onsdag den 25. marts 2015

X-faktor: Må-ha-listen

Udover glæden ved at lære nye haveblogge(re) at kende, er en anden fordel ved Blomster X-Faktor alle de nye planter man bliver præsenteret for.

Nogle af dem er helt klart nogle jeg gerne vil have i min egen have...hvis jeg ellers kan finde plads. Pladsmanglen bærer min liste også ret tydeligt præg af; jeg har kun skrevet de blomster på, som jeg virkelig gerne vil have. De andre "den-kunne-da-være-skøn-at-have-i haven-hvis-jeg- havde-plads-blomster" har jeg valgt ikke at have med på listen.

Her er den så - min "X-Faktor-ønskeliste" (Jeg mener ikke, jeg har brugt billeder jeg ikke måtte, men hvis der er smuttet et billede, så gør mig venligst opmærksom på det, så sletter jeg det naturligvis.)

Rosa

Se, det var jo noget af en overraskelse, at jeg kunne finde en blomst i denne kategori, da jeg jo virkelig ikke er den store ynder at rosa/lyserøde blomster...

...men den akelejefrøstjerne, som Fruen fra haven viser, den er altså smuk og så er den jo dejligt høj...så det er muligt jeg vil kunne finde plads til den i det lyserøde bed. Om ikke andet kan jeg jo fjerne nogle af alle de pile/slangeurt, der gror i bedet.

Gule

I den gule kategori faldt jeg for to blomster:

Vivis Hagerom viser denne skønne Gjerdesolhat (Har ingen anelse om hvad den hedder på dansk)


...og Frk. Anemone viser denne bedårende, smukke rose 'Graham Thomas' - den er helt vidunderlig.


Hvid

I den hvide kategori faldt jeg for tre blomster, selvom mit hvide bed er et af mine mindste bede...men heldigvis har jeg også en del hvide blomster i Sydhavens skyggebede...så...jeg burde kunne finde plads til dem med tiden.

Marika viser en hvid digitalis. Indtil nu har jeg kun haft lyserøde digitalis i haven, så nogle hvide ville pynte gevaldigt.


Tante Rose viser hvor smuk et almindeligt "køkkenløg" kan udvikle sig - den er fantastisk smuk. Jeg har faktisk et par løg i skuffen, der er begyndt at spire...så måske jeg skulle se at få fundet en potte frem....


...og så viser Gunilla clematis'en 'Salomon' - og den må jeg da bare have!



Rød/orange

CuginaK viser denne smukke Agastache 'Apricot Sprite' - som jeg falder for ved første blik.



Blå

I den blå kategori kan jeg næsten ikke beslutte mig, fordi der er så mange smukke, men jeg nøjes med at vælge to:

For første gang nogensinde ser jeg denne smukke og meget blå krokus hos Karsten...WOW!


Høneballehaven viser tre meget smukke clematis og jeg kan næsten ikke vælge mellem dem, men jeg beslutter mig endelig for 'Xerxes' (af den grund jeg er klassisk-sproglig student og har læst om Perserkongen Xerxes - på oldgræsk.)


Sort/grøn

I den sidste kategori var det næsten umuligt for mig at vælge...men det blev til disse:

Parkvegens hageglede har valgt Fritallaria Persica...og det er faktisk snyd jeg sætter den på denne liste, da jeg faktisk har den i haven....men jeg har slet ikke NOK af den ;)


Bruuns Have viser denne meget fine primula 'Francesca' - den er da bedårende.


Sidst- men ikke mindst viser Hällans Visningsträdgård en næsten sort lupin:


Den er helt fantastisk at se på.

Så, dette var min X-Faktor ønskeliste - nu er det så spændende at se, hvor mange af planterne jeg rent faktisk får plantet i haven... ;)

6 kommentarer:

  1. Hvis du får fat i Xerxes kan du glæde dig over en laaaaang blomstring, som hos mig rækker hele sæsonen fra maj til langt ind i september. Fritillariaen er også fantastisk, den vil ikke være hos mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved en hurtig googlesøgning, ser det ikke umiddelbart ud til den er særlig svær at skaffe. Men.... jeg venter nu lige til jeg har fundet plads til alle dem jeg købte i sidste måned :)

      Slet
  2. Fina val du gjort i din önskelista, och särskilt glad över att du gillar min vita digitalis. Har också den svarta Fritillarian på min önskelista, och skall se till att den hamnar i min trädgård, så fin. Ha det gott!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den hvide digitalis er så smuk, meget pænere end den lyserøde :)

      Slet
  3. Så morsomt at du likte løken! :) Mannen min plantet den ganske sent på våren, sammen med potetene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes den er så fin, selvom det "bare" er alm. løg... :)

      Slet