Ikke lige det fedeste syn at vågne op til. Javist det ser da smukt ud - og det ville heller ikke genere mig spor, hvis ikke det lige var fordi jeg faktisk skal ud og køre i dag.
Skal til møde i klubben - og så ender det nok med at jeg bliver nødt til at aflyse det. Det er jeg ret irriteret over.
Men det er komplet umuligt at køre på mc i det her vejr og desuden frarådes al udkørsel uden vinterdæk.
Derudover er vejene slet ikke ryddede herude - og sneploven dukker næsten altid først op adskillige timer efter snefaldet - nogle gange først efter 1-2 dage.
Godt nok påstår vejrudsigterne, at sneen bliver afløst af regn i løbet af dagen inkl. 6-7 +grader - men jeg tvivler meget på, at det er sket inden kl. 13!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar