Knallertstyrt......!

....kan udløse voldsomt latteranfald.....

Ovenstående lyder måske som noget af et paradoks, men er ikke desto mindre lige præcis det jeg oplevede i dag *G*

Jeg havde, som jo er ret normalt for de fleste en fredag eftermiddag, købt ind til hele weekenden og på hjemvejen smuttede jeg så også lige ind til dyrehandleren efter 20 kg kattegrus til ”kræet”. Kattegruset blev placeret, hvor jeg plejer at placere sækken, nemlig mellem mine fødder og så satte jeg kursen hjemad.

 Hjemturen gik fint, ingen problemer der....men så nåede jeg hjem.... ........og af uransalige årsager gjorde jeg nu ikke som jeg ellers plejer; nemlig at sætte kattegruset ned på jorden, før jeg står af knallerten.........! Sådan 20 kg er faktisk rigtig gode til at skabe overbalance! ....og det var lige hvad der skete......

I det jeg løftede højre ben for at stige af.....kunne jeg mærke at ”Ups, det her går galt...”.og ganske rigtigt......

I slowmotion mærkede jeg at knallertens baghjul skred ud......og knallerten væltede mod venstre........og puffede samtidig til mig (der stadig havde højre fod løftet fra jorden!......)

I en elegant bue (Nå ja, måske ikke lige så elegant igen *GG*) ........”sejlede” jeg ned i min bette have.......og landede på alle 4... Nu er det nok lige på sin plads at indskyde...at når man har så meget kluns på som jeg har ved vintertide (læder heldragt plus en 3-lags køredragt) så er man altså ikke synderlig ”mobil”........man er lige som lidt ”stiv” i sine bevægelser....for nu at sige det MILDT.....og det kan derfor slet ikke anbefales at man falder ned på alle 4 – det er ikke lige det nemmeste at komme op igen *G*

Nå, men op skulle jeg jo....mens jeg samtidig var dybt bekymret for alle mine små blomsterløg, der er begyndt at stikke hovederne frem....”Bare de nu ikke bliver mast, sådan som jeg ligger her og roder rundt”......

 Jeg var samtidig begyndt at blive temmelig rasende over alt det besvær jeg havde........(glemte i kampens hede at det jo var helt min egen skyld!) ...og gjorde anstalter til at rejse mig op.......kom op på knæ..........og så kunne jeg ikke bevæge mig mere.......! ”Det her er sgu da løgn.......kan ikke passe”..........og så med et ordentligt ryk....forsøgte jeg at komme helt op.........og opdagede så grunden til jeg sad fast; en busk havde fået fat i min rygsæk......!! ......

Nåede lige at konstatere dette, da jeg blev straffet for det tidligere ”ryk”....> Jeg mistede atter balancen......og hamrede hovedet ind i raftehegnet....(Hurra, at jeg ikke havde nået at tage styrthjelmen af endnu....!!)...og fortsatte ned mod jorden........og alle mine 182 cm lå udstrakt på jorden....med ansigtet vendt mod jorden.....

Heldigvis havde busken sluppet sit greb i min rygsæk......og med møje og besvær fik jeg mig drejet rundt.......så jeg atter kunne se, hvad der var op og ned..... På dette tidspunkt var jeg begyndt at blive godt gal i skralden....og i løbet af 2 sekunder kom jeg på benene igen........og kunne overskue ”ulykken”... ........

Dér lå knallerten – kattegruset var røget ned på jorden, heldigvis.... – for nu skulle knallerten så gerne rejses op igen og det gør man ”bare”....den vejer jo kun 80 kg i tørvægt.....tilføj så lige 6 liter benzin (lige tanket op) samt 6-7 kg indkøb...så er vi ved at være nået frem til dens vægt i ulykkesøjeblikket....!! Jeg er ikke noget muskelbundt......men jeg havde i det mindste een fordel; jeg var simpelthen så edderspændt rasende over mit uheld på dette tidspunkt, at det gav mig ekstra kræfter.....

 Jeg tog fat i knallerten...og præsterede at få den drejet lidt væk fra havejorden......men ellers blev den nu liggende...!!!! Så kunne det være nok!!! 1-2-3 og samtidig med jeg udstødte noget, der lignede et meget ukvindeligt Tarzanbrøl, greb jeg fat i den og fik den sørme rejst op og sat på støtteben!! Sådan! Jeg greb arrigt fat i de famøse 20 kg kattegrus og slæbte dem op på terrassen......satte dem på fliserne...... .....og begyndte at fnise......

Mens jeg, i tankerne, genoplevede styrtet blev min fnisen mere og mere højlydt og gik derefter over i et voldsomt latteranfald.... Hold op hvor jeg grinede...jeg kunne næsten ikke holde op igen, så det tog sin tid før jeg fik mine indkøb båret ind i varmen.....  

Har DU nogensinde oplevet noget lignende, hvor du nemt kunne være kommet slemt til skade, men hvor det heldigvis kun endte i latter?

P.S: Jeg tror ikke jeg er kommet til skade, har kun lidt ondt i nakken og ryggen pga. ”de vrid” jeg blev udsat for de to gange jeg mistede balancen.........Ih guder, hvor må det have været et syn... *LOOOOOOL*