lørdag den 3. februar 2007

Langrend er lige mig!

Hafjell - Norge 28.jan-3.feb 2007




 Som allerede nævnt havde vi en supertur til Norge, men det var skisme koldt de første par dage. Herhjemme lå temperaturerne jo omkring 5-7 plusgrader. Da vi nåede til Hafjell ved 7-8 tiden mandag morgen, lå temperaturen på ca. -14. Brrr. Godt man havde skitøj på! Generelt svingede dagstemp. mellem -6 og -10, men vi vænnede os hurtigt til kulden.
Efter det hårde arbejde med at få slæbt alle vore tasker og madvarer op til hytterne og få alle indkvarteret, var det på tide at komme ud på ski. Det var jo det vi var kommet for. Jeg øvede mig lidt i at bevæge mig fremad - uden at vælte - men jeg var godt nok usikker på benene! Væltede dog ikke! Det ventede jeg med til dagen efter ;o)

 
Udsigt fra hytten om morgenen.
Om tirsdagen skulle jeg så have min lektion i langrend af en skiinstruktør. Vi tog gondolen op til løjperne - og så fik jeg ellers noget af et chok. Som noget af det allerførste skulle vi nemlig ned ad en meget stejl bakke - i mine øjne så det ud som om jeg skulle bevæge mig ned ad en skihopbakke. Haha, det kunne kun gå galt, eftersom jeg ikke anede, hvordan man bremser på et par ski - så det kunne jeg lige så godt få overstået. Ergo kantede jeg mig hen til toppen af bakken - og lod mig glide ned... og jeg skal da lige love for, at der kom vældig fart på skiene! Hu hej, hvor det gik - og 1-2-3 lå jeg og rodede rundt i en ordentlig dyne sne.
Efter at være væltet adskillige gange, tog jeg skiene af og gik resten af vejen ned. Jeg havde kun 1½ times undervisning - og ikke på vilkår om jeg ville bruge al tiden på den dumme bakke! For neden af bakken kunne jeg så endelig sætte skiene i et langrendsspor og begynde at bevæge mig fremad. Det gik vældig fint i starten... indtil vi nåede til en mindst lige så stejl bakke som den første - eneste forskel var at det denne gang gik opad!
Jeg fik en instruktion i "sildeben" og begyndte så møjsommeligt at bevæge mig opad. De første par skridt gik fint - og så forsvandt den ene ski pludselig bagud - og jeg lå atter og rodede rundt i sneen! Det kommer vel næppe som nogen overraskelse, at dette gentog sig et par gange?!
Så lærte min instruktør mig hvordan man kunne gå sidelæns op ad en bakke - og det gik da også straks en hel del bedre. Jeg væltede kun 1 gang - men for pokker, hvor mine ankler blev ømme. Man skal nærmest gå på kanten af skien, dvs. vride en hel del i anklerne. Nå, men jeg kom da endelig op.
Efter de to første udfordringer, var det en hel lise pludselig at kunne løbe i et spor, der kun gik en smule opad - og så var det, at jeg opdagede, at det kom mig til stor gavn at have lært stavgang, for jeg fandt hurtigt ud af at koordinere arm-og benbevægelserne effektivt og kunne derfor bevæge mig fremad i en jævn rytme. Okay, der var da et par rytmebrud en gang i mellem - men jeg væltede ikke :o)
Nå, men intet varer jo evigt, og det sidste stykke vej tilbage til gondolen var nærmest at betragte som en pukkelpist igennem en skov, så efter at have forsøgt et par gange med det forudsigelige resultat (!!!) , blev resten af turen klaret til fods.
Det sidste råd min instruktør gav mig, var at øve mig på "børnebakken" i at plove (=bremse) og gå sildeben. Så, såsnart vi atter var kommet ned fra højderne gik jeg i gang med at øve mig.
Efter en lille times tid var mine ankler dog så ømme, at jeg fandt det klogest at stoppe for den dag.
 
Udsigt fra hytten ved solnedgang.
Onsdag startede jeg med at øve plovning og sildeben på børnebakken en times tid. Efter frokost tog jeg samt to kolleger og en enkelt elev så op med gondolen. Første punkt var den der "skihopbakke" og jeg ville selvfølgelig se, om jeg nu havde lært at plove godt nok........ .........det havde jeg ikke!
Det lykkedes mig dog at køre de første 10-12 meter ned inden jeg væltede, så der var da fremgang at spore! Da jeg atter fik rejst mig op, satte jeg mig på hug på skiene og så skal jeg ellers love for det gik stærkt! Der gik da heller ikke mange sekunder, førend resten af turen ned foregik med r.. i sneen - men jeg kom da ned en hel del hurtigere end dagen før!
Det havde dog gjort en forskel at jeg havde øvet mig på børnebakken, for da vi skulle op ad den store bakke, kunne jeg forcere den med sildeben - og væltede kun en enkelt gang! Juhu! :o)
I stedet for at følge samme rute som dagen før ("pukkelpisten"), gik vi videre i langrendssporet og selvom det oftest gik opad, kunne jeg mærke, at jeg fik mere og mere kontrol over skiene. På et tidspunkt besluttede vi så at vende op - og så var det, at det hele pludselig blev endnu sjovere; nu gik det jo nedad det meste af vejen. Første bakke ned var dog temmelig stejl og jeg var overbevist om at jeg ville vælte. Det gik pludselig meget hurtigt nedad - jeg koncentrerede mig om at tænke "Jeg VIL, jeg VIL, jeg VIL" i stedet for "Jeg vælter nok" ...og det lykkedes mig saftsuseme at holde mig oprejst! Sikke et jubelskrig jeg udbrød - til kollegernes store morskab.
Langrendsløjpen
Nå, men for at gøre en lang historie en smule kortere, så var jeg oppe og løbe næsten samme rute torsdag og fredag også (Vi droppede de to første store bakker og forcerede "pukkelpisten" til fods i stedet for) og for hver gang, kunne vi løbe turen lidt hurtigere end dagen før.
Langrendsløjpen
Sammenlagt har jeg fået gået mellem 14-16 km langrend på de 4 dage - og det er jeg meget tilfreds med. Selvom det er fysisk hårdt (i sær når man ikke er i topform) når det hele tiden går opad, omend med en ganske svag hældning, så er det hele turen værd bagefter nærmest at kunne "trille" ned - og få pænt meget fart på - og så at kunne holde sig på benene!
Især på turen i går, fredag, følte jeg virkelig at jeg havde fået styr på langrendssteknikken - og jeg nød for vildt at kunne sætte farten pænt meget op på de rimelig flade stykker - og bevæge mig fremad i en, for mig, vældig fart - uden at vælte og uden at få ubalance i arm/benbevægelserne.
Eneste problem var faktisk at jeg slet ikke havde luft nok til at fortsætte i det tempo! Jo, der er ingen tvivl, jeg er blevet helt vild med at løbe langrend - de penge jeg har brugt på ski og skitøj er helt sikkert givet godt ud - og jeg ville faktisk slet ikke have spor i mod at få sne herhjemme i uge 8 (men altså kun i den uge!) , så jeg atter kan komme ud på skiene!
 
Udsigt fra toppen
Endelig forstår jeg, hvad folk mener, når de siger, de bliver "høje" af at motionere :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar