderier, olivenolie og citronsaft. Til ovenstående skal jeg selvfølgelig have salat, feta og oliven - et rigtigt festmåltid! Jo, jeg glæder mig til at spise om 1-2 timer :o))

torsdag den 16. februar 2006

Ingen brok over vejret her!

Selvfølgelig så jeg da allerhelst at vi havde +10 grader og forår, men de næste 9 dage behøver jeg slet ikke interessere mig for morgendagens vejrudsigt og derfor vil jeg heller ikke brokke mig over vejret - jeg har nemlig FERIE!! Jubiiiii!

onsdag den 15. februar 2006

Stadig flere og flere får øjnene op for dette vidunderlige køretøj

Jeg kendte godt nok til tallene i forvejen, da både DMC og TouringNyt allerede har nævnt dem - og desuden noget mere detaljeret! - men derfor kan man jo godt linke til en EB-notits om emnet alligevel *G* Ekstra Bladets notits

På siden er der desuden også et link om den manglende nedsættelse af registreringsafgiften for mc'er :o(

Spændende vejr at køre i!

Det var godt nok noget af en tur hjem fra job her til aften.

 Knap var jeg kommet på motorvejen, førend det væltede ned med slud, samtidig med der blæste en pæn sidevind (10 m/s ifølge DMI). Når ens køretøj kun vejer lige over 100 kg, skal der ikke ikke et særligt stort vindstød til at få den til at svinge og med en vejbane, der er pletvis glat pga. nedbøren, og et udsyn der til tider er lige med næsten ingenting pga. tilsneet visir......så er det ret spændende at køre mc *G*

 For slet ikke at tale om den slags "puf" det giver at blive overhalet af kæmpestore lastbiler (selvom jeg lå på 90 km/t!)

 Nå, men jeg kom hjem i god behold og er faktisk ret glad for at have kunnet køre hjem i sådan et vejr, for det er ingen hemmelighed, at jeg, efter mit styrt i december pga. isslag, er blevet noget mere utryg mht. at køre, når der er risiko for glatte veje.

 Jeg er nemlig blevet bange for at vælte og komme til skade med nakken igen. Både hoved og krop er forsvarligt pakket ind - og jeg er derfor ikke bange for at slå mig på kroppen ved at vælte - det er det ryk, det kan give i nakken, jeg helst ikke vil opleve igen.

Een gang piskesmældslæsion (efter cykelstyrt i 2000) er alt rigeligt til mig. Drengene (i klubben) har ellers tilbudt at jeg gerne må låne en gammel maskine, de er ved at reparere, og så øve mig i at rette maskinen op/vælte! *G*

 Men, tror lige jeg skal have decemberstyrtet lidt mere på afstand, inden jeg forsøger mig, selvom jeg da sagtens kan se fidusen i at øve sig på en maskine, der godt kan tåle at komme ned at ligge adskillige gange. (Det er vist hele formålet med den! *G*)

 Nå, men nu vil jeg så glæde mig over næsten at have vinterferie. Der er lige et dødssygt møde, jeg skal til i morgen fra 14-17 og SÅ har jeg ferie. AAAAAH! :o)




søndag den 12. februar 2006

Det tager da vist sin tid!

Synes godt nok denne weekend føles meget kort - eller også har jeg bare for meget på programmet. Foruden hyggedagen i klubben lørdag, en bunke forberedelse, (hvoraf jeg klarede den største del i løbet af fredag eftermiddag/aften og lørdag formiddag) står der (igen!!!) oprydning og rengøring af hytten på programmet i denne weekend.

 Mangler "kun" stue og soveværelse/kontor - men det er skisme også de værste rum.

Jeg har sagt det før - og bliver ved med at sige det, til den dag jeg ikke plages af rode-nisser mere - det er totalt sisyfosarbejde at rydde op og gøre rent!

 Men, ikke desto mindre er det så det min søndag hovedsagligt skal gå med (+ det sidste forberedelse - og tøjvask, ikke at forglemme!)

 Af samme grund stod jeg op allerede lidt i 9 her til morgen. Første punkt er nemlig mit klædeskab, der i temmelig lang tid har lignet jeg-ved-ikke-hvad indvendigt. Nu er jeg så endelig færdig med de 4 overskabe (Bevares, det pyntede da gevaldigt!) og mangler kun de 4 store underskabe, før jeg kan kaste mig over resten af værelset.

 Har sgu lidt på fornemmelsen, at jeg er så udaset senere i dag, når jeg en gang er færdig herinde, at jeg ikke orker at kaste mig over stuen også. *G* Så må jeg bare tage den i løbet af ugen, for på torsdag, gider jeg simpelthen ikke starte min 10 dages vinterferie med rengøring!

  Hvad skal du lave i dag?

lørdag den 11. februar 2006

Kold i røven!

Er lige hjemkommet efter en rigtig hyggelig dag i selskab med størstedelen af klubbens medlemmer. Har fået spillet så meget dart, at min venstre arm sikkert er temmelig smadret i morgen, men sjovt var det nu. Endelig fik jeg også mine bestilte trøjer med klublogo :o)

 Da jeg gik ud for at lade mc'en varme op, var den dækket af et pænt lag rim/is - selvfølgelig også på sædet! Selvom jeg skrabede det værste væk, var det godt nok noget af en kold oplevelse at sætte sig på sædet, og på trods af mine varme bukser, nåede jeg at blive temmelig kold bagi, inden jeg kom hjem. Regner dog ikke med at få mén af turen *G*

Tak for en hyggelig dag, gutter og gut-inder!

fredag den 10. februar 2006

Verden er godt nok lille!

Ja, ikke fordi det kommer som nogen overraskelse - at verden er lille, altså... :o)

 Benyttede mig lige af den-til-tider-skinnende-sol i eftermiddags og trillede en lille tur. På vejen hjem kørte jeg ind på en tankstation for at proviantere en smule inden weekenden.

Jeg står så ved kassen og skal til at betale, da ekspedienten udbryder: "Hvad i alverden laver du hér, Esther?"

Jeg kigger nærmere på ham og opdager at det sørme er en af mine tidligere elever! (Var klasselærer for ham for 5 år siden)

Jeg ved ikke hvem af os, der var mest målløs over, at det viste sig, at vi nu begge boede i denne landkommune - men sjovt var det i hvert fald.

Var forøvrigt en smule imponeret over at han kunne genkende mig - jeg havde jo styrthjelm på - den var godt nok "klappet op" - men alligevel!

Men jeg må jo så se ud fuldstændig som for 5 år siden - og det kan jeg jo kun tage som et kompliment! *GG*

tirsdag den 7. februar 2006

Skulle nu egentlig sidde som passager i en bil...

 ... på vej til stationen for endnu en dag at få "glæde" af det offentlige transportsystem....men! - da jeg kom ud ad døren her til morgen føltes luften nærmest mild, det meste af sneen fra i går var smeltet og termometeret sagde 5+C.... ... så min betænkningstid var ikke lang; "Jeg tager sgu mc'en!! Så slipper jeg for bøvlet med telebussen i aften."

Som sagt så gjort. Dvs. har ikke taget mc'en endnu - jeg skal jo først møde 10.30 i dag.* Så nu kan jeg sidde her og spise lidt morgenmad i fred og ro, tænde for morgen-tv kl. 7 og så sidde og hygge mig, indtil jeg så tager afsted omkring 9-tiden.

Det er slet ikke så tosset :o)

  *Og ja, når mc-kørsel er umulig pga vejret, så må jeg stadig afsted kl. 6.15 - også om tirsdagen - så der er vel ikke noget at sige til, jeg ikke altid er lige begejstret for sne?

mandag den 6. februar 2006

Det må jo så være lige her omkring!

Sakset fra TV2 Vejret: Op til 20 cm sne. Især på Sjælland og Lolland/Falster faldt der en del sne. Ifølge TV 2VEJRETs seere helt op til 15-20 cm - og med driver op til 80-90 cm.

 I hvert fald kunne jeg knap nok se mine støvler, da jeg kom hjem i dag og trampede igennem den jomfruelige sne. Hoveddøren kunne ikke åbnes pga. fygning...så jeg måtte lige have fat i sneskraberen for at kunne komme ind i varmen.

 Hvis jeg nu havde vinterferie NU og ikke først om 2 uger, så ville jeg sikkert synes sneen var okay.....!

søndag den 5. februar 2006

Håber skisme det er TV2 der har rettighederne...

 ... til at vise VM-håndbold til næste år - for DR's dækning har godt nok ikke været imponerende - og da SLET ikke i dag :o(

SÅ fik vi revanche!

Bronze til Danmark - dejligt :o) Næste gang snupper vi så guldet :o))))

Den eneste ulempe ved at EM snart er slut, er at det også er slut med at kunne se herrehåndbold næsten hver dag - ævs *G*

torsdag den 2. februar 2006

Hurra for Danmark!!

SÅDANMARK!! 35-28!!

 Nu ved jeg sandelig godt, hvor jeg befinder mig lørdag fra kl. 14.00; nemlig i sofaen foran et tændt tv :o))

 Der skal nemlig ses herrehåndbold i flere timer! YES! Hvor er det bare fedt, vi er i semifinalen!!!!! :o)

onsdag den 1. februar 2006

Kom så Danmark!!

Gi' dem så nogle TÆV de aldrig glemmer!

 Når mit kranium langsomt fyldes af snot, er det temmelig begrænset hvormeget jeg orker at blogge. I det hele taget er det temmelig begrænset, hvormeget jeg overhovedet orker at interessere mig for noget som helst.

 Men - aftenens herrehåndboldkamp skal jeg altså se! Snottet eller ej!

søndag den 29. januar 2006

Ingen Krøniken i aften - og hvad så?

Det generer mig ikke, at der i aften sendes herrehåndbold i stedet for Krøniken. Der er - foruden en masse spænding (forhåbentlig) - en hel del flere ualmindelig velskabte eksemplarer af manderacen i en herrehåndboldkamp end der er i Krøniken *G* (Den har ikke een eneste!)

 Så, det passer mig aldeles glimrende at skulle se herrehåndbold i aften, fremfor Krøniken. Godt nok følger jeg med i Krøniken - men det er vist mere af dovenskab (Hvad skal man ellers lave en søndag aften et par timer før man alligevel skal i seng?) men den har aldrig interesseret mig lige så meget som f.eks. Rejseholdet eller Ørnen.

 Jeg forstår desuden ikke rigtigt, hvorfor folk gider hidse sig så meget op over, at den er blevet flyttet? Jeg mener, den bliver jo vist på næste søndag! (Håndboldfinalen bliver nemlig sendt allerede kl. 16) Jeg kunne bedre forstå det, hvis det var blevet meddelt som en "hovsaløsning", men for pokker da - det er 8-10 dage siden det blev offentliggjort!

Så det kan skisme da ikke blive ved med at vække sådan en harme. ;o)




fredag den 27. januar 2006

Hep, hep, hep!

Om et par minutter vil jeg sætte mig godt til rette i sofaen og stille tv'et ind på DR - og så skal der ses herrehåndbold :o)

 Som gammel håndboldspiller (godt nok maaaaaaange år siden, men alligevel...) synes jeg vældig godt om at se håndbold - dog i særdeleshed herrehåndbold. Først og fremmest pga. tempoet og lækre tekniske detaljer, men så sandelig også fordi der til tider render nogle temmelig vellykkede eksemplarer af manderacen (svedende) rundt ;o)

 Med hensyn til aftenens kamp mod Island vil jeg ikke påstå jeg blev ked af at læse, at islændingene må undvære Olafur Stefansson :o)



Fuglene lider ingen nød her på matriklen

De bliver faktisk temmelig forkælede, når jeg selv skal sige det :o)

 Et par gange om ugen smelter jeg smør/margarine eller andet fedtstof og hælder derefter diverse lækre sager ned i. F.eks. havregryn, kokosmel, solsikkekerner, nødder, cornflakes, rosiner o. lign.

 Derudover ryger de æbler, der er blevet "kedelige" ud til dem. De dage, hvor jeg ikke lige har tid til at kreere "fuglemums", får de solsikkekerner, 1-2 kg ad gangen.

Godt jeg af og til har kørelejlighed til et supermarked - sådanne 15 kgs sække solsikkefrø vejer jo godt til og kan slet ikke fragtes på mc. Forøvrigt kører jeg slet ikke mc pt. ÆVS.

 Som tak for min lille indsats vrimler det med fugle i min have - har forsøgt at tælle, men det er jo ikke ligefrem fordi fuglene sidder stille, så må nøjes med et nogenlunde tal, der siger 30-40 fugle når der er flest.

 Tænk at der skal så lidt til førend haven vrimler med liv her i denne kolde, kedelige vintermåned - det er da skønt :o)



onsdag den 18. januar 2006

Og så røg mundvigene den forkerte vej...

... da jeg stod op og kiggede ud af vinduet: Det blev ikke meget bedre af at høre meteorlogerne; kulden vandt slaget, så de op til 7 plusgrader, de ellers havde snakket om, skulle være her fredag, er blevet vekslet til en noget mere ubehagelig temperatur. Ævs.

 Ergo må jeg hellere se at få ringet til telebussen - jobbet skal jo passes på trods af vejret. Godt jeg har fri i morgen!

Update: Man bliver da også bare så positiv, når man har ringet uafbrudt det sidste kvarters tid og de så ikke tager telefonen hos Telebussen...FNYS!!! Tag så den telefon for )#%/)%&%)!!! Der er faneme ikke noget at sige til jeg ikke er spor begejstret for det offentlige!

Update-igen-igen: Iiiiiiiiiih.....hvor er det altså bare SÅ fedt at skulle med det offentlige. GRRRR. Skal først møde kl. 13.30 i dag, men det eneste tidspunkt Telebussen kan hente mig er 11.10 - fordi førsteprioriteten er skoleelever - ergo kommer jeg 1½ time for tidligt på arbejde!!

For fanden da hvor jeg dog bare HADER snevejr og det offentlige transportsystem....

søndag den 15. januar 2006

... og så gik hun i stå...

Startede ellers dagen med en rimelig portion energi og gik i gang med en "langsom oprydning" (Forstået på den måde, at jeg også sorterer i mine ting, for der skal dælme ryddes ud i løbet af 2006, har jeg besluttet) - og så var det lige jeg "kom til" at tænde for PC'en... ...og nu sidder jeg så her og laver ikke noget som helst, mens tiden formodentlig smutter mere eller mindre fra mig.

Det er umådelig fristende at sætte sig godt til rette i sofaen, og totalt overse rodet omkring mig, og istedet fordybe mig i "Engle og Dæmoner", som jeg har været skrevet op til siden september/oktober. Men - tror det er bedre at give mig selv et los bagi, sætte noget musik på og fortsætte i den gode stil, jeg påbegyndte dagen...

 1 -2 -3 - go...!

onsdag den 11. januar 2006

En prøve mindre til sommer :o)

Har nemlig lige afsluttet det ene af mine hold med 10. klasseprøven i tysk. Det gik rigtig godt, men det har også været et rigtig godt hold, hvor langt de fleste har gidet gøre en indsats.

 Karaktermæssigt lå de en smule over landsgennemsnittet i skriftlig og knap 1 karakter højere i mundtlig.

Så jo, jeg kan kun være glad og tilfreds :o)


fredag den 6. januar 2006

Dødt batteri!

Stod op allerede 5.45 og 1 time efter gik jeg ud for at varme mc'en op.........den ville bare ikke starte....dvs...fik den til at starte 2 gange...for blot at dø igen...og så forblev den helt død.... Gmmmrrrrr!!

Ringede til Tophjælp (Hurra for dét abonnement!!) som ankom 45 min senere og gav batteriet starthjælp. I eftermiddags, da jeg skulle hjem fra job have jeg så samme problem igen igen.... At ringe til Tophjælp, der denne gang dukkede op efter blot ½ time.

Så ind til Aagesen, maskinen blev hevet ind i forretningen og så blev der skiftet batteri :o) - og ville den starte uden problemer og jeg kunne endelig køre hjemad.

 Kan godt mærke jeg har været tidligt oppe - og ville allerhelst lægge mig godt til rette i sofaen og glane film og falde i søvn - men det dutter ikke - der er klubmøde, så om små 2 timer ifører jeg mig atter klunset og kører i klubben.

Hvordan var din dag?

mandag den 2. januar 2006

God dag derude :o)

Regnede jo med jeg var nødt til at køre med naboen her allerede kl. 6.15 pga. vejret, så har derfor været oppe siden kl. 5.30 *gab* - men var lige ude og tjekke vejret; og det er jo TØVEJR - så gider jeg sandelig da ikke sidde og skrumple afsted i et overfyldt morgentog :o)

 Næ, la' mig få noget kluns på og så køre på mc'en :o)

søndag den 1. januar 2006

Et lettere ondskabsfuldt indlæg...

... vil nogle nok mene *G* Men faktum er, at det er kostelig læsning for mig at læse "dagen-efter-indlæg" rundt omkring på diverse blogs i dag.

Der er rigtig mange, der har det åh så dårligt i dag og beskrivelserne af alle deres trængsler får mig altså til at grine.

 Nu er det jo også enormt nemt at more sig på andres bekostning, når man ikke selv har tømmermænd - det indrømmer jeg blankt - men det gør det altså ikke mindre morsomt.

 Jeg har aldrig haft ondt af folk, der har tømmermænd - de er jo selvforskyldte - tværtimod morer (og undrer) det mig, at folk gang på gang udsætter sig selv for de kvaler umådeholdent druk kan medføre. Så, jeg vil hermed gerne takke jer mange gange for at stille jeres elendighed til skue, så jeg kan more mig gevaldigt. Undskyld *G*

Velkommen 2006

Årets første indlæg bliver kort:

GODT NYTÅR!

lørdag den 31. december 2005

Det bliver rijstaffel!

Sent i går aftes (i nat) , besluttede jeg mig for at aftenens menu skulle være rijstaffel og kunne derfor lige nå at tage skinkekødet op til optøning, inden jeg gik i seng.

 Det er ellers ret sjældent, at jeg spiser svinekød, men lige netop i rijstaffel skal det være svinekød, så svinekød it will be.

 Det er ikke første gang, jeg spiser rijstaffel nytårsaften; For det første ser det jo festligt og farverigt ud med alt tilbehøret i små skåle:
fintsnittet tomat,
æg,
agurk,
rødbede,
banan,
clementin,
syltet peberfrugt,
majs og hvad man ellers kan finde på,
foruden syltede perleløg,
rosiner og
kokosmel.

 For det andet er portionen altid så stor, at der også er mad til næste dag.

Nogle gange er der endda så meget tilbage, at en portion kan ryge i fryseren. Kødet er allerede brunet i karry og ligger nu i det "vand", der gerne skulle blive til sovs senere.

Ved at kødet får lov til at hvile i karryvædsken et par timer, bliver det utrolig lækkert og mørt - og ikke tørt. Jo, jeg glæder mig til aftenens festmåltid :o)

Eneste ulempe er faktisk al den opvask, der følger efter *G*

GODT NYTÅR TIL ALLE :o)

Jo, 2005 var sandelig et dejligt år :o)

Som jeg også gjorde d. 30. december sidste år, har jeg taget et kig tilbage over året, der nu næsten er gået.

Det kommer ikke som nogen overraskelse for mig, at 2005 kom til at stå i motorcyklens tegn, det var jo min første hele sæson som motorcyklist. 2005 har været et rigtigt dejligt år: Jeg er sund og rask, det samme er min familie.

Jeg har haft nogle gode rejseoplevelser (Norge og i særdeleshed Island), fået mange km på de(n) tohjulede (Danmark og Sverige - i alt 19101 km) og sidst, men ikke mindst, var 2005 det år, hvor jeg, takket være mc'en, begyndte at være mere social (Gamle venskaber fornyet samt medlemsskab af mcklub) Fordelt på måneder så mit 2005 således ud:

Januar - Begyndte så småt på slægtsforskning – umådelig spændende, men ufattelig tidskrævende. - Anskaffede mig en scanner: CanoScan 5200F - Var uden strøm, vand og varme i 16 timer grundet orkanen
Februar - Kunne fejre 1 årsdag som blogger - Var i biffen og se ”Der Untergang” – forøvrigt eneste biftur i 2005
Marts - Var på min første skitur – til Hafjell i Norge – med 90 teenagere. - D. 17. begyndte livet igen – mc’en kom ud af vinterhiet :o)) - Min elskede faster blev 85
April - Fik kørt en del på mc’en - Min søster fyldte år
Maj - Min mor blev 70 - Var til mit første mc-træf på egen mc - Måtte aflevere mc’en til en større reparation d. 30.
Juni - Livet gik i stå de første 11 dage af måneden... - ... og gik i gang igen d. 10.6 :o) - Sommerferie :o) - Opdagede (endelig) det lokale bibliotek – efter at have boet 2 år i området! - Anskaffede mig mit første videokamera (Sony Handycam)
Juli - Var til en rigtig god kæmpefest i Skåne - Første gensyn med Sønderborg i 6 år og Ringridningsfesten - Høstede de første aspargeskartofler af egen avl - På 2 dages mc-tur til Västergötaland - Fik genoptaget forbindelsen med en gammel veninde i Nordsjælland - Mødtes med min gamle gymnasieklasse
August - Fyldte år - Tog til grillaften i en nærliggende mc-klub... - Var med til at lukke Bakken – for første gang på egen mc
September - Startede min 3 måneders prøvetid i mc-klubben - Deltog i en del fællesture på mc med klubben
Oktober - Dagen før min 1 års dag som motorcyklist bestilte jeg mc nr. 2 – en YBR125 som vinterkværn - D. 8. nåede jeg 15.000 kørte km i sæsonen - Vandt 1000,- på et skrabelod - Anskaffede jeg mig noget usandsynlig lækkert Dainesekluns - Blev atter lettere hooked på Diablo2
November - D. 14. hentede jeg ”den lille” = mc nummer 2 :o) - 10 dage efter kom ”den store” i vinterhi
December - D. 2. blev jeg optaget som medlem i mc-klubben :o) - Oplevede et fantastisk land: Island - Havde mit første styrt – ingen nævneværdige skader på hverken mig eller mc’en



fredag den 30. december 2005

Så skal der smovses!

Aarstiderne har lige været her med mine to bestilte kasser :o) Bliver helt sulten af at se på alt det lækre:
 Der er jo både grønkål, avocadoer, peberfrugter, skalotteløg, vanillestang, æbler, pærer, mangoer, clementiner, appelsiner, tomater, champignoner, kartofler, gulerødder, agurk og en enkelt citron. Kunne være jeg lige skulle tage et kig i fryseren og finde noget kød eller fisk.


2005 i korte træk

Som jeg også gjorde d. 30. december sidste år, har jeg taget et kig tilbage over året, der nu næsten er gået.

Det kommer ikke som nogen overraskelse for mig, at 2005 kom til at stå i motorcyklens tegn, det var jo min første hele sæson som motorcyklist. 2005 har været et rigtigt dejligt år: Jeg er sund og rask, det samme er min familie.

Jeg har haft nogle gode rejseoplevelser (Norge og i særdeleshed Island), fået mange km på de(n) tohjulede (Danmark og Sverige - i alt 19101 km) og sidst, men ikke mindst, var 2005 det år, hvor jeg, takket være mc'en, begyndte at være mere social (Gamle venskaber fornyet samt medlemsskab af mcklub) Fordelt på måneder så mit 2005 således ud:

Januar - Begyndte så småt på slægtsforskning – umådelig spændende, men ufattelig tidskrævende. - Anskaffede mig en scanner: CanoScan 5200F - Var uden strøm, vand og varme i 16 timer grundet orkanen
Februar - Kunne fejre 1 årsdag som blogger - Var i biffen og se ”Der Untergang” – forøvrigt eneste biftur i 2005
Marts - Var på min første skitur – til Hafjell i Norge – med 90 teenagere. - D. 17. begyndte livet igen – mc’en kom ud af vinterhiet :o)) - Min elskede faster blev 85
April - Fik kørt en del på mc’en - Min søster fyldte år
Maj - Min mor blev 70 - Var til mit første mc-træf på egen mc - Måtte aflevere mc’en til en større reparation d. 30.
Juni - Livet gik i stå de første 11 dage af måneden... - ... og gik i gang igen d. 10.6 :o) - Sommerferie :o) - Opdagede (endelig) det lokale bibliotek – efter at have boet 2 år i området! - Anskaffede mig mit første videokamera (Sony Handycam)
Juli - Var til en rigtig god kæmpefest i Skåne - Første gensyn med Sønderborg i 6 år og Ringridningsfesten - Høstede de første aspargeskartofler af egen avl - På 2 dages mc-tur til Västergötaland - Fik genoptaget forbindelsen med en gammel veninde i Nordsjælland - Mødtes med min gamle gymnasieklasse
August - Fyldte år - Tog til grillaften i en nærliggende mc-klub... - Var med til at lukke Bakken – for første gang på egen mc
September - Startede min 3 måneders prøvetid i mc-klubben - Deltog i en del fællesture på mc med klubben
Oktober - Dagen før min 1 års dag som motorcyklist bestilte jeg mc nr. 2 – en YBR125 som vinterkværn - D. 8. nåede jeg 15.000 kørte km i sæsonen - Vandt 1000,- på et skrabelod - Anskaffede jeg mig noget usandsynlig lækkert Dainesekluns - Blev atter lettere hooked på Diablo2
November - D. 14. hentede jeg ”den lille” = mc nummer 2 :o) - 10 dage efter kom ”den store” i vinterhi
December - D. 2. blev jeg optaget som medlem i mc-klubben :o) - Oplevede et fantastisk land: Island - Havde mit første styrt – ingen nævneværdige skader på hverken mig eller mc’en

Jo, 2005 var sandelig et dejligt år :o)

Sol på sne

Det ser altså flot ud, når solen skinner på sne :o) Første glimt af morgensolen. Jo, jo, har da fået en smule nedbør...! Ah - blå himmel :o) Sneploven har (vist nok) været forbi, men det kan nu ikke ses på vejen, så er da spændt på om vi får post i dag - det fik vi nemlig ikke i går. Han har ikke kunnet komme frem på alle de små veje herude.

 Desuden skulle Aarstiderne også gerne komme forbi med en ordentlig kasse grøntsager og en stor kasse frugt. Håbet er lysegrønt, har i hvert fald ikke fået besked om, at de ikke skulle dukke op..

torsdag den 29. december 2005

For en gangs skyld serveret på en tallerken...

... og ikke et tærtefad, som ellers er mit foretrukne "spiseunderlag".

 Salat, tomat, kolde, kogte kartofler i skiver, resten af torskefiletten i små stykker (også kold) , nyristet bacon i tern samt en dressing bestående af creme fraiche, smagt til med citron, salt, peber, ketchup og purløg.

Det smagte kanongodt, skulle jeg hilse og sige :o) Hvad fik du til aftensmad i dag?

Okay, okay, jeg skal nok blive indendøre så!


 Havde da ellers lige overvejet en tur på mc'en denne skønne, lune aften *G*

Smukt vinterlandskab

Når jeg ikke absolut skal ud i snevejr, som f.eks. når jeg skal passe mit arbejde, kan jeg faktisk blive vældig begejstret for hvor smukt landskabet omkring mig bliver med et ordentligt drys sne.

 Derfor har jeg også været ude hele to gange i dag og tage billeder. Hvis vejen ser ud som ovenstående billede mandag morgen, er min begejstring nok ikke lige så stor som i dag ;o)

onsdag den 28. december 2005

Ikke særlig gennemtænkt, Esther!

Skrev i en kommentar i går, at jeg ikke har så meget imod at gå en tur i snevejr, hvis det vel og mærke er frivilligt.

Det mener jeg sådan set stadig - lige med den undtagelse, at turen altså ikke skal være lige så lang som den jeg tog i dag! I formiddags fandt jeg ud af, at jeg havde glemt et par "småting", da jeg var ude og handle i går og dem ville jeg så lige smutte ned efter.

Nu var der bare det aber dabei at vejret ikke ligefrem så ud til mckørsel (i hvert fald ikke lige omkring min bolig) så jeg tog frisk og frejdig en rygsæk på ryggen og bevægede mig de små 3½ km ned til købmanden. Turen derned gik sådan set udemærket - og da jeg var kommet lidt væk fra min bopæl opdagede jeg, at vejene faktisk var til at køre på, men nu var jeg jo allerede godt i gang med at gå, så så ingen grund til at vende om og skifte til mctøj for at tage mc'en.

Dette valg skulle jeg fortryde senere!

Jeg fik handlet - og fik så en ubehagelig overraskelse, da jeg atter tog rygsækken på. Argh altså! Det ville godt nok blive en hård hjemtur - og jeg fik ret.

Det varede nemlig ikke længe førend mine ben og ryg begyndte at gøre ondt for hvert skridt jeg tog. Hjemturen tog godt og vel dobbelt så lang tid som udturen og utallige er de gange jeg bandede over ikke at have taget mc'en i stedet for.

Så har jeg vel lært det: Jeg er ikke bygget til at gå med en tung rygsæk. Her flere timer efter gør det nemlig stadig ondt hver gang jeg bare går lidt rundt - så resten af dagen vil blive tilbragt i sofaen ;o) 

En anden gang "spadserer" jeg ikke ned for at handle; jeg tager mc'en - snevejr eller ej - eller også bliver jeg dælme hjemme! *G*