søndag den 22. maj 2011

Det såkaldte midlertidige bed

Inden regnen kom forbi - og inden nevøen & co. kom forbi til en gang aftensmad: Bornholmer-unghane med nye kartofler, gulerødder og sovs (Nevøen ELSKER sovs og kartofler) nåede jeg lige en tur rundt omkring det midlertidige bed; det bed, der med tiden skal blive til et hvidt-, creme- og sart gul-farvet bed og fik luget det værste.

Og ikke mindst fik jeg endelig "taget mig sammen" til at få hakket alle jordklumperne i noget mindre stykker. Der lå et helt lille "bjerg" af kæmpeklumper i midten af bedet. Den rose jeg købte for nylig blev derefter sat og jeg nåede også lige at få lagt nogle trædesten...og så havde jeg ikke mere tid - men jeg synes godt nok, det pyntede gevaldigt.

 

Næste gang jeg har "havetid" vil jeg så se at få sat nogle af alle de planter, der står og venter i krukker og spande. Godt nok er de fleste af dem blå - men det har jo lange udsigter med at komme videre med det blå bed - og så hellere få dem stoppet i jorden - og så flytte dem en gang til næste år.

Kan jo også lige så godt begynde at øve mig på projekt "ikke-en-bar-plet-jord-i-bedet" :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar