tirsdag den 29. juni 2004

At have tandlæge i udlandet...

 ...kan være temmelig bøvlet...ikke så meget rejseriet, det generer mig ikke, får jo altid besøgt min mor også, næh, det er nærmere "det økonomiske efterspil", der er bøvlet.

I disse IT-tider burde det skisme ikke være sådan. Når man har tandlæge i udlandet og er medlem af "Danmark", kan man få refunderet en del af sine udgifter, ligesom hvis man havde tandlæge i Danmark. Det er bare lidt mere besværligt:

Trin 1: Besøg hos tandlægen i Sverige - regning betales efter endt behandling.

Trin 2: Man tager ned til kommunen og afleverer regningen (først tages en kopi af den)

Trin 3: Efter 7-14 dage kommer der så en kvittering fra kommunen samt besked om at beløbet er indbetalt på ens konto.

Trin 4: Kvitteringen fra kommunen samt kopien af regningen sendes til "Danmark"

Trin 5: I løbet af en uges tid er refusionen så indsat på ens konto. "Jamen, kan du ikke bare undlade at tage forbi kommunen og sende direkte til "Danmark" i stedet for? Det er jo ikke meget mere end 50-100 kr, du "mister"??

Nej, det kan man ikke! Har prøvet og eneste resultat var, at jeg fik regningen tilbage fra "Danmark" med besked om, at jeg skulle forbi kommunen først!

Det ville da være noget smartere, hvis "Danmark" bare fik tilsendt regningen og de så afregnede internt med kommunerne, eller hvad?

Danske tandlægers griskhed Det er jo nok meningen det skal være mere bøvlet for os, der "svigter" de danske tandlæger :o) Hvis det er grunden til bøvlet, well, så lever jeg gerne med det, fremfor at skulle have tandlæge i Danmark!

Jeg har tandlæge i Sverige resten af mit liv, det er sikkert og vist, for aldrig før har jeg haft lidt bøvl med mine tænder og lave tandlægeregninger, som efter jeg skiftede til en svensk tandlæge og ovenikøbet også er begyndt hos en tandhygenist!! 

I Danmark havde jeg årlige tandlægeudgifter på 5-12.000 kr...!

Efter jeg skiftede til en svensk tandlæge samt hygenist, har jeg årlige tandlægeudgifter på 2-4000 kr. Det er en forskel, der kan mærkes!

Har du tandlæge i udlandet eller har du overvejet det?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar