lørdag den 25. juli 2015

Hos Gaardejerinden

I formiddags kørte vi en tur forbi "Hos Gaardejerinden". Jeg har længe gerne villet se Karinas butik og nu, hvor vi har fået bil, var det da oplagt lige at smutte forbi - og jeg blev ikke skuffet.

Allerede ved parkeringspladsen føler man sig velkommen ved synet af denne opstilling. (Indgangen til butikken befinder sig forøvrigt rundt om hjørnet.)


Karina hilste på mig ved navn og så føler man sig jo ekstra velkommen. Haha ;)
Det første jeg gjorde, da vi kom ind i butikken var at rende rundt med kameraet og tage billeder, så jeg havde nogle fotos til dette blogindlæg. :)


Butikken er flot indrettet med mange spændende ting og sager.


Bl.a. er jeg ret begejstret for de her Flowers & Garden-trækasser...og da jeg snart har fødselsdag, fik jeg da lige udpeget dem for kæresten...men om det betyder han køber dem, se det ved jeg jo ikke, men håbe kan jeg da altid - om ikke andet må jeg selv købe dem...;)


Naturligvis skulle jeg også have lidt med hjem. Det blev til to skilte til haven og et haveblad, mens kæresten fik sig en pose kaffe.


Det var som sagt første, men ikke sidste gang jeg var en tur forbi Karinas butik.

Hjemme igen fik jeg endelig fotograferet den katost/malva, som har bredt sig i forhaven. Den har sået sig selv og blomstrede første gang sidste år, men da var den blot en lille slank plante. Det skal jeg så lige love for den ikke er mere.


På trods af dens farve, så synes jeg det ser knaldgodt ud som den står der og byder folk velkommen med elefantgræsset lige bagved.

Til næste år er det jo meningen, at forhaven skal ryddes, så jeg kan få lavet den om.

Planen er at alle planter skal graves op (bortset fra træet!) - også elefantgræsset - fordi jorden er så hårdt sammenpresset (traktose) at det er nærmest umuligt at arbejde med og så ville jeg kun genplante alunroden, anemonerne, løgplanterne, elefantgræsset og hostaerne, men nu spekulerer jeg da lidt i også at bevare denne katost, for den er sgi da flot.

11 kommentarer:

  1. Flot butik gårdejerinden har. Hos mig vælter katosten rundt, slet ikke så lille og elegant som din dækker bunden foran græsset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en inspirerende butik :)
      Synes nu ikke lige jeg vil kalde den lille ;) Jeg har også en anden i det lyserøde bed...den væltede ud over det hele, så den har jeg måttet binde op. Ved faktisk ikke hvorfor det indtil videre ikke har været nødvendigt med denne.

      Slet
  2. Så flott butikk! Det var mye fint å se på der :)

    SvarSlet
  3. Tak for besøget- og for dit indlæg her på bloggen 😊
    Rigtig god weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak - hyggeligt at snakke med dig - igen :)

      Slet
  4. Hvor er det en skøn butik Gårdejerinden har, jeg kan se flere ting på billederne der godt kunne friste mig. Kasserne du har udset dig som fødselsdagsgave er da også skønne.
    Din Katost er også fin, den er flot sammen med græsset. Jeg må da lige ind og Google hvad traktose er.
    Forsat god aften fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du må køre en tur forbi butikken en dag :)
      Har du fundet ud af hvad traktose er? Je havde skrevet det ganske kort: hårdt sammenpresset jord (ofte skyldes det der har kørt store, tunge maskiner på grunden)

      Slet
  5. Kære Esther.
    Det ser ud til at I havde en rigtig hyggelig tur ud til Gårdejerinden. Og jeg kan godt forstå at du ikke er skuffet, for hun har virkelig en fin butik med mange spændende ting. Og kasserne kan jeg godt forstå at du ønsker dig, for de er da flotte.
    Den yndige lille blomst der har bredt sig, vil jeg godt kigge lidt nærmere på. Gad vide om hun har vokset sig så stor fordi netop godt kan lide sammenpresset jord.
    Men uanset hvad står den bare så flot sammen med elefantgræs.
    Fortsat god weekend til dig
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten
      Ja, det er en dejlig butik hun har :)
      Jeg tror ikke katosten bryder sig specielt meget om sammenpresset jord...jeg har også en i mit lyserøde bed...den har jeg måttet binde op, fordi den væltede ud over det hele...og der er ikke traktose i det bed. :)

      Men ja, du har helt ret; den klæder græsset rigtig flot - og omvendt :)

      Slet
  6. Där skulle jag trivas, såg riktigt fint ut.
    Ha det gott!

    SvarSlet