lørdag den 24. februar 2007
Langrend på is
2007-02-24 19:33:42 2007-02-24 17:33:42 Jeg kom ud på skiene. Eftersom vejen var blevet ryddet for sne, måtte jeg gå ned til skoven med skiene under armen. Samtidig begyndte det at regne = isslag, men heldigvis var asfalten lettere "fedtet" af sjap, så der ikke var glat. Nede i skoven kunne jeg til gengæld godt mærke isslaget; skiene måtte nærmest skære sig vej igennem sneen - og for det ikke skal være løgn, så havde der kørt en traktor og smadret hele mit spor og gjort det nærmest umuligt at stå på ski, fordi hele stien var blevet ujævn. ÆV. Så jeg måtte opgive at få løbet hele strækningen og i stedet søge ud til vejen og så gå hjem. Det var ikke lige sådan jeg havde forestillet mig årets - formodentlig - sidste skitur. Har stadig hold i ryggen, men det generede ikke synderligt, mens jeg stod på ski. Heldigvis.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar