Personligt har jeg faktisk ansøgt om at få lov til at læse "Dansk som andetsprog" som liniefag til næste år - da min ansættelseskommune ønsker at opkvalificere deres lærere, bl.a. med henblik på at hjælpe de tosprogede - de vil bare ikke give nogle penge til formålet, da de skal spare! Så jeg bliver meget overrasket, hvis jeg vitterlig får tildelt en pose penge at efteruddanne mig for!!!For første gang har jeg (næsten) fået opfyldt alle mine kursusønsker; Næsten, fordi jeg ikke har fået "Dansk som andetsprog" som liniefag - det har skolen slet ikke råd til - og kommunen vil selvfølgelig ikke betale pengene - men jeg har - som plaster på såret - fået et 50 timers kursus i Dansk som andetsprog - og det er helt klart bedre end ingenting :o)) Derudover har jeg fået de 2-3 eftermiddagskurser jeg har søgt. Det er bare dejligt! :o))
mandag den 9. maj 2005
Næste års kursusbevillinger er fordelt...
...og jeg blev overrasket! Jeg skrev jo d. 12.januar:
søndag den 8. maj 2005
Da det kniffe mæ å skriv synnejysk...
... må jeg hellere fortsætte på "rigsdansk" :o) Jeg har boet i Synneborre (Sønderborg) i 3 år - og hvis jeg nogensinde skulle vælge atter at bosætte mig i en by, skulle det være Sønderborg. (Omend jeg i dag nok ville vælge "lidt udenfor byen.") Det er helt klart den dejligste by i Danmark.
Dybbøl Mølle med udsigt over Sønderborg. I det hele taget er jeg ret begejstret for Sønderjylland - og den sønderjyske dialekt. Men det er vel heller ikke så underligt; min mor er sønderjyde og min fars slægt stammer også fra Sønderjylland. Derfor havde jeg heller ikke de store vanskeligheder med at lære at forstå det meste af den lokale dialekt, da jeg flyttede derned. I min barndom hørte jeg jo sønderjysk, hver gang vi besøgte min mormor. Jeg har dog aldrig lært at tale sønderjysk, men blev dog rimelig fortrolig med de mest almindelige fraser/ord - og ikke mindst dialektens "melodi". Jeg troede egentlig jeg havde glemt det meste af det - det er immervæk nogle år (6) siden jeg flyttede derfra - og jeg har ikke været der siden. Men - så igår, da jeg kiggede lidt i min telefonbog, faldt mine øjne på min allerældste ven; K.'s telefonnummer. Vi begyndte at skrive sammen helt tilbage i 81/82 - vi havde nemlig samme musikinteresse; Smokie, så det var emnet for de første mange breve. Efter de første mange skriverier gik vi over til telefonsamtaler - mange af slagsen - og lange var de også :o) I løbet af årene mødtes vi et par gange, og havde det kanonsjovt sammen. Da jeg var ved at være færdiguddannet som lærer og skulle til at søge job, var jeg træt af Sjælland og København (og jo, der var også en eks-kæreste) og kunne mærke jeg havde brug for at komme så langt væk som muligt. Jeg vidste ikke rigtigt hvor jeg ville hen, så jeg begyndte at udelukke områder; Fyn ville jeg ikke til, der var jeg vokset op, Lolland/Falster, Nord- og Midtjylland kendte jeg ikke et øje. Det samme med Bornholm, så egentlig var valget ganske nemt; der var kun Sønderjylland tilbage. Så skulle jeg jo sådan set bare finde ud af hvor i Sønderjylland - og da jeg jo kendte K. der boede i Sønderborg, så begyndte jeg at søge job der og blev også indkaldt til samtale. Sidst i april 96 tog jeg så til Sønderborg til jobsamtalen og boede hos K. og hans kæreste. Samme dag som jeg havde været til samtale fik jeg tilbudt jobbet, så det blev fejret med masser af drikkevarer om aftenen :o) I juli 96 flyttede jeg så til byen, hvor jeg boede indtil sommeren 99. Da var jeg atter blevet rastløs og trængte til at prøve noget andet rent jobmæssigt, så jeg søgte tilbage til Sjælland og fik det job, jeg stadig har i dag. Desværre røg K's og mit venskab temmelig meget på standby i de år og i lang tid havde vi slet ingen kontakt. For et års tid siden fik jeg så pludselig en email fra ham - og kontakten var nogenlunde genoprettet. Kontakten har dog været temmelig sporadisk, da den kun foregik pr. mail, men det fik jeg (forhåbentlig) ændret i går. Da mine øjne faldt på K's nummer fulgte jeg nemlig en pludselig indskydelse og ringede op! Stor, stor "gensyns"-glæde i begge ender af røret - og inden jeg fik set mig om var jeg, omend en smule famlende, slået over i "min udgave" af den sønderjyske dialekt. Både jeg og K. var temmelig forbløffede over, at jeg ikke havde glemt det! Jeg skulle såmænd bare høre dialekten igen for at kunne huske den :o) Nå, men for at gøre en lang telefonsamtale kort, så skal jeg selvfølgelig forbi Synneborre på den tohjulede i år :o) - og jeg glæder mig helt vildt til at se K. og hans familie og Sønderborg igen. Da det kan være temmelig besværligt at få passet kattene (min udlejer tager jo også på ferie) må jeg dog nok dele mit gensyn med K. og Sønderborg op i flere ture i stedet for en enkelt, men det gør ikke noget. Jeg kan jo godt lide at køre på mc'en :o) Jeg kunne sagtens forestille mig at køre derned en gang i juni - og så atter vende tilbage i midten af juli: Æ vil te' ringriern i Synneborre! Ikke fordi jeg interesserer mig særlig meget for ringridning eller heste i det hele taget - så er en gang "omridning" en del mere interessant ;o) - men der er altså en helt særlig stemning på Ringriderpladsen i de dage. Dén vil jeg gerne genopleve, lige som jeg selvfølgelig også vil aflægge mine gamle "gå-i-byen-steder"; Kedde2, Druen, Penny Lane etc. etc. et besøg - hvis stederne ellers findes endnu ;o) Jeg glæder mig, ja jeg gør så!
lørdag den 7. maj 2005
Ser frem til sorte og evt. knækkede negle...
...en weekend i juni måned :o)) Da skal jeg nemlig på "mc-skruekursus", hvis der ellers er nok, der tilmelder sig *krydser fingre*. Inden da skulle dyret dog meget gerne have nye dæk - skal bare lige finde ud af hvad der bedst kan betale sig: At undvære cyklen en hel dag og lade Aagesen om det (og betale kassen) eller selv anskaffe dækkene og så få hjælp af mc-venindens mand til monteringen (=Kæmpefordel: lærer noget og skal ikke undvære mc'en en hel dag.) Nå, jeg finder vel ud af det - under alle omstændigheder skal jeg i seng nu - og forhåbentlig sove hovedpinen væk, den hovedpine jeg har haft i 24 timer nu...øv.
torsdag den 5. maj 2005
AH - Færdig med prøveforberedelses-stressen for i år
Så har jeg endelig fået skrevet de to breve til mine tysk-censorer, der er lavet forberedelse til imorgen, jeg har fået ringet til min mor i anledningen af "Mors dag" og jeg er færdig med diverse "hængepartier" (Herunder svar til Kimporator). Derfor kan jeg med fryd sige: Jeg har FRI resten af dagen :o) Så er spørgsmålet bare, hvad jeg skal bruge resten af fridagen til. Det ville være umådeligt fristende med en køretur, men....vejret! Godt nok skinner solen lige nu, men det gjorde den også i går....med det resultat, at jeg havnede i en gevaldig byge ca 40 km hjemmefra! (Godt nok havde jeg regntøj med, men det er ikke skidesjovt at køre, når det regner så meget, at man næsten intet kan se - på trods af "vinduesvisker" på handsken) Den "succes" gider jeg ikke lige gentage i dag. Nå, jeg finder jo nok på noget.
onsdag den 4. maj 2005
Ikke om jeg gider sidde her mere idag!
Var først hjemme kl. 15.30 i dag - men fandt da de manglende tekster på Pædagogisk Center, fik dem kopieret og færdiggjort materialerne til censorerne. Vel hjemme fik jeg brændt alle 39 (!!!) lytteøvelser (hhv. tyske og engelske) over på hver sin CD og fik lavet coveret til hver CD også. Nu mangler jeg "kun" at skrive "censor-brevene" - men det bliver dælme ikke i dag. Lige om lidt vil jeg simpelthen slukke for PC'en og smide mig i sofaen og nyde synet af Joseph Fiennes - hvis jeg da ellers kan holde mig vågen!
tirsdag den 3. maj 2005
Fridagen i morgen aflyst pga. lettere kaotiske tilstande!
Så sgu da osse! I forgårs - under arbejdet med de to tyske prøver - gik PC'en i ged. Så virkede min CD-ripper ikke, så var lyden væk, så kunne jeg ikke brænde CD'er. SÅDAN NOGET MÅ BARE IKKE SKE LIGE NU! Fik endelig maskineriet til at makke ret kl. 1.30 sidste nat, efter diverse afinstallationer og geninstallationer, for ikke at tale om genstartning af maskinen et utal af gange - så på hovedet i seng efter brænding af CD til censorerne - til møde i dag og derefter knokle løs med kopiering af prøveoplæg......for så at opdage jeg mangler transkriptioner af 6 af lytteøvelserne og mappen findes ikke i skolens samling!! Ergo kunne jeg ikke blive færdig i dag, som planlagt. Tog først fra skolen kl. 20 her til aften. Havde ellers fri i morgen, men det må jeg skyde en hvid pind efter, skal på Amtscenteret og Pædagogisk Center for at tage kopier af de manglende tekster (Håber dælme mapperne er hjemme!) og så på skolen for at få samlet det hele. Jeg har lidt for meget at se til i disse dage - og derfor må jeg vente lidt med at kommentere de sidste (mange) kommentarer. Har ikke en gang tid til at ligge på sofaen og glo på lækre Joseph Fiennes - filmene kom ellers med posten i dag. ØV! Godnat.
søndag den 1. maj 2005
En kommentar, der blev til et indlæg i stedet for :o)
Jeg er forbløffet over at et par indlæg kan foranledige en SÅ hidsig debat. De to indlæg om tekstvalg i engelskundervisningen. Red. Bare ærgerligt at du, Kim, var ude af stand til fortsat at debattere i en sober tone. :o( Hvad angår de nævnte links, så er det oplagt at sætte nogle af hans, Kim du Toit's, tekster op imod "Bowling for Columbine" - dét kan der virkelig komme en interessant klassediskussion ud af. Så tak for dem :o) Kim: Du skriver desuden; at ”Børn og unge skal holdes ned og lære at indordne sig.”. Det er jeg ikke enig med dig i; Det er et levn fra ”Den sorte skole” som vi ikke har mere. Tiderne har ændret sig – og det samme har lærerrollen for øvrigt, i fald du ikke var klar over det? ;o) I ”Den sorte skole” fik læreren ”respekten” fra eleverne gratis – de turde jo ikke andet! Hvor værdifuld sådan en ”respekt”, udledt af angst så er, kan diskuteres. Jeg giver i hvert fald ikke meget for den. Nu til dags kan man som lærer sagtens få respekt fra sine elever – den ægte af slagsen vel at mærke, den der bunder i elevernes respekt for en som menneske – men det kræver en indsats! Hvis man som lærer tager sine elever alvorligt, lytter til hvad de har at sige og i det hele taget viser dem, at man respekterer dem som mennesker, så får man deres respekt – den værdifulde af slagsen. Dermed ikke være sagt at alt er fryd og gammen; Jeg har i flere tidligere indlæg givet udtryk for nutidens elevers dovenskab mht. lektielæsning etc. Men i det store og hele er jeg meget glad for at være lærer; det er utrolig livsbekræftende at tilbringe så meget tid sammen med teenagere :) Et andet sted skriver du: ”For det første skal de ikke have fornemmelsen af at ting foregår på deres præmisser.” Hvem siger, at de tror det? Jeg har aldrig nogensinde lagt skjul på, at mine elever har medbestemmelse mht. valg af emner, men at det er MIG, der afgør hvilke tekster vi læser indenfor et givent emne. Mine elever er altså udmærket klar over, at teksterne er valgt af mig – og det brokker de sig ikke over. Derfor kan de i løbet af et år opleve at læse både Eminem, Shakespeare, Lord Byron (apropos dit ” en digter fra 1800-hvidkål”), Alice Walker, Ray Bradbury, Stephen King, Dickens, Edgar Allan Poe, Tolkien etc. etc. Til sidst: ”Et opgør mod eftergivenhed” ?? Skal det forstås som om du mener, jeg er eftergivende overfor mine elevers ønsker hvad angår tekstvalg? I så fald skyder du ram forbi :o) Just for the record: Hvis jeg ikke kunne lide Eminem, så ville jeg ikke bruge hans tekster i min undervisning!! En af de vigtigste forudsætninger for at kunne lære unge mennesker noget, er at de kan mærke, at deres lærer brænder for det emne, de beskæftiger sig med! Jeg er rigtig god til at få gjort mine elever interesserede i de emner, vi arbejder med, NETOP fordi det er emner, der interesserer mig personligt! Jeg kan godt undervise i tekster, der ikke interesserer mig et hak, men undervisningen bliver også derefter; Jeg bliver nok en af Danmarks kedeligste lærere at høre på, – og dét ville sørme være synd for eleverne! ;o)
Kom maj, du søde milde
Ah - min yndlingsmåned :o)) Denne første dag af maj måned bliver tilbragt foran skærmen her - vejret indbyder heller ikke til en køretur - da jeg endnu ikke er færdig med "CD-oprydningen". Så må kmtallet vente med at stige til i morgen :o)
Takker for kommentarerne til forrige indlæg :o)
Ikke alle Eminems tekster er lige velegnede til undervisning. Den omtalte ”Drips” er et eksempel herpå. Jeg ville ikke have noget i mod at bruge den, hvis ikke det var fordi der ville blive brugt alt for megen undervisningstid til at få dem til at holde op med at fnise/grine over de sjofle udtryk ;o) De er bare ikke modne nok til at kunne analysere sådan en tekst, de ville kun kunne fokusere på "de frække ord". Derfor regner jeg med at bruge "Superman" i stedet for. Derudover ”Sing for the moment”. Forøvrigt en stor tak til Kaspers ideer til andre Eminem-tekster, som jeg slet ikke kender. Kender kun dem fra ”The Eminem Show”. Og så fik jeg også dagens grin over en kraftig røffel fra Kimporator – du er altså noget så nuttet, når du sådan hidser dig op ;o) Et par enkelte kommentarer til dine udgydelser: Så længe jeg overholder retningslinierne, givet i ”Fælles Mål”, kan jeg bruge de tekster jeg vil. Og da musiktekster er nævnt flere gange, finder jeg det oplagt at bruge nogle af Eminem’s tekster; for det første fordi hans tekster har indhold - i forhold til så mange andre sangtekster – for det andet fordi rigtig mange unge kan lide Eminem og derfor bliver begejstrede over at skulle læse hans tekster i skolen (=motivation!) Derudover er en del af hans tekster samfundskritiske - f.x. "White America" og "Sing for the moment" - i sær vil sidstnævnte være oplagt at inddrage i emnet "Guns and Violence" sammen med - og tag det nu bare heeeeeeeeelt roligt, Kim ;o) - Michael Moore's "Bowling for Columbine". Forøvrigt er jeg slet ikke særlig begejstret for rapmusik – men Eminems musik kan jeg holde ud at høre på uden at skære ansigter ;o) Med fare for du får endnu et apoplektisk tilfælde, så kan jeg forøvrigt fortælle dig, at der er rigtig mange lærere, der benytter Eminem i engelskundervisningen! :o) Til beroligelse - omend man jo aldrig ved med dig ;o) – læser mine elever temmelig mange andre tekster i løbet af et skoleår, så fald du bare ned igen :o)
lørdag den 30. april 2005
Er der nogle af Eminems tekster, der ikke egner sig til undervisning?
Det er det spørgsmål, jeg sidder og grubler lidt over lige nu.
Mens jeg sidder her og sorterer i mine skole-cd-rom'er, hører jeg "The Eminem Show", da jeg overvejer atter at bruge ham som emne i engelskundervisningen til næste år, ikke som en del af et emne, som jeg har gjort i år, men som selvstændigt emne.
Jeg vil helt klart atter bruge "White America" og "Cleaning Out My Closet" - men skal bruge mindst 2-3 sange mere for at danne et mere fyldestgørende billede af de emner hans tekster omhandler. Eminem bruger jo til tider temmelig saftige udtryk, så tvivler på hans tekster overhovedet må bruges i skolerne i Amerika?!
Personligt generer det mig ikke at lytte til rå tekster - Jeg er dog også næsten umulig at forarge - men spørgsmålet er om nogle af mine kommende elevers forældre vil betakke sig for at deres børn læser/analyserer sådanne tekster?? En af de sangtekster jeg overvejer er "Drips", da den omhandler Eminems syn på kvinder (i hvert fald det syn han helst vil være "berygtet" for) - nedenfor følger et uddrag af teksten.

Yo, I woke up fucked up off the liquor I drunkVille du som forælder til en 10. klasses-elev blive chokeret/forarget hvis dit barn læste og analyserede denne tekst i engelsk som en del af et større emne??
I had a bag of tha skunk, one and last night's tunk
Pussy residue was on my penis
Denise from the cleanas
Fucked me good, you shoulda seen us
Big booty bitch, switch unbearable, French role stylin', body like a Stallion
Sizin' up the figure, while my shit gettin' bigga
Debatin' on to fucka, do I wanna be a nigga
Caressin' this bitch, plus I'm checkin' out them tits
Sippin' on that fine shit I ain't use to buyin'I gotta hit it from behind, it's mandatory
Like takin' ho's money, but that's anutha story
For surely ya pussy on toast, afta we toast
Our clothes fell like Bishop and Juice
The womb beata, clean pussy eata, insertin' my john
In that spot hotta than the hottest block, don't stop!
Response I got when I was knockin' it
Clocks steadin' tickin', kinky finga lickin'
The cannon, semins at my tip when she moans
I gotta slow down before I cum soon
And work that nigga, like a slave owna
When I dropped off my outfit, she knew I wanted to bona
She foamin' at them lips, the ones between the hips
Pubic hair's lookin' like some sour cream dip
Without the nacho, my dick hit the spot though
Pussy tighta than conditions of his black folks
Bein' a vinyl stretched, the last part of sex
I bust a fat ass nut - then I woke up next
Like, what the fuck is goin' on here?
This bitch evaporated, pussy and all just picked up and vacated
And now I'm frustrated cause my dick was unprotected
And doctor Wesley tellin' me I ain't really got that shit
Fuck
Operation CD-rom-oprydning
Da det er svært nok at holde orden i mit soveværelse i forvejen, da det både fungerer som kontor og soveværelse, gør det ikke uordenen mindre; -når mine to IKEA-CD-holdere er overfyldte, -når der ligger 3 bunker CD'er af ovenpå dem, -når jeg har en del CD'er stående på den alm. reol også. Derfor gik jeg i går aftes i program med "Operation CD-rom-oprydning". Især har jeg et hav af "skole-CD'er" - og mange af dokumenterne findes på flere CD'er - det skal der nu laves om på! Det er noget af et tidsrøvende projekt - men det er på tide, jeg får det gjort!
fredag den 29. april 2005
Hvor belejligt :o)
Kan tidligst forvente pakken fra amazon på tirsdag - og fra lige netop tirsdag aften har jeg fri resten af ugen :o))
Items dispatching soon: Delivery estimate: 3 May 2005 - 6 May 2005 1 of: Forever Mine [1999] 1 of: The Ultimate Jack the Ripper Sourcebook: An Illustrated Encyclopedia 1 of: Rancid Aluminium [2000] 1 of: Stealing Beauty [1996] 1 of: Martha, Meet Frank, Daniel and Laurence [1998] Nu er det tid at komme ud ad døren og tage 45'eren - der skal nemlig bl.a. hentes kattegrus og det fragtes bedst på den lille tohjulede.

Der er nu intet som...
...smagen af en rugbrødsmad med: Nye (godt nok ikke danske - endnu) kartofler, salt, peber, mayonnaise og purløg fra haven. MUMS! Så jeg har lige spist 4 halve.
onsdag den 27. april 2005
Genhør med Cinderella
Skøøøøøøønt...
... at have fri fra nu til mandag middag og så igen have fri fra tirsdag d. 3.5 om aftenen t.o.m. søndag d. 8.5. Dermed ikke være sagt at jeg slet ikke beskæftiger mig med jobbet, har ligesom stadig to tyskprøver, der skal laves færdige, men jeg skal i det mindste ikke tidligt op og har først forberedelse til d. 9. maj. Jeg kan lige holde det ud ;o)
tirsdag den 26. april 2005
...Og han vokser stadig...
Ham min "lille" killing, Speedy. Kampvægten siger godt 6 kg - og han er kun lige omkring 9 mdr. gammel. Poter og krop vokser generelt hurtigere end hovedet, men indenfor den sidste måneds tid er hovedet dog også begyndt at blive større, så helhedsindtrykket langsomt bliver mere harmonisk. Er spændt på hvor stor han bliver som udvokset - så hans far sidste sommer; Han var en af de største hankatte, jeg nogensinde har set. De største katteracer som Norsk Skovkat og Maine Coone undtaget. Det skulle ikke undre mig, om han når op på 8-10 kg og en tilsvarende størrelse.
Han har forøvrigt haft rigtig godt af at blive en del af min husstand; hans pels er blevet meget mere glat og blød end den nogensinde har været før - han er totalt lækker at røre ved :o) Men han æder også store mængder god og nærende kattemad ;o) Hvad angår hans angst for mennesker, så flygter han stadig ind under sengen, så snart der er andre i huset end mig. Så, folk der kommer på besøg, tvivler ofte på, om jeg overhovedet har kat, for Capriccio skjuler sig nemlig også *G* Noget, der forøvrigt irriterer min katteglade mor overordentlig meget :o)

Tiden skal bare gå her til formiddag
Kender du det? At sove så længe (10 timer) at du er nødt til at stå op allerede kl. 9, fordi du har fået ondt i ryggen af at ligge stille i så mange timer? Sådan havde jeg det her til morgen - og det passer mig rigtig dårligt. Jeg har intet imod at møde sent, som jeg gør om tirsdagen; det er aldeles pragtfuldt at slippe for morgentrafikken, men det er faktisk lidt irriterende at vågne så tidligt som kl. 9. Jeg skal nemlig ikke ud ad døren før kl. 11.30. Det er ikke fordi, der ikke er mange ting, jeg kunne gå i gang med, men jeg bliver temmelig ineffektiv, når jeg hele tiden skal holde øje med uret. Jeg mister koncentrationen, når jeg ikke bare kan lade mig opsluge af et eller andet projekt. Så enden på denne formiddag bliver jo nok, at jeg kører til skolen indenfor den næste times tid. Hvis jeg nu havde en hel skoleuge at se frem til, ville jeg finde det irriterende at møde for tidligt i dag, men da jeg kan køre fra jobbet kl. 14.30 i morgen og vide jeg har fri t.o.m. mandag (Ok, har et 1½ times møde kl. 15 mandag) så er det til at holde ud :o)
søndag den 24. april 2005
Diskrimination på mingler.dk!
Nysgerrig som jeg er, måtte jeg da - også - lige se, hvad det der Mingler.dk var for noget. For at kunne se mere af sitet, er det nødvendigt at oprette en profil - så jeg valgte "Opret profil" - og så lukkede jeg vinduet igen... for da jeg så listen over valgbare interesser var der ingen grund til at oprette en profil i det hele taget. Sitet er tydeligvis lavet af folk, der ikke interesserer sig for motorcykler! Eller også vil de bare ikke have motorcyklister som profiler?! ;o) Hvis man interesserer sig for biler, kan dette afkrydses, hvorimod motorcykler ikke findes på listen. Fnys! Biler har pr. definition to hjul for meget og er kun interessante, når man skal have hjembragt større indkøb såsom kattegrus, pottemuld eller andre større ting! Ej heller katte (eller bare kategorien "dyr") er at finde på listen, så uden mulighed for at kunne afkrydse de to vigtigste "interesser" i mit liv, er der jo ingen grund til at oprette en profil :o) Spøg til side - det virker som et udmærket koncept, for rigtig mange mennesker, men jeg er næppe i "målgruppen", eftersom jeg langt det mest af tiden er bedst til at mingle i mit eget (og kattenes) selskab ;o)
Sikke en dejlig overraskelse :o)
Da jeg kom hjem fra Brugsen, kom min søde nabo hen til mig, og spurgte:
- Har du været nede i haven og kigge? - Nej? - Jeg har fræset din køkkenhave igennem, så du kan komme i gang. - Iiiih...1000 tak- og så fik han ellers dagens største smil :o) Så nu har jeg fået flyttet jordbærplanterne derned og fået lagt de første kartofler. Dernæst dækket til med fiberdug. Jeg skal have masser af kartofler i år - de kan jo holde sig i jorden indtil der kommer frost. I en jordkule. Nyopgravede kartofler i oktober/november er en succes, jeg gerne vil gentage :o) Jeg har lagt både asparges- og alm. spisekartofler. Da alle er købt til spiseformål, men er blevet glemt og derfor har spiret, betyder at jeg ikke aner, om de overhovedet kan blive til noget, det må tiden vise. Hvis vejret ellers bliver til det i løbet af tors-søndag, så skal der sås bl.a. bønner og spinat og så må jeg se, hvor meget plads, der er tilbage. Udover havearbejde er mit lille køleskab med frostboks blevet rengjort og afrimet (5 cm is - så det var på tide!) - så jfr. sidste indlæg, kan jeg kun sige jeg har haft en aktiv søndag - og så har jeg ikke en gang nået at trille på den "rigtige" tohjulede...! Hvad har du lavet i dag?
Aktiv søndag...
... også i dén grad. Kan ikke mindes jeg nogensinde har startet en søndag med så megen aktivitet! Vågnede lidt i 8 - og nu, lidt over halv tolv, er: - Alle engelske og tyske stile rettede. - Bedømmelsen af elevernes "Naturkatastrofe-fremlæggelser" færdig. - Forberedelsen til i morgen overstået. Det er en helt uvant følelse ikke at skulle sidde søndag aften med forberedelse :o) Tror jeg lige om lidt vil tøffe ned til Brugsen og få købt ind til lidt lækker mad - med det vejr får jeg lyst til - endelig - at få hevet havemøblerne ud af skuret, så jeg kan sidde på terassen og grille senere i dag. Sikke dog en aldeles pragtfuld søndag :o)))
lørdag den 23. april 2005
Km-antallet bliver noget bedre end marts måned
Ikke fordi jeg synes, jeg har fået kørt specielt meget, men til/fra jobbet giver trods 70 km om dagen + evt. "godt-vejr-tillæg" ;o) Har været ude og cruise med veninden et par gange, men ikke meget mere end 100-150 km ad gangen. Alligevel har jeg dog nået godt 1800 km i løbet af april og der er en hel uge tilbage endnu, så tror jeg kommer tæt på de 2000 - hvis ikke over - det kommer an på vejret :o) I går - efter hyggeligt visit af en Isfolkebogs-hungrende veninde - var jeg ude og se søsterens næsten-lige-erhvervede kolonihavehus - det bliver rigtig fedt, når de er færdige med at gøre det i stand :o) Tanktasken fik også sin jomfrutur - og det lader til den sidder rigtig godt fast, den rykkede sig i hvert fald ikke en mm på trods af motorvejskørsel. Tanken har heller ikke fået ridser, men overvejer dog at prøve med et underlag af en slags, for at minimere risikoen. I dag trillede jeg så ind til København, nærmere bestemt Nørrebro for at deltage i familie-fødselsdags-brunch. Jeg har ikke kørt ret meget i København på egen mc, for nu at sige det mildt - dette var 3. gang - og jeg er ikke imponeret over vejbelægningen! Ej heller af en del af mine medtrafikanter (cyklisterne f.eks!!! - De lever godt nok livet farligt). Nå, men køreturen gik fint både ud og hjem - den blev dog forlænget med 20-30 km på hjemvejen :o)
fredag den 22. april 2005
Et apropos til den igangværende selekampagne for bilister
Sakset fra Sikkertrafik.dk: Politiet får tit noget at grine af, når de stopper bilister uden sele:
- Det er ikke min bil!
- Jamen, jeg har lige fået en p-bøde.
- Det er fordi jeg er fritaget for at køre med styrthjelm.
- Det er fordi jeg er for tyk.
- Jeg skal da ikke have en bøde for det, for jeg fik en bøde i sidste uge for det samme, og den bøde har jeg slet ikke betalt endnu.
- Jeg plejer ikke selv at køre!
- Min kone er ved at føde. (Manden var alene i bilen!)
- Hvem – mig?
- Øv – jeg har også glemt mit kørekort.
- Det er fordi selen klemmer – og jeg skal tisse.
- Min moster er lige blevet indlagt på sygehuset!
- Nej, jeg fylder 79 næste gang, så det kan vist ikke betale sig!
- HVOR står det?
- Jammen, jeg bor lige derhenne.
- Nå, det havde jeg ellers da jeg kørte hjemmefra! - Jeg lider så frygtelig af klaustrofobi. - Satans! Det er 2. gang i denne måned. - Det er min kone, der har anmeldt mig, ikke? - Det må jeg ikke for min læge. - Jeg nåede det ikke lige. - Ældre herre: "Jeg er fra før den tid, hvor der blev isat sikkerhedsseler i bilerne". - Men det er fordi, hormonerne flyver rundt i min krop. - Der er faldet en 25-øre ned selelåsen. - Det er fordi telefonen lige ringede... - Jeg skulle bare lige hjem fra tanken. - Den virker ikke. - Jeg har ikke noget kørekort og det er altså ikke min bil - Hvad skal du lave i aften...? - Det kan man da ikke få en bøde for! - Der er ikke nogen sikkerhedseler i min bil. - Min onkel er gravid, derfor skal jeg ikke have sele på. - Jeg gad ikke have den på, den klemmer. - Jeg kender din chef. - Er du på samme station som Simon? - Jamen, mine pa....... er for store.
torsdag den 21. april 2005
Nu er den lige ved at være her;
... den allerdejligste tid på året. Først og fremmest fordi foråret er min yndlingsårstid og maj yndlingsmåneden. Haven bliver kønnere for hver dag der går, træer og buske er godt i gang med at springe ud og tulipanerne har knopper - Skønt! Dernæst fordi tiden, indeholdende en pæn bunke fridage, er gået i gang i dag - med St. Bededag i morgen. I slutningen af næste uge starter de skriftlige prøver - det betyder jeg får en dejlig lang weekend - fra onsdag eftermiddag. Jeg skal nemlig ikke være vagt ved en eneste prøve :o)))) Mandag og tirsdag i ugen efter har jeg "kun" møder, da der stadig er prøver - og så er det Kr. Himmelfart. D. 20. maj er sidste skoledag og så går de mundtlige prøver i gang. Jeg skal føre op 4 dage og ud som censor 4 dage, men alligevel bliver der plads til et par fridage ind imellem, så jeg klager sandelig ikke :o))
Til lykke, søs!
2005-04-21 15:40:02 2005-04-21 13:40:02
I dag er det min søsters fødselsdag. Og i morgen er det hendes kærestes fødselsdag. Stort til lykke til jer begge to - ses i morgen :o)
tirsdag den 19. april 2005
Måtte en tur forbi ALDI
Så har motorcyklen fået sin første taske :o)
Efter at have læst en del "anmeldelser" af ALDI's tanktaske-tilbud på dk.fritid.motorcykel i den forløbne uge, kørte jeg forbi ALDI i dag - det kunne jo tænkes de stadig havde en enkelt taske tilbage. Det havde de - faktisk en hel kasse fuld. Jeg nøjedes dog med at købe een ;o) Tasken består af både under-, mellem- og topstykke, der kan sættes sammen alt efter behov. Topstykket kan desuden benyttes som rygsæk og mellemstykket som skuldertaske. Uanset hvordan man sætter den sammen er der i øverste del en plasticlomme til kort. Som om ovennævnte ikke var nok, er der også en lille lomme hvori der ligger et integreret regnslag lige til at trække omkring tasken i vådt føre. Tænk, at man kan få så meget for bare 300,-!
lørdag den 16. april 2005
Så skal der grilles for første gang i år
I mandags inviterede mc-veninden mig til grillmad i dag, såfremt vejret blev rimeligt. I følge vejrudsigten - og et kig ud af vinduet - er vejret yderst rimeligt :o) Så - arbejdet med de tyske prøvespørgsmål må vente til i morgen - men jeg er jo også i god tid.
fredag den 15. april 2005
Mel Gibson - go home!
onsdag den 13. april 2005
Mødefri dag. Jubi :o)))
Derfor kunne jeg - endelig - prøve at være tidligt hjemme. Onsdag er den eneste dag, jeg har tidligt fri - kl. 12 - men de sidste par onsdage har der været eftermiddagsmøder, så det var en fryd at kunne sætte mig på mc'en allerede lidt over 12 :o)) Lige før jeg tog afsted, fik jeg forøvrigt afleveret engelsk-prøvematerialet på kontoret - 20 dage før deadline - skønt! Så mangler kun de to tyskprøver. Egentlig burde jeg "få noget ud af dagen", - læs: oprydning - men efter de sidste 4 dages arbejdsræs med engelskprøven plus det faktum, at det føles som om jeg skal til at være snottet - Er i gang med Kan-Jangkur - har jeg besluttet mig for at hytten bare må "flyde" - jeg er temmelig udkørt og trænger kun til at hvile mig - så tror jeg smider mig på sofaen og smider en film på.
tirsdag den 12. april 2005
Mig og kopimaskiner
Jeg har efterhånden fået oparbejdet et temmelig anstrengt forhold til min skoles kopimaskiner - for nu at sige det mildt!
I går lykkedes det mig at rage uklar med samtlige 4 kopimaskiner - nogle af dem endda flere gange. Det er sgu da meget godt gået! Den første meddelte, da jeg havde taget 2 af de 5 kopier jeg skulle bruge, at den ville have ny overskudstoner - det fik den - for så at komme i tanker om - efter at have stået og tonet op i et par minutter - at den da egentlig også godt lige kunne bruge en ny toner!
Ny toner blev i sat og så kunne jeg få mine kopier......troede jeg. Men næh nej - så lavede den papirstop! Så kunne jeg lige bruge et par minutter på at få udbedret dén skavank - og endelig fik jeg mine kopier.
Senere på dagen skulle jeg så i gang med at kopiere de tidligere omtalte prøveoplæg. Da kopimaskine 1 var i brug af en kollega - der selvfølgelig ikke havde problemer med den - valgte jeg maskine 2, hvilket straks blev belønnet med et temmelig avanceret papirstop! Fnys!
Det var ikke et papirstop, jeg sådan lige kunne klare selv, så måtte hente hjælp. Klog af skade valgte jeg så at fortsætte kopieringen på maskine 3. Det gik da også meget godt - lige bortset fra, at den åbenbart var blevet inspireret af maskine 1 og også krævede en ny overskudstoner, da den nuværende var fyldt - for derefter at meddele mig, da en ny var sat i, at overskudstoneren var fyldt!!!
Langt om længe lod den dog til at acceptere at den altså havde fået en ny i og kopieringen kunne fortsætte.....indtil den havde kopieret ca. 10 kopier; PAPIRSTOP! Argh!!
På daværende tidspunkt var jeg ved at være godt arrig - og en kollega forbarmede sig over mig og overtog udbedringen af papirstoppet, mens jeg fortsatte ind i rummet ved siden af - til maskine 4.
Havde lige fået lagt et ark i indføringsbakken og trykket på "Start", da maskinen meddelte at den havde fået papirstop! Jeg tog en dyyyyyb indånding og begyndte at udbedre papirstoppet. Nåede lige at åbne en enkelt låge, da pokker tog ved maskinen og den kort og klart meddelte mig at NU ville den have, at jeg tilkaldte service!!
Jeg hoppede arrigt op og ned et par gange - til de nærmeststående elevers udelte fornøjelse - og fik tilkaldt en kollega, der faktisk var i stand til at få maskinen til at fungere igen uden at tilkalde service.
Nå, jeg skulle i hvert fald ikke have trykt noget på den møgmaskine og gik tilbage til maskine 3 - tog en dyb indånding - og fortsatte kopieringen. Denne gang gik det fint - og mit blodtryk faldt langsomt til normalt. Det må maskinen dog have bemærket, for lige som det gik så godt, mente den åbenbart det atter var blevet tid til disciplinen papirstop - med det resultat, at jeg med ekspresfart atter befandt mig oppe i det røde felt.
Først går det rigtig fint - ingen problemer med prøveoplæggene - det kører bare. Herligt! Det er jo ingen sag at kopiere, når maskinen bare kører :o)
Så er det tid til kopiering af teksterne - og så er det jeg bliver overmodig!
Jeg beslutter nemlig - mod bedrevidende - at lave duplex (=tryk på begge sider) af den tosidede tekst for at spare lidt papir. Mod bedrevidende fordi jeg - næsten hver eneste gang i de 6 år, jeg har været på skolen - kan være temmelig sikker på, at maskinen laver papirstop, hvis jeg beder den om duplex og af samme grund er jeg - næsten - holdt op med at lave duplex, selvom det irriterer mig at bruge så meget papir.
Jeg lægger teksten, der kun skal tages 2 kopier af, i indføringsbakken, programmerer til duplex og trykker på start. DIIIIIIIIIIIIIIIIIING! PAPIRSTOP! Hvad ellers?
Jeg lader maskinen have sit papirstop i fred og tramper lettere arrig ind til maskine 4, lægger de to ark i bakken, UNDLADER at vælge duplex og trykker på start.
Det går fint med ark 1, men så går der kludder i maskineriet da den skal hive fat i ark 2 - PAPIRSTOP!
Nå, men langt om længe får jeg mine kopier - det var dén spisepause - og kan gå til time med de nykopierede tekster under armen.
Efter sådanne to - lidt for oplevelsesrige - dage med skolens kopimaskiner er jeg meget træt af kopimaskiner, og det sidste jeg ønsker, er at skulle kopiere nogetsomhelst i meget lang tid.
Det ønske går dog næppe i opfyldelse, for senest i næste uge er jeg på den igen, når jeg skal til at kopiere prøveoplæg til mine to tyskprøver. SUK.
Hvordan har DU det med kopimaskiner?

- Det her er eddermame for =#%(¤)&/(&¤& meget, hvad f..... er det for nogle elendige kopimaskiner vi har anskaffet os i den her biks??
- Roooooooolig nu, Esther (velmenende kollega)
- Jeg kan =#%/¤)%/) da ikke være rolig, når de =#%/(¤)/-kopimaskiner laver papirstop hver eneste gang jeg skal kopiere!... Nå summasummarum på i går var, at det til sidst lykkedes mig at få kopieret det, der skulle kopieres. I dag skulle jeg så kopiere de par prøveoplæg jeg ikke lige havde haft klar i går, en ny tekst til eleverne samt 2 kopier af en tekst. (Maskine 3)
Først går det rigtig fint - ingen problemer med prøveoplæggene - det kører bare. Herligt! Det er jo ingen sag at kopiere, når maskinen bare kører :o)
Så er det tid til kopiering af teksterne - og så er det jeg bliver overmodig!
Jeg beslutter nemlig - mod bedrevidende - at lave duplex (=tryk på begge sider) af den tosidede tekst for at spare lidt papir. Mod bedrevidende fordi jeg - næsten hver eneste gang i de 6 år, jeg har været på skolen - kan være temmelig sikker på, at maskinen laver papirstop, hvis jeg beder den om duplex og af samme grund er jeg - næsten - holdt op med at lave duplex, selvom det irriterer mig at bruge så meget papir.
Jeg lægger teksten, der kun skal tages 2 kopier af, i indføringsbakken, programmerer til duplex og trykker på start. DIIIIIIIIIIIIIIIIIING! PAPIRSTOP! Hvad ellers?
Jeg lader maskinen have sit papirstop i fred og tramper lettere arrig ind til maskine 4, lægger de to ark i bakken, UNDLADER at vælge duplex og trykker på start.
Det går fint med ark 1, men så går der kludder i maskineriet da den skal hive fat i ark 2 - PAPIRSTOP!
Nå, men langt om længe får jeg mine kopier - det var dén spisepause - og kan gå til time med de nykopierede tekster under armen.
Efter sådanne to - lidt for oplevelsesrige - dage med skolens kopimaskiner er jeg meget træt af kopimaskiner, og det sidste jeg ønsker, er at skulle kopiere nogetsomhelst i meget lang tid.
Det ønske går dog næppe i opfyldelse, for senest i næste uge er jeg på den igen, når jeg skal til at kopiere prøveoplæg til mine to tyskprøver. SUK.
Hvordan har DU det med kopimaskiner?
søndag den 10. april 2005
Så er der styr på engelskprøven!
2005-04-10 17:37:15 2005-04-10 15:37:15 Mangler stadig en masse kopiering af både papirer og lytteøvelser, men faktum er at jeg er færdig med det hårdeste arbejde; at sammensætte prøveoplæggene og skrive indføringsarkene. Dejligt :o) Nu kan jeg så gå i gang med de to tyskprøver, jeg også skal have lavet. Mens jeg sad og knoklede med prøveoplæggene, blev jeg pludselig usandsynlig sulten efter meximad (Der var 2 avocadoer med i kassen fra Aarstiderne i fredags) og så måtte jeg lige ned til Brugsen en tur og indkøbe et par kyllingefilet'er. MUMS, hvor det smagte - og det bedste er næsten, at der også er til aftensmaden i morgen, når jeg kommer træt hjem fra job :o))
lørdag den 9. april 2005
Færdig med Jack the Ripper!
Nå ja, færdig og færdig er vel så meget sagt - bliver næppe nogensinde færdig med at beskæftige mig emnet "Jack the Ripper" - men i hvert fald er jeg færdig med at knokle løs med de prøveoplæg til årets engelskprøve, der omhandler ham. I dag fik jeg endelig klippet de sidste lyd-bidder sammen og fik skrevet ned, hvad der egentlig bliver sagt, et såkaldt transcript - det tager tid, skulle jeg hilse og sige! Så det hjælper en hel del, at emnet er så spændende :o) Tiden er simpelthen fløjet afsted. Blev noget overrasket over at klokken allerede er halv ti, det betyder jeg har siddet foran skærmen i 12 timer - så tro pokker jeg er træt. Foruden lytteøvelserne har jeg fået fabrikeret læsetekster, der så vidt muligt understøtter de emner lytteøvelserne berører, som f.eks. levevilkårene i Whitechapel i 1888. Hele 6 lytteøvelser blev det til (1 til afgangsprøven, 5 til 10. klasseprøven). Men der skal også bruges en del oplæg, når man skal have 27 elever op og et oplæg kun må benyttes to gange i alt - også selvom prøven foregår over to dage. Foruden Jack the Ripper nåede jeg også lige at blive færdig med prøveoplæggene til emnet Braveheart/Scotland - så nu ser det straks meget mere overskueligt ud. I morgen håber jeg at kunne færdiggøre prøveoplæggene (de "hjemmefabrikerede") til de resterende emner, så jeg i løbet af næste uge kan blive helt færdig med engelskprøven. Derefter har jeg to tyskprøver, der skal laves prøveoplæg til - så kommer (heller) ikke til at kede mig de næste par uger ;o)
fredag den 8. april 2005
Den der fascinerende accelerationsevne
Det er kun meget få og yderst kostbare sportsvogne, der tilnærmelsesvis kan opvise samme accelerationsevne som en jævnt kraftig motorcykel.
Foretager vi en sammenligning med de gode, gamle hestekræfter, vil vi se, at en motorcykel med kører og en totalvægt på 310 kg og en motoreffekt på 62 HK skulle svare til en mellemklassebil, der med kører vejer 980 kg og har en maksimaleffekt på 196 HK. Dem er der ikke så mange af.Citat: Mogens H. Damkier, Motorcykelbogen s. 69, 1984 ... og nu må I have mig undskyldt - Isfolkesagaen skal læses færdig i aften :o)
tirsdag den 5. april 2005
½ års FED LYKKE
En sort klat på væggen
Jeg vågnede før vækkeuret her til morgen, drejede mig en halv omgang i sengen, åbnede øjnene langsomt - og stivnede let, da jeg bemærkede en pænt stor, sort "klat" på væggen, tæt på det ene hjørne - en edderkop!!! En af de større. UF - Sikke en måde at vågne på! Jeg kan bare ikke lide edderkopper. Basta! Og slet ikke de store af slagsen - i mit soveværelse - den kan jo kravle henover mit ansigt mens jeg sover......IRK!!! Jeg kravlede langsomt ud af sengen - den skulle jo nødig gemme sig, altså edderkoppen - inden jeg fik fat i et glas og et stykke pap. Heldigvis lykkedes missionen og kl. 5.55 blev edderkoppen smidt ud på terassen. ...og så er det så jeg sidder her og filosoferer en smule; At jeg slet ikke bliver nær så hysterisk som tidligere, når der er edderkopper i huset. Der er jo ingen mand til at fjerne de der klamme væsener. Der er kun mig selv, ergo nytter det ikke noget at blive hysterisk, det forsvinder edderkoppen jo ikke af. Så, endnu et plus til listen over fordele ved at bo alene; man bliver mindre hysterisk overfor edderkopper *G*
søndag den 3. april 2005
Uhm - krydderurter!
Så orker jeg ikke mere i dag. Er slet ikke færdig med at forårsklargøre blomsterhaven, men kom da godt i gang. Terassen er tæt på at være klar til sol og sommer. Mangler lige at slæbe plantebordet og havemøblerne ud fra skuret, men det bliver ikke i dag. Senere følger så grill-remedierne, for sommeren i år kan ikke blive andet end bedre end sidste sommer - ergo skal der grilles ofte i år :o)
Nøj, hvor jeg glæder mig, i sær fordi jeg i år kan grille uden at skulle bruge tid på at repetere teori :o))
Allerede for et par dage siden opdagede jeg at min absolutte yndlingsforårsblomst; scillaen er dukket op. Jeg har ikke mange af dem, men overvejer at købe nogle flere løg til efteråret.

Som noget nyt vil jeg i år lave et "krydderurtehjørne" på terassen. Jeg vil have 8-10 krukker med hver sin krydderurt stående lige udenfor døren, så duften fra dem møder mig lige så snart jeg går udenfor :o) Sidste år havde jeg krydderurterne nede i køkkenhaven, og det fandt jeg hurtigt ud af var for langt væk - de skal stå så tæt på boligen som muligt, for at jeg bruger af dem.
Lige nu står de 3 nyindkøbte krydderurter dog på række, da jeg endnu ikke har blomster nok til at fylde "hylden" - det skal dog nok ændre sig i løbet af en måneds tid :o)
Om 1-2 uger graver jeg en klump af persille og purløg op og sætter i krukker - og så bliver dilden også sået. Derudover vil jeg også have brøndkarse og ikke mindst basilikum. Friske basilikumblade er noget af det lækreste, velegnet til både tzatziki og humus og alt mulig andet.
Til kattene kunne jeg godt tænke mig en lav krukke med katteurt - i sær Speedy lader jo til at sætte pris på den plante :o)
Dyrker du krydderurter?

Kommer senere i gang end planlagt
Isfolkebog 39 stjal lige min tid et par timer :o)
Men, nu er jeg netop hjemkommet fra den lokale plantepusher - og det lykkedes mig sandelig at begrænse mine indkøb. Så nemt går det nok ikke næste gang jeg tager derud - det bliver nemlig i maj måned - og så skal jeg nok betale for fragt også - det blev i hvert fald enden på mit maj-indkøb sidste år.
I dag nøjedes jeg, som sagt, med at købe det, der kunne være på 45'eren, så det blev kun til 2 kasser med stedmoder, 2 bellis, 1 timian, 1 salvie og 1 rosmarin - men flot ser det nu ud, nu hvor det hele står på terassen og venter på jeg lige får mig en bid brød inden jeg går i gang.

Mødte forøvrigt 5 motorcykler på hjemvejen - de var nok på vej til Malerklemmen - men jeg skal altså i haven i dag! Basta!

Det er vist ved at blive en vane...
... at vågne før kl. 9 om søndagen. Det generer mig nu ikke det fjerneste; slet ikke når et kig ud af vinduet viser solskin og dermed lovning på endnu en pragtfuld forårsdag :o) Jeg kan mærke at jeg skal UD i dag - ud på min terasse og gøre den forårsklar, dvs. almindelig oprydning, så jeg lidt senere kan tage 45'eren og trille ud efter et par farverige planter til nogle af mine krukker. Ville selvfølgelig helst tage mc'en, men den kan jeg ikke fragte særlig mange planter på, til det formål er 45'eren bedre, da den kan have en kasse stående foran og topboksen er højere :o) Jo, dagen i dag kommer til at stå i havens tegn, tror jeg. Så må eksamensteksterne vente - er jo også i god tid - vil hellere nyde det fine vejr idag, de har jo lovet regn fra i morgen. Skal DU ud og nyde vejret i dag?
lørdag den 2. april 2005
Det er Jack's skyld!
Jeg ønsker mig: En sviptur til London.
Jeg har aldrig været i England - men jeg vil virkelig gerne til London indenfor en overskuelig fremtid. Det burde ikke blive en særlig dyr tur - i betragtning af, hvad man efterhånden kan få en flybillet for næsten ingen penge - og jeg skal blot have en enkelt overnatning.
Største udgift på budgettet bliver nok "Indkøb" - selvom jeg ikke har tænkt mig at shoppe tøj eller sko - det skal jo være en fornøjelsestur!! ;o)
Den eneste grund til, jeg vil til London, er for at opleve denne tour - den ene af guiderne, Tony Stratford, er nemlig ham, der så levende har indtalt den CD, jeg tidligere har omtalt, og som jeg er så begejstret for :o)
Jo mere jeg har læst/hørt og set om Jack the Ripper, jo større trang får jeg til at opleve "Jack's London" - og lur mig om ikke jeg i så fald kommer hjem med mere materiale til min "Jack-samling" :o) Jeg har, som bekendt, intet i mod at rejse alene, men lige netop til sådan en tur her, kunne det nu være hyggeligt med selskab, så må høre om ikke en af vennerne har lyst til at tage med.
Hvis jeg ellers bliver forskånet for store uforudsete udgifter i løbet af sommeren, regner jeg med at turen skal foregå i oktober - så passer vejret jo også perfekt til temaet :o)

Mit livs forår!
Ikke om jeg begriber, hvordan jeg bar mig ad med at komme igennem de sidste mange forår - uden en motorcykel. Da jeg gik i gang med at tage kørekortet sidste sommer, havde jeg temmelig meget på fornemmelsen, at mit liv ville ændre sig radikalt - til det bedre - så snart jeg fik en motorcykel. Jeg fik ret! Som det - ret sandsynligt - er læsere af denne blog bekendt, så har mit liv ændret sig gevaldigt i positiv retning siden d. 5. oktober 2004. Allerførst skyldes dette jo den ubeskrivelige følelse af GLÆDE, der fylder mig, bare ved tanken om, at jeg er motorcyklist. Dernæst den ultimative køreglæde jeg rammes af, hver eneste gang jeg triller afsted og sidst men ikke mindst, det at jeg kan mærke, at den "frustrationsknude" jeg har haft i maven de sidste mange år - er helt væk - og erstattet af en kæmpe "jubel-boble" i stedet for :o) Tror faktisk ikke, det er muligt at føle sig mere lykkelig end jeg gør lige for tiden :o)) Dagens "trilletur" gik til Sverige, nærmere bestemt Skåne - til frokost og eftermiddagskaffe hos min mor - små 300 km alt i alt. (298,3 km helt præcist) I morgen ser vejrudsigten jo lige så lovende ud, men jeg skal knokle videre med eksamensopgaver og vil også gerne nå en tur i haven - men mon ikke der bliver tid til at trille lidt - jeg tror det :o)
fredag den 1. april 2005
Jeg er bagud!
...men det er ikke overraskende - sæsonen kom jo først i gang d. 17. marts for mit vedkommende. Sølle 747 km blev det til i marts måned.
Dvs. kun godt 24 km gennemsnitligt pr. dag i marts - det holder jo slet ikke, når jeg skal køre mindst 80 km pr. dag for at nå det mål, jeg har sat mig, nemlig 20.000 km i 2005 sæsonen. Herunder selvfølgelig forudsat at hverken jeg eller maskinen kommer til skade!
Så det er ret tænkeligt at jeg nedjusterer forventningerne lidt - til 15.000 km. Bortset fra de få kørte km i marts måned har det jo været aldeles pragtfuldt at køre i den forgangne uge. Godt nok lidt småkøligt om morgenen, hvoraf det helt klart var værst i morges.
Herude på landet lå der nemlig nogle gedigne tågebanker - og eftersom temperaturen lå lige omkring frysepunktet slap jeg for et tildugget visir - det isede til i stedet for!
Da jeg havde kørt knap 6 km var både jeg og mc'en dækket af et tyndt lag rimfrost - så på det tidspunkt sad jeg og bandede en smule over min egen dovenskab; at jeg ikke havde gidet tage overtræksdragten udenpå læderdragten - irritationen gik dog over da jeg nærmede mig tilkørslen til Køge Bugt Motorvejen, der blev tågebankerne nemlig afløst af solskin :o))
Nå, men i morgen får jeg da heldigvis indhentet nogle af de forsømte km - tager nemlig en smuttur over til min mor - og overtræksdragten kommer med - i topboksen - bare for en sikkerheds skyld ;o)

Abonner på:
Opslag (Atom)