søndag den 14. januar 2007
Jamen dog!
2007-01-14 15:42:32 2007-01-14 13:42:32 En af tv2-bloggerne har opdaget, at der er en del ikke-tv2bloggere, der er møgirriterede over tv2bloggene. Vedkommende har dog åbenbart ikke forstået, hvad det er, der er så irriterende ved lige præcis tv2's blog. Der bliver snakket om, at vi andre nok "føler os som bedre bloggere" og videre i samme stil. Kort sagt; total misforståelse. Jeg synes, det er dejligt, at tv2 har fået endnu flere folk i gang med bloggeriet, men det er dælme trist - både for dem og for os andre bloggere - at tv2-bloggerne lever i deres egen blogverden i blogverdenen. Jeg vil derfor gerne komme med mit bud på irritationen over tv2's blogge - her på min egen blog (da jeg af nedenstående årsag ikke er i stand til at svare direkte på spørgerens blog): Min irritation over tv2's blogge, er at det er et "lukket medlemsområde", der kræver et tv2login for at kunne kommentere. Jeg ser ofte indlæg, jeg gerne ville kommentere på, men det er umuligt, eftersom tv2 har valgt, at man skal oprette et login og det nægter jeg altså at gøre. Deres begrundelse for det, er bl.a. for at begrænse spammængden i kommentarboksene. Javist kan spam være et problem, men jeg har nu blogget i knap 3 år - og haft hele 2 (= t o) spamindlæg i min kommentarboks (haloscan) på de tre år - det er sandelig også vildt meget. Så det er en noget tynd undskyldning/forklaring. * * * Nå, men jeg tror forøvrigt jeg har fundet løsningen, hvis jeg abolut vil kommentere på et tv2-indlæg - fremover. Jeg må bare kommentere det på min egen blog - ligesom jeg har gjort i dette indlæg. Det er ikke optimalt, men sådan må det altså blive, sålænge tv2 vælger at køre deres eget løb. P.S. Tv2-bloggere er velkomne til at kommentere her - det kræver ikke login ;o)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar