Det var ikke spor svært at finde museet (Vendsyssel Historiske Museum, Museumsgade 3, Hjørring), blev nemlig fulgt dertil af prøvekollegaen :o) Jeg blev budt velkommen af Bjarne Skov, som skulle være min guide. Efter først at have taget en tur ovenpå for at få et overblik over haven, gik vi ud i haven.
Som det ses, var vejret helt og aldeles fint til haverundvisning. Haven er ikke særlig stor, men den er interessant for en plante-nørd som mig.
Noget af det første, jeg bemærkede var at buksbommen desværre har fået den rædsomme buksbomkvistsyge. Mange steder var hækken allerede gået ud :o(
Det er virkelig en forbandet sygdom.
Skarntyden (den høje kørvellignende plante) vokser i det bed, de kalder "Heksens bed". ligesom alrunen. Bemærk forøvrigt korsene på skiltet. Alle planterne har et skilt med enten 1, 2 eller 3 kors, for at vise dødeligheden ved indtagelse.
Bjarne var rigtig god til at fortælle om de forskellige planter - og også nogle af de myter, der hører til dem. F.eks. den om alrunen. Alrunen skulle skrige noget så forfærdeligt, hvis man trækker den op (I Harry Potter har elever høreværn på, når de arbejder med dem) - så forfærdeligt, at man ville blive sindssyg af lyden.
Det vidste man allerede i gamle dage, men man ville jo gerne have fat i alrunen og da især alruner, der voksede på galgebakker. Derfor gjorde man det barbariske, at man bandt en hund fast til alrunen og forlod den. Efter et par dage, hvor hunden var halvdød af sult og tørst, ville den endelig rive sig løs (og i samme moment trække alrunen op) og løbe hjem. Hjemme ville den så blive aflivet, da den ikke var en hund mere, men man havde fået fat i alrunen...!
Havens alrune havde frø - og Bjarne plukkede en til mig og sagde jeg blot skulle lægge den på noget jord, indtil den blev "splattet" og så kunne jeg pille frøene ud og så dem. Spændende om det projekt lykkes :o)
Alrunens frugt Når man går rundt i haven, kan det ikke undgå ens opmærksomhed at haven ser noget forsømt ud. Bjarne forklarede, at de næsten ikke havde nogle arbejdstimer til at klare haven pga. nedskæringer.
Det synes jeg jo er ærgerligt, men hvis man er på de kanter, bør man nu alligevel tage et smut forbi haven og hvis man så kan blive vist rundt, så er det klart besøget værd.
Asparges vokser der også i haven - og den smagte ganske forrygende. Jeg fik nemlig en smagsprøve :o)
Kvan
Her ses igen, hvor ramt hækken er af sygdom :o(
Efter turen rundt i haven, spurgte Bjarne om jeg også ville se den tilstødende have, som museet havde overtaget efter en forfatter (som jeg selvfølgelig ikke kan huske navnet på!). Klart jeg ville.
En fantastisk flot efeu - dækkende over en hemmelighed!
Totalt hyggelig indgang til haven, hvor rhododendronen stadig var i blomst.
To store, uklippede buksbom. Haven er bibeholdt som en lidt "vild have", hvilket passer glimrende til de omkringliggende bygninger.
Smukt ser det ud.
Glemte at spørge, hvilket træ dette var, men barken var meget smuk.
Rundvisningen tog lidt over 1½ time, men nu var jeg jo også alene, så jeg kunne stille rigtig mange spørgsmål, hvilket jeg også gjorde. Bjarne svarede beredvilligt og vi havde nogle rigtig gode plantesnakke, synes jeg..
At vi så også begge to kørte motorcykel, gjorde jo ikke sagen dårligere. Haha. Efter en meget interessant rundvisning takkede jeg pænt Bjarne og bevægede mig derefter gennem Hjørring by til mit hotel og så skete der ikke mere interessant den dag :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar