lørdag den 14. februar 2015
Elleve år med Ildkattens Scriptorium
Så er det i dag, jeg kan fejre at Ildkattens Scriptorium fylder endnu et år. Tænk, nu har jeg blogget i elleve år. Lidt vildt.
Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig; at jeg stadig ville synes det er sjovt og hyggeligt at blogge.
Jeg tror dog også, at bloggen var stoppet, hvis ikke det var fordi jeg havde købt hus tilbage i 2010. For tiden er jeg jo ved at overføre/redde alle mine gamle indlæg (Bloggen kørte tidligere med Wordpress) og gab, hvor er mange af dem bare "Her sker ikke noget-indlæg"....
Derfor sletter jeg også ret mange af de mest intetsigende indlæg. Ingen grund til at bruge tid på at overføre dem. Selvom jeg sletter ret jævnligt, så er der immervæk stadig over 3000 indlæg, der skal overflyttes, men jeg har knoklet med det - og vil skyde på jeg nok har fået overført over 1000 nu.
Mange af dem mangler stadig dato/årstal - og alle mangler etiketter, men det med etiketterne gør jeg først, når alle er overført og bloggen er "komplet". Det er nemlig ikke noget, der haster.
Det er tydeligt at se, at mine gamle indlæg bliver noget mere interessante at læse fra 14. november 2010, hvor jeg havde købt huset (med haven) og jeg synes, det er så sjovt at se hvordan haven så ud dengang i foråret 2011, hvor jeg skulle i gang med min allerførste sæson som haveejer.
Billedet er fra gårsdagens koncert med Michael Falch - en fantastisk god musikoplevelse :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Flot at du har holdt ud i så mange år, tillykke med 11 års dagen :) Mange holder igen efter et par måneder.
SvarSletJeg synes en blog er fantastisk til at holde styr på, hvilken fremgang/udvikling der er i en have, så tror jeg vedbliver at blogge så længe jeg har have ;)
SletTillykke med bloggens 11 års fødselsdag, det er flot du stadig holder skansen.Og Michael Falck er da rn god måde at fejre det på. Det gode er jo herinde i blogland at vi har mange gode Blogger venner, jeg glæder mig til at se mere fra dig i fremtiden.
SvarSletHilsen fra Linda
Mange tak for de pæne ord.
SletJa, Michael Falch er umanerlig god at opleve live.
Kender efterhånden en del i blogland, men må indrømme jeg vist kun har mødt 2-3 af havebloggerne irl... så det tal må gerne ændre sig :)