mandag den 20. juni 2005
Til Sverige på 2 x 2 hjul.
Havde jo egentlig regnet med, at jeg bare trillede en tur alene til Sverige en gang i juli, men nu lader det til, jeg får selskab på turen. Eks'en har nemlig ikke kunnet tåle at høre al min mc-snak, så han har også anskaffet sig en mc *G* Den har han tænkt sig at køre herop på - og så at gøre mig selskab på diverse køreture i Sverige og Danmark. Det er ikke fordi jeg har tænkt mig en særlig lang Sveriges-tur, men derfor skal der alligevel planlægges en smule, eftersom turen kommer til at indeholde en overnatning (som skal bookes). Det betyder selvfølgelig, at jeg er nødt til at lægge en realistisk rejseplan - det kunne jo være rigtig flot, hvis jeg ikke orkede at køre mere, når jeg befinder 100 km fra natlogiet! Eftersom jeg ikke aner, hvor langt jeg kan holde ud at køre på en dag, er der ingen grund til at overdrive og jeg har derfor sat max. grænsen ved ca. 500 km på en dag. Der skal jo også være tid til pauser undervejs. Af samme grund har jeg også måttet finde ud af diverse km-afstande og til det formål gav min mor mig alletiders link: Maporama. Indtil videre lyder ruten: Malmö - Trelleborg - Ystad - Simrishamn - Kristianstad - Halmstad - Göteborg. (Ca. 440 km) Dagen efter: Göteborg - Uddevalla - og så hjem. ( Ca. 510 km) Hvorfor så lige dén rute? Jeg har valgt at følge Skånes kyst, fordi det virker som en overkommelig tur og fordi jeg holder meget at Skåne i det hele taget. At forlænge turen til Göteborg har også sin naturlige forklaring: Da jeg tog til Norge i marts måned kørte vi jo ad E6 og omkring Göteborg begyndte der at dukke klipper op. Dem kunne jeg godt tænke mig at se - i dagslys! Derfor ;o) Hvis det nu er regnvejr på rejsedagen, bliver det nok bare en tur til Göteborg *G* Turen langs Skånes kyster kan jeg altid tage en anden dag. Udover turen til Sverige skal jeg også have kørt nogle ture i Danmark - først og fremmest på Sjælland og Lolland/Falster - men ved endnu ikke rigtig, hvor turen skal gå hen. Da det jo bliver dagsture vil der være tid til enkelte seværdigheder også. Har du nogle forslag til hvad jeg bør se/opleve?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar