Sofa-søndag!

2005-06-12 22:02:30 2005-06-12 20:02:30 Efter at have tilbragt det meste af dagen på sofaen, vil jeg nu igen smide mig på den - denne gang med Patrick Süskind's "Perfume" - den kan kun anbefales, omend ikke alle afsnit er lige "delikate", så hut jeg hvisker (læste den en gang i starten af 90'erne, tror jeg det var) - men god, det er den altså! Anmeldelse sakset fra Bogrummet.dk: Det er altid en bizar oplevelse at blive grundigt fanget af en bog hvor man har direkte antipati mod hovedpersonen. Allerede efter de første kapitlers bekendtskab med Jean-Baptiste Grenouille, hovedrolleindehaver i "Parfumen", havde jeg smårynker på næsen af væmmelse. Han er grim, ulækker og ucharmerende af væsen, men han er også den mest geniale næse verden har set før eller siden. Hans lugtesans er mere veludviklet end den rappeste sporhund, han kan lugte om der er orm i kålen, hvem der er i rummet ved siden af, om det bliver tordenvejr – der er ikke noget der går hans næse forbi, ganske bogstaveligt. Alle føler sig utilpasse ved hans tilstedeværelse, fra den dag han bliver født, selv hans egen mor, der umiddelbart efter hans fødsel ved hendes fiskebod på torvet, forsøger at skaffe sig af med ham. Det er – selv i 1700 tallets Frankrig, hvor Grenouille lever – strafbart, og moderen mister livet. Grenouille bliver sendt fra plejefamilie til plejefamilie, indtil den dag han ender hos en dame der ved et uheld har mistet lugtesansen, og derfor kan holde ham ud. For udover at han er grim og sær, har han ingen egen duft – og det er dette udefinerbare mærkelige der får folk til at tage afstand fra ham. Grenouille finder hurtigt ud af at der er potentiale i hans fænomenale næse, og søger arbejde hos en parfumør for at lære fagets praktiske side. Hans mål er at finde en måde hvorpå man kan fange duften af levende væsener, efter et møde med en pige hvis duft var intet mindre en vidunderlig – så vidunderlig at hun havde magt over mennesker. For at Grenouille kan erhverve sig en sådan magt må ejeren af duften nødvendigvis lade livet, men Grenouille er klodset, og må igennem mange drab før han finder ud af at udtrække essensen af et menneske – duften. Da først han mestrer kunsten er der intet der kan stoppe ham – ved at påføre sig forskellige dufte, kan han manipulere med menneskeheden, selvsagt i det skjulte, da almindelige dødelige ikke bemærker de påvirkninger der kommer til dem gennem næsen. Grenouille er en gemen morder, men en genial, og til det sidste urørlig én af slagsen. Det er afskyeligt, morbidt og vanvittigt fascinerende. Aldrig har jeg nydt et så frastødende selskab så meget.Hm....gad vide om jeg har ret i min antagelse, at Anja formodentlig gerne vil låne den, når hun er færdig med sin eksamen?? *G*