onsdag den 4. marts 2015

Hele vira-pakken!

Nå....nu er jeg så også ramt af grim hoste, "subfeber" (=tæt på 38)  og ondt i halsen..."Formentlig en virus", mener lægen, men medmindre jeg får højere feber, skal jeg bare blive hjemme og slappe af og behøver ikke gå ud for at tage til lægen.

Og det gør jeg så. Jeg surfer lidt på må og få, sover...er lidt på Facebook, tager en lur, læser lidt blogs....sover....læser et blad....slumrer....og håber inderligt jeg er fit for havearbejde i den kommende weekend. Alt andet vil næsten ikke være til at bære.

Det er vist 6. eller 7. gang i dette skoleår, at jeg bliver lagt ned af sygdom - altså meget mere end normalt, hvor vi snakker om 1-3 gange på et år.

Jeg er ikke i tvivl om hvorfor jeg bliver nedlagt af sygdom så tit; det skyldes den stress jeg fik (gen)konstateret tilbage i april sidste år, men hvor jeg ikke har været sygemeldt. Stress tærer vildt og voldsomt på immunforsvaret.

Lov409, der slet ikke er befordrende for læreres helbred, gør det så heller ikke nemmere at blive stressfri igen, den forstærker tværtimod stressen. (Lov409 er lærernes arbejdstidslov og har altså intet at gøre med skolereformen - ikke andet end at den finansierer hele reformen...!)

Nå, men det må blive en anden dag, hvor jeg taget Lov409 grundigere op, i dag orker jeg ikke.

I stedet vil jeg nu igen tage mig en lur, efter jeg blev vækket af posten, der havde denne spændende bog med til mig:


Den regner jeg med at få kigget i i aften, hvor kæresten er til vinsmagning (som jeg måtte melde afbud til ØV).

2 kommentarer:

  1. Jeg har lige læst på fb om en anden, som var helt nede og havde været det meget længe. Han fik anbefalet echinacea dråber og urtepencil i en uge, måske skal du prøve det ind i mellem lurene. Det er træls at være syg så tit, god bedring endnu en gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Som jeg har skrevet idag har jeg været på apoteket og hentet kosttilskud i dag...beregnet til en stressramt krop...så håber jeg det snart virker.

      Slet