Endelig er det så vidt:
Årets største haveprojekt er for alvor ved at komme i gang; udskiftning af belægningen i køkkenhaveafdelingen. Væk med granitskærverne og ind med betonfliser og chaussesten i stedet.
Forleden (sidste søndag) fjernede vi de første skærver:
I dag blev der så leveret brolæggersand og det øverste lag jord (formentlig indeholdende en bunke snegleæg...bvadr!) blev fjernet, så nu er næste etape at fjerne lidt mere jord, lægge brolæggersand og så betonfliser rundt om skuret og under plantebordet.
Når betonfliserne er blevet lagt, er det blevet tid til at male plankeværket og skuret. Det kommer til at pynte gevaldigt, er jeg overbevist om :)
Nå ja, og så skal der fjernes flere skærver, så der kan gøres klar til lægning af chaussestenene (som jeg også lige skal have bestilt...!)
Jeg overvejer stadig om der mon bliver plads til lidt opbevaring bag skuret; vi skal jo stadig kunne gå rundt om det. Overvejer også om der måske bliver plads til lidt planter opad plankeværket eller skuret. (98% skygge) Det er så kedeligt uden planter, synes jeg.
Jeg troede ellers ikke jeg ville kunne finde på flere "store haveprojekter", jeg mener; haven er immervæk kun 200m2, men jeg har endnu en gang forbløffet mig selv...hihi :)
Ja det er godt med projekter, godt du kan blive ved at finde på. Det her er bestemt et større projekt, men god arbejdslyst. I morgen bliver vist indedag for mig, det lyder ikke til at blive rart vejr.
SvarSletMange tak. Ja, det er noget af en projekt, men er sikker på det bliver SÅ godt :)
SletVi har tørvejr i dag, hvilket er glimrende, da vi er i gang med at male hegn i forhaven.
Det er et af de tungere projekter du har kastet dig over, men det bliver da suuuuper flot. I skyggen kan sagtens vokse klatreplanter, bla kaprifolium. Har iøvrigt puslet med tanken om... er I hjemme i påskedagene? Det ville være et godt tidspunkt at køre en tur tror jeg, og jeg er sikker på at denne gang KAN jeg godt. Rigtig god weekend Esther :-)
SvarSletTak for hyggelig snak i går aftes. Glæder mig til vi ses :)
SletDet er en ordentlig tørn I tager jer med ny belægning her og med rensning og forskønning af hegnet i dit nyeste indlæg, god arbejdslyst fortsat :)
SvarSletMange tak. Ja, vi kaster os over en hel del, men hvor er det skønt man atter kan arbejde udenfor. Vi har været heldige med solskin af og til. Lige nu - i frokostpausen - er der gråvejr. Om lidt går vi dog ud for at male den anden side af hegnene samt give stolperne 2. gang...
Slet