fredag den 21. marts 2008

Forårstegn

Det kan godt være at vejret ikke er spor forårsagtigt, men det afholder nu ikke havens planter at insistere på, at det er snart - snart er årets dejligste tid: FORÅR!



Hyacinterne er ihvertfald klar til at springe ud :o)

 

 Primulaerne har blomstret nærmest uafbrudt siden januar.

 

Selv tulipanerne er begyndt at stikke hovederne frem

 

 ... og så er der jo også en af mine absolutte yndlingsforårsblomster: scillaerne. Jeg elsker deres blå, blå farve.

 Mens jeg gik ude i haven og tog billeder, længtes jeg pludselig efter de første lune dage, hvor jeg endelig kan komme i gang med at få gjort haven forårsklar.

 Et nyt projekt er også på tegnebrættet; en gammel svelletrappe ved mit krydderurtebed er ved at rådne op, så den må jeg gerne pille ned og derefter bruge arealet til mere have. Så lige nu går jeg og pusler med et par ideer.

 Det vil jo være oplagt at lave krydderurtbedet større - men jeg vil også have blomster der. Eneste ulempe er at arealet ligger på en skråning (derfor der har været en trappe!) - jeg skal have fundet ud af, hvordan jeg kan få indrettet det praktisk, så jeg kan komme ubesværet op og ned.

 Heldigvis er der jo noget tid til endnu - med det vejr vi har - men jeg glæder mig, ja, jeg gør så!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar