Det var ihvertfald Speedys mening om mit bogreoloprydningsprojekt.
Der var jo bøger næsten over alt - især på den trappe, som han flere gange om dagen elsker at spurte opad - for atter at spurte nedad. Det kunne ikke lade sig gøre, mens jeg havde gang i oprydningen - til hans store fortrydelse.
Men så kunne han jo vandre hvileløst op og ned af de få ledige trin - og mjave hjerteskærende i protest over at få sine bevægelsesmønstre indskrænket så voldsomt!
Jeg fik sjovt nok slet ingen klager, da alle bøger var sat tilbage på reolerne ;o) ...og ja, det har pyntet gevaldigt - og det gav mig endda lidt ledig hyldeplads - lidt over 1 meter - til nye bøger :o) *G*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar