I mange år har den været min allermest-yndlings-forårsblomst, den blå scilla.
Dermed ikke være sagt jeg ikke glædes over erantis, vintergækker, krokus (Jeg ELSKER krokus, derfor jeg vist snart har sat omkring 1000 i min bette have - og ikke er færdig endnu!) og blå anemoner, men scillaen har bare en særlig plads i mit hjerte.
Desværre har jeg stadig ikke ret mange af dem - men jeg indkøber troligt en pose eller to de fleste efterår. Glemte det dog sidste efterår.
I går eftermiddags, da jeg tog mig en kort runde i haven, opdagede jeg så, at den var dukket op. Foreløbigt er det kun denne lille klump.
Jeg kan se der kommer en masse små op i nærheden af den, men de er vist ikke store nok til at blomstre endnu....men jeg håber det er starten på et lille tæppe af blåt.
Ja scilla er fantastisk, når de danner tæpper. Det gør de heller ikke hos mig endnu.
SvarSletForresten har jeg frø af den hvide judaspenge. Hvis du sender portokode og adresse vil jeg gerne sende frø til dig.
SvarSletHvor skønt :) Har sendt portokode til den mail du har stående under din Bloggerprofil....hov...og har da glemt adressen...Haha...det må jeg lige have gjort.
SletForresten har jeg frø af den hvide judaspenge. Hvis du sender portokode og adresse vil jeg gerne sende frø til dig.
SvarSletScilla er så sød, den er også en favorit hos mig..jeg har "lånt" nogle fine lyseblå hjemme hos mine forældre. De dufter så dejligt.
SvarSletKh Linda
Ja, den er meget sød med sine små klokker. :)
Slet