Det der med haveglæde og haveblogning (langt indlæg)

I går læste jeg et indlæg om haveglæde hos Den eksperimenterende have og om det at haveblogge hos Høneballehaven og blev inspireret til at skrive lidt om min egen haveglæde og ditto blogning.

Der er ingen tvivl om at mit liv ændrede sig drastisk - og til det bedre, da jeg i december 2010 flyttede i eget hus med 200m2 have.

Godt nok har jeg haft haver før - eller, frimærker - deres størrelse taget i betragtning, (Det kan man læse meget mere om her) men de var alle lejebolig-haver og derfor var der temmelig mange begrænsninger på, hvad jeg kunne/måtte gøre, hvilket jeg kan huske irriterede mig voldsomt, fordi jeg ikke kunne gøre, som jeg havde lyst til.

Jeg var som sagt ikke helt uerfaren med der der havehalløj, da jeg flyttede ind her, men der var godt nok meget jeg ikke vidste, men jeg vidste jo ikke, hvad jeg ikke vidste og derfor følte jeg mig totalt fri til at gøre lige hvad jeg havde lyst til med min have - og det gjorde jeg.

I dag - fire år senere - har jeg fået læst adskillige meter havebøger og -blade og der er nok en del ting jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved nu, dengang i foråret 2011....og så alligevel ikke...Jeg har det vist lidt sådan med have, at "går den, så går den"...og de fleste gange går det overraskende godt.

Haveplaner

F.eks. siger alle de kloge hoveder, at der er meget vigtigt, at man laver en haveplan, når man vil omlægge sin have, så man sikrer sig, at alle havens rum kommer til at hænge sammen.

Godt nok var jeg i foråret '11 ude og måle haven op, men det der med at tegne den i det rigtige målestoksforhold...ja...det opgav jeg hurtigt. Det var for omstændeligt og jeg kunne mærke, at det faldt mig svært at forsøge at få mine ideer og drømme ned på papir.

Jeg forsøgte så i stedet at tegne nogle udkast til min drømmehave på et matrikelkort (A4), som jeg fandt i huskøbsmappen. Det faldt mig dog pludselig meget svært at se haven for mig og få det nedfældet på papir.....så jeg droppede alt der hed papir og blyant og gik i stedet ud i haven bevæbnet med et bundt bambuspinde.

Derude oplevede jeg så, at jeg sagtens kunne visualisere drømmehaven inde i hovedet, når jeg brugte pindene, i hvert fald de store linjer - og det var/er nok for mig.

I det hele taget har bambuspindene været det allerbedste redskab for mig, når jeg ville omlægge dele af haven:

I marts '11, da jeg fjernede græs og lavede det første bed i haven. Det der nu er det hvide bed og stenbedet.

En måned efter havde jeg atter gang i pindene, da jeg skulle finde ud af, hvor buksbomhækkene skulle stå. Her kig fra det senere lyserøde bed ind i Sydhaven.

Sidste gang jeg havde pindene i brug var i maj '14, hvor der endelig skulle laves stier af chausseesten ind gennem de blå bede og Flammebedet.

Har hørt fra en del, at de synes, at pindene forvirrer mere end de gavner, men det gør de så ikke for mig - og når man ser på de færdige resultater af mine "pindeopstillinger", så er det jo blevet ganske vellykket :)

Haven om vinteren

Nu hvor omlægningen af den kattesikrede del af haven er afsluttet, synes jeg at de forskellige rum hænger fint sammen - også selvom de er lavet uden haveplan. Det er muligt andre ikke har samme holdning, men så er det jo heldigt det er min have ;)

Noget af det, der glæder mig meget er, at man stadig kan se havens linjer, om vinteren:

Udsyn med ryggen til det lyserøde bed, til venstre det blå bed, terrassen til højre og længst fremme ligger Flammebedet.

Her nedenfor fra en lidt anden vinkel - og uden sne - hvor det hvide bed og stenstien langs stenbedet ses forrest til højre.

Jeg er også meget tilfreds med denne del af haven, men der er ingen tivl om, at der mangler HØJDE i bedet mellem hækken og stien. Det bliver der rådet bod på i denne havesæson. Jeg har forlængst besluttet, at der skal flere "jern-tipi'er" op, med klatreplanter, nok flest clematis. 

Desuden er der en lille del af stien, der mangler at blive stampet og få mere grus. Det klares også i år.

Her har jeg vendt mig med front mod det lyserøde bed, kantet af buksbom.

Til sidst Sydhaven - her set fra lågen. Jeg elsker, at man kan se stien drejer, men ikke, hvordan resten af haven ser ud.

Især om sommeren, hvor de tre clematis dækker hullet mellem buen og husmuren totalt, forstærkes "spændingen om hvad der mon venter rundt om hjørnet" - det er i al fald intentionen... ;)

Her Sydhaven i modsat retning (og ja, plankeværket skal males - i år og billedet er lidt sløret!).

Der er ingen tvivl om, at jeg valgte rigtigt dengang jeg, som noget af det allerførste, besluttede at jeg skulle have buksbomhække gennem hele haven.

Ikke fordi jeg vidste noget som helst om "struktur" i haven, men simpelthen fordi min mormor havde buksbomhække - og dem havde jeg været så vild med, at jeg allerede som ung besluttede, at sådan nogle ville jeg også have, når jeg en gang fik en have..

Om sommeren er de stærkt medvirkende til, at mine frodige bede ikke ser for "vilde" ud...og om vinteren sørger de for at havens linjer stadig ses tydeligt (medmindre de bliver helt dækket af sne, det er dog ikke sket endnu.)

Planternes placering

Hvad angår placering af planter, så var det ikke noget jeg gik synderlig meget op i dengang i foråret 2011.... F.eks. plantede jeg da mine juleroser langs...SYDmuren...af alle steder! Der var jo lige plads til dem... !

Ret hurtigt kunne jeg dog se, at det vist ikke var det rette sted, så da jeg i foråret '12, anlagde mine to skyggebede i Sydhaven, ja da flyttede jeg dem over i skyggen... :)

Ellers har jeg vist været ret heldig med placeringen af mine planter. Eneste undtagelse er nok roser. Fik en smuk buketrose af en afgangsklasse...den holdt kun en sæson. I det hele taget synes jeg roser er noget besværligt noget....med undtagelse af min 'Lykkefund' klatrerose. Den elsker jeg.

Min 'New Dawn' er jeg desværre ikke særlig tilfreds med; den går jo ellers for at være temmelig hårdfør overfor sygdomme etc... men efter første sæson, hvor den var meget smuk, har den konstant rust, selvom jeg klipper den hårdt ned om foråret og smider afklippede grene/blade i skraldespanden.

Derfor har jeg besluttet, at så må jeg åbenbart sprøjte mod rust i år, for ellers graver jeg rosen op. Den er ikke til nogen glæde, når den bare står der og er fyldt med rustpletter på nærmest samtlige blade....

De der clematis

Clematis har for mig altid stået som en fantastisk smuk, men også besværlig plante, fordi den skulle beskæres på det rigtige tidspunkt. Alligevel har jeg anskaffet mig nogle clematis og så bare beskåret dem, når jeg nu lige syntes...dvs. oftest om foråret...og helt ned. Det har virket glimrende på langt de fleste af dem...lige bortset fra en... min Clematis alpina.

Den fik kun enkelte blå blomster helt forneden hvert år....og ja, det er næsten pinligt at indrømme det, men det var først i september sidste år, at det gik op for mig, at jeg jo klippede den ned på det helt forkerte tidspunkt. For det første skal den beskæres efter blomstring (den blomstrer....om foråret!) noget andet er, at den faktisk kun skal studses...!

Så i år, når jeg indenfor de næste par uger går ud med saksen for at klippe clematis ned...så bliver den fredet...Godt nok er den lidt for stor, men så må den studses til...nu vil jeg altså have blomster overalt på den. jeg krydser fingre for det lykkes ;)

Haveglæde

Uanset hvad jeg går i min have og laver,(bortset fra græsslåning, men det er jo fortid nu!)  glædes jeg over at se ting spire og gro. Nok også derfor jeg bestiller et hav af frø hjem hver vinter...!

Jeg forstår ikke, hvordan man ikke kan glædes over at have en have. Mange siger det kræver for meget arbejde og en del får anlagt en "vedligeholdelsesfri have"... - men sådan en have findes altså ikke ikke. Ukrudt spirer også i den slags haver.

Jeg har snakket med en del, der ikke fatter hvordan jeg får tid til andet end haven; de synes jeg næsten altid er i haven (i sæsonen) og selvom jeg har prøvet at forklare, at jo, jeg bruger meget tid i haven, omlægning af haven tager pænt meget tid, jamen så bruger jeg mindst lige så meget tid på bare at sidde/gå rundt og nyde at kigge på haven.

"Du må da skulle bruge en pokkers masse tid på lugearbejdet"...

siger andre og ryster nærmest på hovedet af mig, når jeg fortæller at jeg faktisk kun luger 2 gange om året i bedene, mere er ikke nødvendigt, da der er så mange planter i bedene at ukrudtet sjældent har en chance.

Undtagelsen er så alle mine stier, de skal luges oftere, men det generer mig nu heller ikke, da det for mig er en glimrende form for meditation at rense et område for ukrudt...bevæge sig lidt baglæns og gå i gang med det næste område...og så glæden ved at kigge op og se hvor pænt det bliver :)

Nu har jeg så oven i købet fået hjælp (=kæresten) til at luge stierne, så nu går det oven i købet dobbelt så hurtigt.

Når man som jeg i perioder har både depressioner og stress, så er havearbejde forøvrigt en fantastisk terapi. Derfor kan det vel heller ikke undre, at min yndlingshavemotto er:

Gardening is like taking af deep breath of happiness

Haveomlægning tager som sagt meget tid (og koster også!) men det giver nok det største skud "glædesrus" når et projekt så er færdigt. Derfor har det næsten også føltes en smule vemodigt, at de større projekter var klaret, da vi nåede til sensommeren sidste år....

Dvs. det var så kun indtil jeg kom på et nyt stort projekt; nemlig udskiftning af alle skærver i køkkenhaveafdelingen med chausseesten og fliser. Dét glæder jeg mig afsindig meget til at se resultatet af - projektet er nemlig blevet "udvidet", så der også fliselægges rundt om det lille skur :)

Havebloggeri

Jeg tror slet ikke jeg ville kunne undvære at blogge om min have. Det er så dejligt at kunne gå tilbage og se/læse om min haves udvikling.

Til forskel fra en del haveblogge, så blogger jeg mest om vinteren og foråret. Selvom jeg forsøger at sige til mig selv, at det ville være rart, hvis jeg bloggede jævnligt, jamen, så må jeg bare konstatere, at antallet af indlæg falder jo mere havesæson det er.

Ikke kun fordi jeg tilbringer en stor del af tiden i haven, men så sandelig også fordi der i maj/juni måned er meget travlt på jobbet pga. Afgangsprøverne. Det regner jeg dog med bliver lidt anderledes i år. Jeg må jo kun arbejde 40 timer om ugen...heraf må jeg lægge de 9 timer herhjemme, hvis jeg vil det, men faktum er, at de fleste af dem (i prøveperioden) vil blive lagt på skolen pga. kopiering.

Nå, men nu skulle dette indlæg ikke handle om mit job, men om havebloggeri...!

Under alle omstændigheder regner jeg altså med at få mere tid til haven i dette forår end nogensinde før - og det glæder jeg mig til.

...og så er det vist på tide at stoppe, inden indlægget her bliver så langt, at ingen gider læse det, udover mig selv ;)