Det er det samme syn hvert eneste skoleår; Elever, der bruger ufattelige mængder af energi på at fortælle deres nye lærere, at de vil "tage sig sammen" i dette skoleår - i stedet for bare at bruge energien på skolearbejde.
Elever, der inden der er gået 2 måneder af skoleåret, har glemt alt om deres "nye arbejdsvaner" - og laver lige så lidt som året før. Elever, der panikker, når de i februar finder ud af at en optagelsesprøve er deres eneste mulighed for at komme på en gymnasial uddannelse, fordi deres karakterer er for lave. Elever, der bliver stiktossede og slet ikke forstår at de får 03 eller 5 til en prøve.
De har jo ikke lavet noget hele året, så de skal selvfølgelig have mindst 10! osv. osv. Hvert eneste år bruger jeg (og mine kolleger) ufattelige mængder tid/energi på at fortælle de unge, at de risikerer at stå i ovennævnte situationer, hvis ikke de ændrer deres adfærd mht. skolearbejde.
Og hvert eneste år er eleverne overbeviste om, at jeg tager fejl; at det bare er noget jeg siger, for at få dem til at lave lektier...
Og hvert eneste år møder jeg tidligere elever for hvem det er magtpåliggende at fortælle mig, at de nu kan se, at de tog fejl og at jeg havde ret. Så sent som i går eftermiddags oplevede jeg det endnu en gang. Desværre kan de først se det, når de er droppet ud af en uddannelse.
Hvor ville jeg ønske, at de kunne/ville tage ved lære af andres (forældres/læreres) erfaringer, fremfor absolut at skulle afprøve det hele på egen krop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar