lørdag den 6. januar 2007

Er rigtig god til overspringshandlinger...

2325
1
2007-01-06 16:10:10
2007-01-06 14:10:10
... når jeg er i gang med at rette stile. Det er nu et par timer siden jeg kiggede på den sidste stil, men i mellemtiden har jeg nået at vaske 2 maskiner tøj, være nede og handle, læse både EB og BT... ... og lige om lidt er der herrehåndbold i tv - og denne gang på en kanal jeg kan se - så...de der stile - jeg gider dem simpelthen ikke! Har vist før givet udtryk for at stileretning nok er en af de allerværste discipliner indenfor lærerjobbet - det mener jeg stadig. (Det er ikke rettearbejde som sådan jeg har noget imod - jeg kan godt lide at rette almindelige skriftlige opgaver/grammatik etc - men stile? Nix!) Derfor tager det mig også altid en evighed at få rettet dem. Jeg ved, jeg burde rette dem hurtigt efter modtagelsen, så det var overstået, men jeg skubber det altid til sidste øjeblik. Jeg ved, at det bliver endnu mere uoverkommeligt at rette dem, jo mere jeg tænker på hvor meget jeg afskyer den del af mit job - men jeg kan ikke lade være. At rette stile er bare så meget spild af min tid! Den dag jeg holder op som lærer, vil jeg juble helt vildt: YES, aldrig mere rette stile! :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar