Der er nu intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Således også det faktum, at jeg må "nøjes" med at høre "gammel musik" i dag. For da var det så at jeg genopdagede for jeg-ved-ikke-hvilken-gang en af de sange, der giver mig gåsehud hver gang.
Jeg ledte efter den på YouTube, og fandt den da også - men kun med et stillbillede. Det bliver sangen nu slet ikke dårligere af.
Den falder helt udenfor den normale "Smokie-sound", så folk der ikke kan lide Smokie, bør prøve at lytte alligevel.
Den er fra deres nok mest eksperimenterende plade ever; Solid Ground (1981) og kan vist bedst beskrives som temmelig blues-inspireret :o)
Allerhelst ville jeg høre den for fuld skrue - men min udlejer er hjemme, så det må jeg hellere undlade, selvom Chris' stemme er formidabel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar