torsdag den 17. juni 2004

Og sommerferien nærmer sig med raske skridt :)

Så er der kun to punkter tilbage på listen, inden jeg kan sige "Ah, sommerferie...."

1) Dimissionsfest i aften
2) Den årlige sommerferiefrokost i morgen

Det er da lige til at holde ud :)

Første sommerferiepunkt bliver at få min sommeroprydning/rengøring gjort færdig - den sidste uge har jeg, jfr. nedenstående 3 indlæg, ikke haft særlig megen energi til nogetsomhelst - men jeg er glad for, allerede i dag, at kunne sige det går fremad med humøret :o)

Ellers er andre punkter for sommerferien:

Forberedelse til næste år
Skal bl.a. have lavet en Medi8torpræsentation om naturens kræfter foruden at få påbegyndt mine årsplaner til tysk og engelsk, så godt nok har jeg sommerferie, men en stor del af tiden kommer jeg alligevel til at bruge på skolearbejde - men da jeg jo holder meget af mit job, generer det ikke så meget - jeg kan jo selv bestemme, hvad tid på døgnet det skal foregå - og lur mig, om jeg ikke ret hurtigt får vendt op og ned på nat og dag :o)

Haven
Selvfølgelig skal jeg i haven - og så skal jeg også have gang i den grill, jeg fik til min fødselsdag sidste sommer - det må dog vente til vejret arter sig noget bedre.

Andre planer
Jeps - men først senere på sommeren. Der er lige nogle ting, der skal falde på plads først ;o)

Hvad skal du lave i din sommerferie? Hvis du ellers har sommerferie?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar