Jeg kan ikke huske min farmor.
Hun døde da jeg blot var 2½ år gammel, men jeg har mange minder om hende alligevel; de hænger på mine vægge. Ikke allesammen, kun mine yndlings...af slagsen.
Min farmor malede malerier - ikke at hendes malerier er stor kunst, overhovedet ikke, men da jeg har set på dem hele mit liv, betyder de nu noget særligt for mig; affektionsværdien er skyhøj.
I særdeleshed de billeder hun malede af planter og ikke mindst de to jeg har med lupiner.
De gør mig så glad :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar