Trillede på arbejde i morges med udsigt til undervisning fra 8-14 og så et møde fra 12-16. Kort sagt en "dejlig mandag".
Det viste sig så, at jeg slet ikke skal med til mødet alligevel - og at der ikke var syge nok til at jeg skulle bruges som vikar i de sidste to timer - (Min sædvanlige klasse har terminsprøve i dag) - så jeg kunne sandelig få lov til at trille hjemad allerede 11.30.
Sikke en pragtfuld mandag :o)
Det skulle naturligvis fejres, så trillede lige et par ekstra km, så jeg kunne handle i Rema1000 på hjemvejen.
Menuen står derfor på helstegt rødspætte med nye kartofler og persillesovs. Mums.
Har ikke den store forberedelse til i morgen - er terminsprøvevagt hele dagen - og da vejret ikke er til havearbejde, tja, så bliver dagen nok brugt på at læse i havebøger og -blade :o)
Slet ikke så tosset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar