fredag den 10. juni 2005

Endelig genforenet med min elskede!



Sikke dog en SKØN, DEJLIG, PRAGTFULD, LÆKKER og i det hele taget HERLIG dag, det har været i dag :o))) 

I dag kl. ca. 15 blev jeg nemlig genforenet med min elskede mc, som jeg har måttet undvære hele 12 dage - stor, stor, stor gensynsglæde :o) Det er nu også noget af en omgang den har været igennem; Bortset fra krumtap og enkelte "dimser" (som jeg har glemt navnet på) er alt i motoren nyt - og af samme grund må jeg ikke komme over 6000 omdr./min. de første 1000 km.

 Da jeg startede den første gang, spandt den og lød grangiveligt som en helt ny motorcykel... :o)) Desværre varede det dog ikke ved, allerede efter 50-60 km begyndte motoren atter at komme med "lyde" i tomgang. Lydene er dog anderledes end før, så håber sandelig ikke, jeg skal undvære den igen... håber bare det er "etellerandet", der skal finjusteres.

 Men, jeg bliver under alle omstændigheder lige nødt til at køre forbi Aagensen mandag og lade dem lytte til den. Nu er sådan en reparation ikke ligefrem billig - Koster noget i omegnen af 10-12.000 har jeg hørt - og man ved jo aldrig, hvad mekanikere kan finde på (jfr. Kontant i mandags) men der er jeg altså heldigt stillet med Aagesen :o) Skulle nemlig ikke betale en krone :o) (=Garantien dækker) 

Bortset fra den-ikke-så-spindende-tomgangslyd kører maskinen dog upåklageligt og det var en sand fryd atter at trille rundt på vejene - Det blev dog kun til ca. 150 km i dag, var simpelthen for træt - så priste mig lykkeligt over min hjelms visir - for ellers havde jeg da fået slugt de første 50 insekter - i betragtning af det brede grin, der prydede mit ansigt det meste af vejen hjem :o)) At køre mc = den ultimative nydelse, så jeg vil til hver en tid foretrække at trille en tur på mc'en fremfor sex *G*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar