Her til eftermiddag er der forøvrigt også dukket et par lathyrus 'King's High Scent' op, stadig med "bøjet nakke" - men synlige :)
Det er helt utroligt, så glad det gør mig at sidde og kigge på små frølinger og jeg glæder mig over, at der fra nu af, hver dag vil være sket mere end dagen før :)
Her skal I forøvrigt lige se min nye "vandkande" til frølingerne (En Topvander). Den er dælme smart. Den sættes blot på en plasticflaske og fungerer så som en minivandkande. Genialt - og så var den heller ikke dyr. 36,- for tre styk.
Jeg har købt den hos Bjarne's Frø og Planter, et websted jeg er meget glad for. (Bare lige for en god ordens skyld: Jeg får ikke % eller noget for at reklamere for stedet, jeg er bare en tilfreds kunde der og synes den her Topvander er genial, så ville dele tippet med jer.)
----
I formiddags var kæresten og jeg en tur i det lokale byggemarked for at kigge på noget "hyldemateriale" til reolen i udestuen. Det duer nemlig ikke med træhylder, som der er lige nu, De er totalt fyldt med grønne svampesporer, så de skal ud.
Vi fandt på løsningen: akrylplader, men de skal skæres til, så dem kunne vi ikke få med os med det samme, de bliver dog klar i løbet af den kommende uge.
Hvad vi kunne tage med hjem var til gengæld en vinkelsliber. Vi fandt den i "rodekassen" - en Black&Decker til blot 175,-, så den skulle med hjem.....jeg har jo noget med armeringsjernstænger, ikk'? :)
De der armeringsjernstænger tog vi så tre med hjem af. 6 m lange. Ikke nemt at gå med, men det lykkedes at få dem bragt hjem uden at støde ind i noget/nogen. Haha.
Vel hjemme kom vinkelsliberen så i gang...og jeg fik de første to nye stativer til klatreplanter:
Her i det hvide bed, hvor min Clematis 'Miss Bateman' står. Den skal forøvrigt snart have selskab af endnu en clematis - en af dem fra Tyskland, ved bare ikke hvilken endnu.
Hjemme havde jeg en jernstang liggende på 3 m. Den blev delt i to og sat i stedet for to bambuspinde, som støtte til Clematis 'Ville de Lyon', der står i det lyserøde bed. (Se billedet nederst til højre, her ovenfor.)
Den clematis behøver kun hjælp til at kravle op det første stykke, indtil den får fat i "kattenettet", så klarer den sig fint selv, derfor gør det ikke noget stængerne ikke er længere.
Det andet stativ blev sat i det blå bed - og ja, den står en smule skævt endnu, men det bliver rettet op, når vi får indkøbt spændebånd til at holde dem sammen i toppen. Lige nu er det blot en smal strips, der klarer det.
Indtil videre har jeg kun besluttet, at Alpina 'Cyanea' skal stå der, men ikke sammen med hvilken anden clematis. Det finder jeg ud af. Den tid, den glæde.
Som billederne tydeligt viser, har vejret været dødhamrende kedeligt i dag, skyet og med regn; det var faktisk slet ikke vejr til at være ude i, så vi gik da også ind så snart stativerne var lavet.
De der frølinger, står de varmt ?..mine jeg har lavet ovre i drivhuset bliver vist ikke til noget.
SvarSletFine stativer i har fået lavet, dem kan misserne da heller ikke kravle i. Jeg kunne da godt finde på at gøre jer det efter.
Vinkelsliberen var et godt køb, jeg har en og kan bestemt ikke undvære den. Husk nu at tage beskyttelses briller på når i bruger den.
Hilsen Fra Linda
Tja...varmt og varmt. De står jo inde i stuen...så...det gør de jo nok. Vi har 21-22C i stuen.
SletDet er netop derfor stativerne ser ud som de gør - de er kattesikre ;)
Hvor smart med de armeringsjern, og så er det da en noget billigere løsning end de dyrekøbte stativer :D
SvarSletJa, de er noget billigere OG kattesikre. Kan ellers vældig godt lide de stativer Claus Dalby viste en gang, men de fungerer jo nærmest som trappestiger til adrætte katte - og det går ikke, når kræene skal blive i haven :)
Slet