søndag den 29. februar 2004

Første barbarian.....

......Ja, snakker altså om BattleNet. *G*

 Har denne gang prøvet en helt ny (for mig altså) character, nemlig en barbarian - foreløbigt er han lvl 24, og er da ikke død endnu.

Det ville også være skidt eftersom jeg kun spiller hardcore ladder *G*

 Så må tiden vise hvor højt et level jeg kan få ham op på. Min højeste ladder character indtil videre er en lvl 76 sorceress, så der er et pænt stykke vej endnu *G*

Som det fremgår af ovenstående har jeg tilbragt en hel del tid på BattleNet i dag, men her til aften har jeg nu mest tilbragt tiden foran den anden skærm. Skulle da lige se 9. afsnit af Krøniken, og lige efter startede en thriller med Hugh Grant på TV2 ("Desperate Metoder").

Har set den før, men mente at huske den var ok underholdende - og det var den :o)

 Nå, men ellers er det jo ved at være sengetid, fryder mig over der er omlagt skema i næste uge, så jeg har fri allerede kl. 12 i morgen :o)))

Det hjalp åbenbart at beklage sig...

...på Slagtenhelligkos blog igår *G*

Altså over vejret. For da jeg vågnede her til formiddag - kl. 10 - ja, da skinnede solen :o)))))

 Det er nu stadig lige koldt, og der ligger ALT for meget af det der hvide stads endnu. Glæder mig dog over at vi nu går ind i den første FORÅRSMÅNED. Foråret er min yndlingsårstid.

Bevares, kan vældig godt lide sommeren, men der er nu intet som foråret, når det hele begynder at spire :o))

Jeg har ikke rigtig nogle planer for i dag, alle 3 maskiner vasketøj blev klaret i går, og jo, fik også afprøvet den der nye dessert....MUMS siger jeg bare :o)

Nå ja, har også lige fået tilføjet nogle flere bloglinks, da det vist var på sin plads, så ofte som jeg læser de nævnte blogs *G* Tror jeg vil tage et par timer på BattleNet nu.

lørdag den 28. februar 2004

Knallertstyrt......!

....kan udløse voldsomt latteranfald.....

Ovenstående lyder måske som noget af et paradoks, men er ikke desto mindre lige præcis det jeg oplevede i dag *G*

Jeg havde, som jo er ret normalt for de fleste en fredag eftermiddag, købt ind til hele weekenden og på hjemvejen smuttede jeg så også lige ind til dyrehandleren efter 20 kg kattegrus til ”kræet”. Kattegruset blev placeret, hvor jeg plejer at placere sækken, nemlig mellem mine fødder og så satte jeg kursen hjemad.

 Hjemturen gik fint, ingen problemer der....men så nåede jeg hjem.... ........og af uransalige årsager gjorde jeg nu ikke som jeg ellers plejer; nemlig at sætte kattegruset ned på jorden, før jeg står af knallerten.........! Sådan 20 kg er faktisk rigtig gode til at skabe overbalance! ....og det var lige hvad der skete......

I det jeg løftede højre ben for at stige af.....kunne jeg mærke at ”Ups, det her går galt...”.og ganske rigtigt......

I slowmotion mærkede jeg at knallertens baghjul skred ud......og knallerten væltede mod venstre........og puffede samtidig til mig (der stadig havde højre fod løftet fra jorden!......)

I en elegant bue (Nå ja, måske ikke lige så elegant igen *GG*) ........”sejlede” jeg ned i min bette have.......og landede på alle 4... Nu er det nok lige på sin plads at indskyde...at når man har så meget kluns på som jeg har ved vintertide (læder heldragt plus en 3-lags køredragt) så er man altså ikke synderlig ”mobil”........man er lige som lidt ”stiv” i sine bevægelser....for nu at sige det MILDT.....og det kan derfor slet ikke anbefales at man falder ned på alle 4 – det er ikke lige det nemmeste at komme op igen *G*

Nå, men op skulle jeg jo....mens jeg samtidig var dybt bekymret for alle mine små blomsterløg, der er begyndt at stikke hovederne frem....”Bare de nu ikke bliver mast, sådan som jeg ligger her og roder rundt”......

 Jeg var samtidig begyndt at blive temmelig rasende over alt det besvær jeg havde........(glemte i kampens hede at det jo var helt min egen skyld!) ...og gjorde anstalter til at rejse mig op.......kom op på knæ..........og så kunne jeg ikke bevæge mig mere.......! ”Det her er sgu da løgn.......kan ikke passe”..........og så med et ordentligt ryk....forsøgte jeg at komme helt op.........og opdagede så grunden til jeg sad fast; en busk havde fået fat i min rygsæk......!! ......

Nåede lige at konstatere dette, da jeg blev straffet for det tidligere ”ryk”....> Jeg mistede atter balancen......og hamrede hovedet ind i raftehegnet....(Hurra, at jeg ikke havde nået at tage styrthjelmen af endnu....!!)...og fortsatte ned mod jorden........og alle mine 182 cm lå udstrakt på jorden....med ansigtet vendt mod jorden.....

Heldigvis havde busken sluppet sit greb i min rygsæk......og med møje og besvær fik jeg mig drejet rundt.......så jeg atter kunne se, hvad der var op og ned..... På dette tidspunkt var jeg begyndt at blive godt gal i skralden....og i løbet af 2 sekunder kom jeg på benene igen........og kunne overskue ”ulykken”... ........

Dér lå knallerten – kattegruset var røget ned på jorden, heldigvis.... – for nu skulle knallerten så gerne rejses op igen og det gør man ”bare”....den vejer jo kun 80 kg i tørvægt.....tilføj så lige 6 liter benzin (lige tanket op) samt 6-7 kg indkøb...så er vi ved at være nået frem til dens vægt i ulykkesøjeblikket....!! Jeg er ikke noget muskelbundt......men jeg havde i det mindste een fordel; jeg var simpelthen så edderspændt rasende over mit uheld på dette tidspunkt, at det gav mig ekstra kræfter.....

 Jeg tog fat i knallerten...og præsterede at få den drejet lidt væk fra havejorden......men ellers blev den nu liggende...!!!! Så kunne det være nok!!! 1-2-3 og samtidig med jeg udstødte noget, der lignede et meget ukvindeligt Tarzanbrøl, greb jeg fat i den og fik den sørme rejst op og sat på støtteben!! Sådan! Jeg greb arrigt fat i de famøse 20 kg kattegrus og slæbte dem op på terrassen......satte dem på fliserne...... .....og begyndte at fnise......

Mens jeg, i tankerne, genoplevede styrtet blev min fnisen mere og mere højlydt og gik derefter over i et voldsomt latteranfald.... Hold op hvor jeg grinede...jeg kunne næsten ikke holde op igen, så det tog sin tid før jeg fik mine indkøb båret ind i varmen.....  

Har DU nogensinde oplevet noget lignende, hvor du nemt kunne være kommet slemt til skade, men hvor det heldigvis kun endte i latter?

P.S: Jeg tror ikke jeg er kommet til skade, har kun lidt ondt i nakken og ryggen pga. ”de vrid” jeg blev udsat for de to gange jeg mistede balancen.........Ih guder, hvor må det have været et syn... *LOOOOOOL*

At vågne kl. 7 om morgenen.....

...er ikke lige min yndlingsbekæftigelse på en lørdag!

Er heldigvis i den lykkelige situation at jeg er i stand til, ved bare at vende mig om på den anden side, at falde i søvn igen :o)) Priser denne evne højt og katten brokker sig ikke det mindste *G*

Nå, men ellers er dagen jo begyndt godt.

Stod op kl. 10 - havde lige fået sat første tøjvask over da telefonen ringede; en gammel veninde jeg ikke havde snakket med i flere måneder.....så det tog jo sin tid med den samtale :o)

Bagefter checkede jeg postkassen (altså den til snail mail) og YES, der lå min flybillet til påskeferien :o)))

Det havde jeg været lidt spændt på, eftersom det var første gang jeg forsøgte mig udi at bestille en flybillet via nettet.

Nå, 1. tøjvask skal hænges op og næste sættes over....og derefter står der alm. oprydning på programmet.....og så evt. afprøvning af en ny opskrift til en dessert. Mere herom følger senere, hvis jeg får afprøvet den *G*

Regner også med at få tid til at nedkæmpe nogle monstre på BattleNet :o)

torsdag den 26. februar 2004

Sikke dog et par opløftende....

..oplevelser jeg har haft i dag :o))

 Dagen startede ellers ikke særlig opmuntrende;

Da jeg kom ind i stuen og fik kigget ud af vinduet var det hvidt over alt! ARGH....!! Ingen "selvkørsel" i dag - for risikabelt. ØV! "Jamen, så tager man da bare det offentlige..."....

Javist gør man da bare lige det.....nu er der bare lige det aber dabei, at jeg altså virkelig bor ude på landet - hvilket vil sige der er 3 km til nærmeste bus - der desuden kører i den modsatte retning af mit job! *G* - og nærmeste togstation er 6 km væk!

Det er altså temmelig dyrt i taxi at køre til stationen (2x 100 kr), men har jo måttet gøre det et par gange i januar :o( Men SÅ skinnede solen på mig - ja altså ikke bogstaveligt - for min aldeles flinke nabo skulle alligevel en tur "i byggemarkedet" og det kunne han da godt lige afpasse med at det passede med mit tog :o))))

...og jeg skulle bare ringe, når jeg skulle hentes igen :o)

Det er godt nok det, jeg kalder nabohjælp :o))

I løbet af dagen begyndte sneen også at smelte igen, så der er håb om jeg kan køre til job i morgen på "normal" vis. *Krydser fingre*

Dagens anden store oplevelse var qua mit job. Alle lærere i kommunen var inviteret til "Fælles kommunal lærerdag" (bare titlen siger en del, ikk? *G*), hvilket plejer at betyde en masse lange, "inspirerende" (=læs søvndyssende) mundtlige indlæg med en smule brug af nogle kedelige PowerPoints.......sådan rigtig gaaaaaaab.... ....

Well.....sådan startede det også! Heldigvis er jeg indehaver af en høj sproglig intelligens (! *G*) og en rigtig god evne til at multitaske (dvs. lave noget andet, mens jeg faktisk hører (det meste) af det der bliver sagt) og kunne derfor roligt hengive mig til en lille leg.

Det er en leg jeg faktisk laver rigtig ofte, når jeg føler mig underernæret på det underholdningsmæssige plan (=læs: keder mig gudsjammerligt)

Reglerne for legen er ganske simple: Dan så mange ord som muligt af de bogstaver, der er i det valgte ord. (I dagens anledning selvfølgelig ord nuppet fra oplægsholdernes PowerPoints.) Bogstaverne må ikke "genanvendes", dvs, er der kun eet "e" kan man ikke danne ord med to "e'er". It's as simple as that.

 F. eks. dannede jeg af ordet regelstyring 44 ord. Der er sikkert mange flere, men da jeg ikke er indehaver af uendelig tålmodighed, skifter jeg til et nyt ord, når jeg efter 2-3 minutters "stilstand" ikke har kunnet finde flere.  

Institutioner gav 22 og dokumentation 31 ....og så var der pause - og stadig 2 (TO! ) timer tilbage af mødet....! ...og 1-2-3 var pausen forbi...og vi kunne gå ind til... .....endnu et oplæg - denne gang af 1½ times varighed - omkring samarbejde og kommunikation i en virksomhed/gruppe/team.

Allerede titlen antyder at forventningens glæde var rigtig stor...ahem... ...

Nå, men hvordan var det så? Det var suverænt!!

 Det er umuligt at forklare i detaljer (Na...jeg er bare lidt doven) hvad indlægget gik ud på, men her et mikro-referat:

En mand taler om kommunikation, samarbejde, og giver eksempler fra musikkens verden; samarbejdet i et orkester. ....og eksemplerne illustreres ved hjælp af totalt fængende, glad og livsbekræftende swingmusik; han havde nemlig et 7 mands swingband med sig :o))) + en sangerinde, der kunne synge :o) "The Swinging Organization" var navnet vist.

 Øj - det var næsten ligesom at være til koncert til tider.... Se, dét var en oplevelse, der var værd at skrive om ...og det har jeg så lige gjort ;o)

Tænk, en dejlig fornemmelse at kunne gå fra et knap tre timers langt møde i super humør og tonerne fra diverse melodier i hovedet endnu! SKØNT!

onsdag den 25. februar 2004

Hankønsvæsener kan roligt springe dette indlæg over...

... det handler nemlig om vinger.

Ikke på vilkår om jeg kan se een eneste fordel ved de såkaldte "vinger" på bind!

Personligt køber jeg ALDRIG bind med vinger, men det hænder jo at man må låne et bind - og så er det dælme altid med vinger. Jeg fatter det ikke!

Jeg er af den overbevisning, at de der vinger KUN er sat på, som et ekstra irritationsmoment - som om det ikke var irritation nok at have menstruation i det hele taget!

Så når jeg er nødt til at benytte sådan et "vinge-bind" bliver vingerne resolut klistret fast på bagsiden af bindet, så det fungerer som et rigtigt bind (og desuden er nemt at udskifte - i modsætning til et korrekt monteret "vinge-bind", hvor man nærmest må flå bindet af og hvor vingerne desuden næsten altid efterlader en stribe af "limen")



tirsdag den 24. februar 2004

Hele fem gange på en dag....

...det lyder jo nærmest som et meget lykkeligt forhold *G*, men drejer sig nu om noget så prosaisk som bilister på de danske veje...

 I dag oplevede jeg, som overskriften antyder, hele 5 (f-e-m!) gange at blive overhalet af bilister, der "Havde meget travlt og åbenbart anså sig selv som værende en V.I.P. for hvem Færdselsloven ikke gælder..." eftersom de alle overhalede hvor der faktisk var DOBBELT OPTRUKKENT!!

Sidste eksempel var, da jeg næsten var nået hjem, og hun (bilisten, som forøvrigt var blondine *GG*) kørte hm.....skal vi sige temmelig "raskt"; Hun skulle lige til at overhale mig, på trods af dobbelt optrukkent, da hun hurtigt måtte trække ind bag mig, da der - til stor irritation for madammen - tillod sig at komme modkørende biler - "Hvad i ALVERDEN er meningen, når hun nu lige skulle til at overhale den der pokkers knallert?"

 Så snart de der "irriterende modkørende bilister" var væk, gassede hun op og foretog en temmelig hasarderet overhaling i et sving....hvor der selvfølgelig også var dobbelt optrukkent!! Tænk, hvis der var kommet en modkørende bil i samme hastighed (vil skyde på min. 90 et sted hvor højest tilladte hastighed var 70!)

Så er jeg alvorligt bange for at der var sket et sammenstød af dimensioner......og jeg ville være endt temmelig sammenkrøllet....medmindre jeg ville have nået at køre i - den temmelig dybe - grøft med et formodentligt lige så slemt resultat til følge. Hyggelige udsigter!

 Derfor mener jeg, at det her må være på sin plads lige at citere fra færdselsloven ang. placeringen af 45knallerter: "En knallert45 skal under kørsel følge reglerne for motorcykel. Ved parkering følges reglerne for cykel"

Det betyder, "kære VIP-bilister", at I bare skal forestille jer et tohjulet køretøj med nummerplade, som en "bil", og overhale derefter ;o))

Jeg er udmærket klar over at en hel del bilister slet ikke kender til ovenstående og derfor giver udtryk for deres mishag med ens tilstedeværelse i trafikken, ved at foretage hasarderede overhalinger (som tidligere nævnt), ved at dytte vredt samtidig med overhalingen, ved at forsøge at "presse" en ud i grøften og hvad de ellers kan finde på af uhyrligheder.

Sålænge Færdselsloven ikke bliver ændret på dette punkt, tja hvorfor bliver I så ved med at blive så irriterede? I kommer alligevel sjældent hurtigere frem :o)

 Utallige er de gange hvor jeg er blevet overhalet af en "VIPbillist", for derefter kort tid efter at holde lige bag vedkommende, fordi der er rødt lys *GGG*

For god ordens skyld skal lige nævnes at jeg da trækker ud til højre, hvis vognbanen er bred nok til at jeg kan være der uden at komme i fare. Dette er dog ikke altid tilfældet og så er det sikrere for mig at blive hvor jeg er (og da i særdeleshed når der ovenikøbet er dobbelt optrukkent!!)

Desuden kører jeg sjældent på veje, hvor jeg ikke kan følge med højest tilladte hastighed (kører jo ikke på hovedveje!) - det er bare YDERST sjældent at bilisterne overholder hastighedsbegrænsningen *G*

Til sidst vil jeg gerne foreslå at det bliver indført som et led i "pensum" for bilkørekort, at de vordende bilister også skal tilbringe 2-3 timer i trafikken på en knallert45 eller mc for den sags skyld *GG* Det ville nemlig - kan man da altid håbe - gøre dem til bedre trafikanter!

Nå, tid til BattleNet :o)

søndag den 22. februar 2004

Var lige forbi Anjas blog....

...og faldt over en test (endnu en af 7000 *G*) Den måtte jeg da lige prøve - og for en gangs skyld ramte en af de her tests da rimelig den måde jeg opfatter mig selv på *S*
You are Form 0, Phoenix: The Eternal. And The Phoenix's cycle had reached zenith, so he consumed himself in fire. He emerged from his own ashes, to be forever immortal. Some examples of the Phoenix Form are Quetzalcoatl (Aztec), Shiva (Indian), and Ra-Atum (Egyptian). The Phoenix is associated with the concept of life, the number 0, and the element of fire. His sign is the eclipsed sun. As a member of Form 0, you are a determined individual. You tend to keep your sense of optimism, even through tough times and have a positive outlook on most situations. You have a way of looking at going through life as a journey that you can constantly learn from. Phoenixes are the best friends to have because they cheer people up easily.

De der 100 ting

Så længe jeg ikke har mit eget domæne, virker linket ude til venstre jo ikke, så derfor vil jeg lige smide listen ind her:

De 100 ting

1. Jeg har ingen prioriteret rækkefølge, listen er lavet ud fra de associationer, der uvægerligt opstår, når man går i gang med et sådant projekt.
2. Jeg elsker at læse
3. Mit yndlingsdyr er katten. Er opvokset med katte og kan ikke forestille mig et liv uden mindst et eksemplar af dette pragtfulde dyr.
4. Jeg gruer for den dag min elskede kat Capriccio dør
5. Jeg elsker at sove i teske med min kat
6. Jeg er flyttet alt for ofte i mit liv (over 30 gange)
7. Er 37
8. Har ikke været sådan rigtig grundigt totalt-sommerfugle-i-maven-forelsket siden 88
9. Har været gift én gang (ham jeg mødte i 88)
10. Har ingen børn – har heller ikke planer om at få nogen, men er jo heller ikke forelsket *G* Desuden er jeg også ved at være for gammel til at få nogle :o)
11. Jeg er glad for jeg ikke har noget biologisk ur, der tikker – det ville da være ekstremt belastende – de kvinder der lider af det, har min fulde sympati.
12. Tror min mor er ked af at jeg nok ikke gør hende til mormor.
13. Det kan godt gøre mig lidt trist.
14. Mistede min far alt for tidligt – i 93
15. Håber det en dag bliver økonomisk muligt at få mit eget hus – på landet
16. Bor allerede på landet, men i lejebolig
17. Foråret er min yndlingsårstid – så pibler det frem med smukke blomster i haven
18. ….og jeg skal ikke iklæde mig 17 lag tøj for at kunne køre på arbejde uden at fryse
19. Har kun haft blog siden i går – og er bange for det ikke kun er en midlertidig virus, men en kronisk sygdom *G*
20. Til sommer har jeg arbejdet som lærer i 8 år – og jeg kan stadig lide det!
21. Jeg foretrækker de ”store elever” – så det er godt jeg arbejder på en 10. klasse skole ;o)
22. Jeg holder rigtig meget af mine kolleger
23. De er den største grund til at jeg ikke vælger at finde et job tættere på mit hjem
24. Jeg foretrækker at undervise klasser med flest drenge, da der er alt for meget ”hønsegård” i klasser med overvægt af piger.
25. Jeg hører altid musik, når jeg gør rent
26. Jeg kan ikke fordrage at gøre rent og rydde op
27. Jeg elsker at lave mad – bare ikke altid jeg gider tage mig sammen til det
28. Jeg kan ikke fordrage, når folk fortæller mig hvad jeg ”bør” gøre
29. Jeg foretrækker for det meste at være alene, når jeg har fri
30. Jeg er ikke særlig socialt anlagt – kun når jeg gider
31. Synes det kan være irriterende, hvis folk siger jeg burde være lidt mere social. For hvis skyld? I hvert fald ikke for min egen.
32. Jeg har haft PC siden 1993 (386sx med hele 4 (FIRE!!) MB RAM *LOL*)
33. Jeg kan sidde foran skærmen i timer
34. Jeg spiller DiabloII på BattleNet – kun hardcore
35. Nu har jeg fået endnu en grund til at sidde timevis foran skærmen: bloggen
36. Jeg har svært ved at falde i søvn, hvis jeg ikke kan læse mig i søvn
37. Jeg har ikke ret mange venner, men dem jeg har, har jeg kendt i rigtig mange år
38. Jeg ser ikke mine venner særlig tit
39. Vi bor langt fra hinanden
40. Det er ikke altid jeg er lige hurtig til at få besvaret en mail :o(
41. Jeg håber på endelig at få taget mc-pappet til sommer
42. Indtil da kører jeg på min 45’er
43. Jeg foretrækker til hver en tid et tohjulet motorkøretøj
44. Biler er kun mere praktiske når man skal købe stort ind, have katten til dyrlæge og/eller have hentet 20 kg kattegrus
45. Jeg synes det er hyggeligt at min kat altid vil ligge på skødet af mig, når jeg sidder ved PC’en – om end det ofte giver mig en del problemer med at skrive eller skyde (på BattleNet), da han partout vil benytte min venstre hånd som hovedpude.
46. Min yndlingsskuespiller er Mel Gibson
47. Mine yndlingsforfattere er Stephen King og Dean Koontz
48. I min ungdom så jeg mindst 3-4 splatter/horrorfilm om ugen
49. Jeg kan lynhurtigt eksplodere af arrigskab, men falder også hurtigt ned igen
50. Jeg tror på det bedste i folk – indtil de modbeviser det
51. Jubi.... halvdelen er nået
52. Jeg kan ikke fordrage når folk er intolerante
53. Jeg fik mig endelig en DVDafspiller i julegave :o)
54. Jeg er for det meste 1-2 år bagud mht. anskaffelse af det nyeste teknik *G*
55. Jeg er vild med ”Lord of the Rings” – både bøgerne og filmene
56. I mit næste liv vil jeg helst være kat hos sådan en som mig *G*
57. Jeg kan godt lide at sy – men det er flere år siden sidst
58. Kan også godt lide at brodere – men det tager så lang tid – er dog i gang med noget, der nok ikke bliver færdigt foreløbigt.
59. Interesserer mig for boligindretning og glæder mig til en gang at kunne indrette mit eget hus.
60. Når jeg vinder i Lotto eller Keno, køber jeg et hus kontant og derefter en fed mc.
61. Hvis jeg vinder flere millioner, kunne jeg godt finde på at tage orlov 1 år og bare gå rundt derhjemme og hygge mig.
62. Desuden ville jeg hyre en til at gøre rent en gang om ugen
63. Jeg drømmer om en gang at skrive en fantasy roman
64. Jeg har PMS hver eneste måned – men har faktisk ikke noget imod det – folk har en tendens til at bære over med en, når de hører man har PMS *G*
65. Til gengæld kan jeg ikke fordrage det ”sorte hul” jeg lander i, når perioden er ved at være ovre – UF – dét er nedtur!
66. Jeg spiser ikke ret meget kød, nogle gange kun 1-2 gange om ugen
67. Jeg spiser for det meste lammekød eller laks. Om sommeren griller jeg gerne kyllingefileter.
68. Jeg abonnerer på grøntsager fra Årstiderne, for at lære nye slags at kende – kan virkelig anbefale bladbeder, gratineret i ovn med hvidløg, olivenolie og parmesan som tilbehør til f. x. pasta. UHM :o)
69. Jeg er først begyndt at drikke vin (hvidvin) indenfor det sidste års tid.
70. Hvis ikke det var fordi det var så dyrt, ville jeg spise på ”Lo Stivale” mindst en gang om måneden.
71. Det eneste rigtige cola er COCA-COLA
72. Jeg har aldrig lært at svømme
73. Derfor har jeg heller ikke været på stranden siden 87
74. Jeg ejer hverken en bikini eller badedragt
75. Jeg har boet 10 måneder i Grækenland
76. Har lige hentet en ny dåse cola :o)
77. Da jeg var teenager havde jeg 35-40 pennevenner, de fleste fra Tyskland
78. Jeg elsker at dovne – kan sagtens bruge en hel dag på ”ingenting”
79. Jeg er klassisk-sproglig student (Jeps, oldgræsk, latin og oldtidskundskab)
80. Har altid været meget historieinteresseret
81. For tiden er jeg i gang med Danmarkshistorien omkring Reformationen
82. Jeg synes det er skrækkeligt, så lidt nutidens unge ved om historie
83. Man kan ikke lære at forstå sin nutid, hvis man ikke kender sin fortid
84. Når jeg en gang får mig et hus, vil jeg indrette et værelse til bibliotek, så kan det være jeg endelig får bogreoler nok og ikke behøver stille bøgerne i to rækker på hver hylde! *G*
85. Kunne godt tænke mig at opleve USA og Australien en gang
86. Til gengæld er jeg ikke spor interesseret i Asien – har det rigtig dårligt med for høj luftfugtighed
87. Efter min mor er flyttet til Sverige, er jeg blevet meget glad for Skåne – der er pragtfuldt!
88. Når jeg får min første mc, bliver min første sommerferie på den derfor også en tur rundt i Skåne.
89. Er glad for jeg var med, dengang det at chatte var noget folk kunne finde ud af.
90. Jeg lyver af princip ikke
91. Er ikke altid lige diplomatisk, når jeg siger min mening
92. Synes det er irriterende folk ikke får rettet, i hvert fald de mest graverende, stavefejl inden de offentliggør en tekst.
93. Til gengæld har jeg aldrig været nogen ørn til at sætte kommaer – sætter dem som jeg vil!
94. Indenfor det sidste år har jeg set både ”Cats”, ”Phantom of the Opera” og ”Les Miserables” – før havde jeg ikke set en eneste musical ;o) ”Cats” er helt klart min favorit – wonder why :o)
95. Har været single i 5 år – og gør intet for at lave om på det.
96. Jeg har ikke været i byen/til fest siden december 2002 – og savner det ikke.
97. Har boet i Sønderborg i tre år – dejlig by
98. Dengang gik jeg i byen hver weekend – indtil jeg fik Internetadgang *G*
99. En af de bøger jeg snart vil læse igen er ”Vejen til kraft” af Barbara Berger – jeg bliver så god til at fokusere på de positive ting i livet, hver gang jeg har læst den.
100. Jeg har aldrig haft det bedre end jeg har det nu.

Ævs...

Så er jeg på sidste vinterferiedag....hvorfor føles en ferie aldrig lang nok? *G*

Det er ikke fordi jeg ikke gider på arbejde i morgen, jeg kan vældig godt lide mit job og har verdens dejligste kolleger, men altså... ...så lige vejrudsigten i går, lørdag, og der har de atter lovet sne/slud og temperaturer lige omkring frysepunktet :o(( hele næste uge ("Fedt" vejr at køre knallert i...not)....Jeg kan altså bare ikke FORDRAGE vintervejr. UF.

Jeg burde bo længere sydpå, hvor risikoen for sne og kulde ikke er nær så stor *G* Det er lykkedes mig at komme op kl. 10 i dag, på trods af at jeg spillede på BattleNet til kl. 2.30 - jeg ville gerne have sove længere - jeg elsker at sove længe og det samme gør katten heldigvis :o)

Hm...omend det nok ikke er så længe at sove til kl. 12 .f.eks. hvis man først går i seng kl. 5 *G* - men det går bare ikke i dag, når jeg skal op kl. 6. i morgen tidlig og ud ad døren allerede 6.30 for at slippe for den værste morgentrafik....!

Så...nu sidder jeg altså her på den allersidste feriedag... Som sædvanlig har jeg udskudt alle de kedelige jobs til i dag - hvornår lærer jeg det? *G* Sikkert aldrig eftersom jeg tilhører den race af menneskeheden, der i mange situationer, har brug for fornøjelser før arbejde...for at kunne yde en ordentlig indsats.

 Det meste af dagen i dag nok kommer til at gå med skoleforberedelser.....

Har også planer om evt. at bage en banankage, men øjs, ved ikke lige om jeg gider *S*

Nå, men det gælder jo om, så vidt muligt, at se positivt på ens liv, så det vil jeg da gøre....og lige starte dagen med ½ times spil på BattleNet *GG* og så spise morgenmad...og gå i gang :o)

....og...så ellers glæde mig til om 46 dage >>> PÅSKEFERIE *GGG*

fredag den 20. februar 2004

Efter nogle dages fravær...

...er det nok på tide at få griflet et par linier her igen.

Får besøg af nogle af mine bedste venner i aften, til en noget forsinket "tak-for-flyttehjælpen-middag". Jeg flyttede i juli, *G* så det må jo siges at være på tide..! Men, bedre sent end aldrig.

Mit køleskab var dog udgået for både salat og friske grøntsager, så jeg havde set i øjnene jeg nok måtte ulejlige min knallert... Dens udstødningsrør er ved at ruste helt op....UF, det bliver dyrt, skal have helt nyt, men håber den kan holde ca. 500 km endnu, så skal den alligevel til service, for med den timeløn mekanikeren har, sparer man hvor man kan *G*

Nå, men det blev ikke nødvendigt med en tur til Brugsen (3 km til nærmeste - jojo, bor ude på landet *G*) for da jeg kom ud på terassen stod der en kasse fra Aarstiderne *hurra, hurra* havde helt glemt det var i dag, da jeg kun får leveret hveranden uge.

 Der var både salat, svampe, broccoli og tomater, så nu får vi noget af et festmåltid i aften. Kyllingefileter, med kartoffelbåde og broccoli, anrettet på krølsalat. Dertil svampesauce - UHM.

Til dessert is med Bailey's. Jeg bliver allerede helt sulten *G*

Det der spil...

... jeg nævnte den anden dag. Det har jeg spillet færdigt! :o)

Fik kvalificeret hjælp; når jeg løb tør for løsningsideer havde min makker nogle og omvendt. Supergodt samarbejde - i løbet af ingen tid havde vi spillet hele spillet :o)))))

Overvejer at give mine elever linket, så de kan spille noget, der er mere udfordrende end deres evindelige "Slime soccer" *LOL*

mandag den 16. februar 2004

UF, kan ikke fordrage sådan noget....

Jamen dog, sikke jeg tager på vej og så lige fra morgenstunden af (ok - har lige set hvad klokken er - men er undskyldt med at have FERIE *G*)

Hvad er det så jeg ikke kan fordrage? Nemt at svare på; fulgte et link som Patricia havde i sin blog til et østeuropæisk adventurespil.

Det måtte jeg da lige kigge lidt nærmere på.."Høhø..det ser da sjovt ud - det må jeg lige prøve et par minutter......."

Første "scene" får jeg klaret ret hurtigt "Hey, det er jo sjovt, det her" - men så......! ARGH......så sker det, jeg bare ikke kan fordrage; Jeg sitter fast!!!

Ikke om jeg kan se logikken i hvad man skal i "scenen" med de 2-3 bjerggeder og skiløberen på taget, nu uden ski. HJÆÆÆÆÆÆLP! *GG*

 Næ, så er DiabloII LOD godt nok nemmere at finde ud af; Slå ihjel uden selv at blive dræbt.....for så skal du starte forfra på lvl 1 og det er ikke sjovt, når man lige har nået lvl 76 *G* - spiller nemlig kun hardcore :o)

Hm...nå...men det skulle da ikke undre mig, om jeg nu bruger al for megen tid på at gå og gruble over hvordan jeg får den )%/)&&%/ skiløber videre *GGG* Hvis der er nogen, der er nået videre, vil jeg gerne lige have et hint.. TAK! *G*

søndag den 15. februar 2004

Pyh, en hård weekend....

Oprydning, rengøring, vinduespudsning for at det ikke skal være løgn....!

Jeg er helt kvæstet - og mangler stadig en smule i køkkenet (opvasken *G*), men den må vente til i morgen - gider ikke mere nu.

 Fryder mig over at jeg ikke skal tidligt op i morgen > VINTERFERIE ;o))), for at spilde det meste af en weekend på sådan en kæmpeomgang af huslige sysler er bare ikke mig...! Men ok, må da indrømme at det pyntede *GG*

Men, om man ligefrem har det "så godt bagefter en gang rengøring", som jeg læste på en blog for nylig, ved jeg ikke rigtig om jeg er 100% enig i;

 Javist synes jeg det er dejligt at se hvor pænt her kan se ud....og jeg sværger hver gang, efter sådan en omgang rengøring "at NU skal jeg simpelthen bare sørge for at holde det, og lægge ting på plads, så snart jeg er færdig med at bruge dem, så her altid ser pænt ud..." Yeah right!

 Min erfaring er desværre, at der ikke går ret lang tid før der ser lige sådan ud igen - og så skal man desværre i gang med hele turen en gang til...*suk* *G*

 I mit tilfælde er jeg dog overbevist om det skyldes at jeg har for mange ting, kombineret med min manglende evne/vilje til at se rod, før det virkelig roder *G*

Jeg har forsøgt at få smidt en hel del ud - og der er også røget temmelig meget igennem tiden, men jeg mangler altså stadig et ekstra værelse - hvis jeg bare havde det, så ville her ALTID se pænt ud *LOL* ...

Jeg har ofte spekuleret på, hvorfra folk får deres energi til at rydde op/gøre rent, når de kommer træt hjem fra arbejde?! Mange af dem har oven i købet børn, der også kræver tid og energi.

Når jeg kommer hjem fra arbejde (for det meste mellem 16-19, alt efter hvor mange møder, der har været), er det sidste jeg tænker på da hvordan her ser ud.

 Najr, det passer ikke helt, jeg kan godt bemærke at her roder "en smule" - men gøre noget ved det? Ikke på vilkår - jeg er træt! Jeg skal bare have noget mad, få klaret forberedelserne til morgendagen....og så ellers slappe af til jeg skal have min nattesøvn.

 Og jeg slapper altså bedst af ved at flyde på sofaen mens tv'et/videoen/DVD'en underholder og katten sover på min mave, læse en bog eller tilbringe tiden foran min PC, for det meste med at slå en hulens masse monstre ihjel i DiabloII på BattleNet :o) og nu også med min blog. ...

Meget apropos BattleNet, tror det er ved at være tid til at hoppe derover...trænger til noget afslapning :o)

Når man sådan surfer rundt...

... falder man jo over temmelig mange informationer, for nu at sige det mildt.. Nogle er ganske underholdende....f.eks denne liste over de 10 mest sete film i verden.  

1. Titanic 
 2. Harry Potter og de vises sten 
3. Ringenes Herre - Kongen vender tilbage 
4. Ringenes Herre - De to tårne 
5. Star Wars - The Phantom Menace 
 6. Jurassic Park 
7. Ringenes Herre - Eventyret om ringen 
8. Harry Potter og hemmelighedens kammer 
9. Find Nemo 
10. Spider-Man (Sakset fra http://film.tv2.dk/article.php?id=437589)

Personligt har jeg det ganske fint med ikke at have set nr.1 - ham der Leonardo er bare ikke min kop te.

Har heller ikke set "Find Nemo", men hvad, den er jo også helt nede på 9. pladsen *G*

Synes det er dejligt at hele TRILOGIEN er på listen, oven i købet pænt placeret.

Jeg tror faktisk "Kongen" kravler længere op, da den, ifølge tv2, endnu ikke har haft premiere i Japan :o))

Hvor mange af filmene har DU set?

Sjovt, som man finder ting og sager.....

...når man er i gang med at rydde grundigt op.

Denne her må også lige i blog'en - af samme grund som den engelske, jeg postede tidligere i dag :o)  

Folk over 30 burde være døde!

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have overlevet.  

Vores børnesenge var malet med blybaseret maling.
Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede bar ingen af os hjelm.  
Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Og det at sidde bag på en ladvogn en varm sommerdag var altid en speciel nydelse.
Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!  
Størstedelen af folk røg som skorstene. Host!
Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.  
Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte vi at løse problemet.
Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen - ingen mobiltelefon. Utænkeligt!  
Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm/DVD, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!
Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.
 Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.
Nogen elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt! Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige - de bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen. Og du er en af dem.

Tillykke! Send denne videre til andre som oplevede den store lykke at vokse op som barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores liv til vores eget bedste...

Dette er hermed gjort :o))

lørdag den 14. februar 2004

Mums

Så er det atter blevet tid til en bette pause.

Den vil jeg, for en gangs skyld ikke tilbringe foran skærmen...æhm...PCskærmen....lige om lidt er min lækre aftensmad nemlig færdig og den bliver indtaget foran den anden skærm ;o)

Menuen? Den står på:

Sprødstegt laksefilet med pressede kartofler og creme-fraiche/honning dressing.....:o)

Jeg er den, der er smuttet.....

Jow jow – er i fuld gang med min tidligere omtalte oprydning

..men en gang i mellem trænger jeg til en pause – og det er altså sådan en, jeg tager mig nu :o)

 I en stor bunke af papirer (UF, papirdynger er virkelig en af de store bivirkninger ved at være lærer..) fandt jeg en – synes jeg selv – sjov, om end gammel TOP-TEN liste.

Nu smider jeg den her af flere grunde; for det første har jeg den så i digital form, og kan slippe af med endnu et stykke papir *juhu* og for det andet for det tilfældes skyld, at der skulle sidde nogen, der endnu ikke kender den, og derfor (forhåbentligt) kan få sig et grin :o)

 Here we go:  

TOP TEN THINGS THAT SOUND DIRTY AT THE OFFICE BUT AREN'T:

10. I need to whip it out by 5!
9. Mind if I use your laptop?
8. Put it in my box before I leave.
7. If I have to lick one more, I'll gag!
6. I want it on my desk, NOW!
5. HMMMMMMMMMMM....I think it's out of fluid.
4. My equipment is so old it takes forever to finish.
3. It's an entry-level position.
2. When do you think you'll be getting off today?
1. It's not fair...I do all the work while he just sits there!

TOP TEN THINGS THAT SOUND DIRTY IN LAW BUT AREN'T:

10. Have you looked through her briefs?
9. He is one hard judge.
8. Counsellor, let's do it in chambers.
7. Her attorney withdrew at the last minute.
6. Is it a penal offence?
5. Better leave the handcuffs on.
4. For $200 an hour, she better be good.
3. Can you get him to drop his suit?
2. The judge gave her the stiffest one he could.
1. Think you can get me off?  

TOP TEN THINGS THAT SOUND DIRTY IN GOLF BUT AREN'T:

10. Nuts...my shaft is bent.
9. After 18 holes I can barely walk.
8. You really whacked the hell out of that sucker.
7. Look at the size of his putter.
6. Keep your head down and spread your legs a bit more.
5. Mind if I join your threesome?
4. Stand with your back turned and drop it.
3. My hands are so sweaty I can't get a good grip.
2. Nice stroke, but your follow through has a lot to be desired.
1. Hold up...I need to wash my balls first.  

TOP TEN THINGS THAT SOUND DIRTY DURING CHRISTMAS BUT AREN’T:

 10. Did you get any under the tree?
9. I think your balls are hanging too low.
8. Check out Rudolph's honker!
7. Santa's sack is really bulging.
6. Lift up the skirt so I can get a whiff.
5. Did you get a piece of the fruitcake?
4. I love licking the end till it's really sharp and pointy.
3. From here you can't tell if they're artificial or real.
2. Can I interest you in some dark meat?
1. To get it to stand up straight, try propping it against the wall.

Dejligt at kunne sove længe for en gangs skyld! :o)

På denne, min allerførste vinterferiedag, har jeg tænkt mig at gå i gang med den "store oprydning". Dvs. virkelig få ryddet op i skuffer, skabe og på reoler og få smidt UD :o) Har intentioner om at mit hjem er superflot i morgen aften! *GG*

Godt nok er jeg ikke særlig vild med at gøre rent, men sådan en slags "forårshovedrengøring/oprydning" er for det meste "sjovere", at gå i gang med den sædvanlige tur med støvklud og støvsuger ...jeg skal bare lige tage mig sammen til at komme igang *G* Mon jeg er den eneste, der har det sådan?

Hmmm.....Nu skal man jo heller ikke lægge for hårdt ud....., så tror lige jeg først vil sætte mig godt til rette i sofaen og finde ud af hvad jeg skal have købt ind, så jeg både kan bage, brase, stege etc, lækker mad her i ferien :o)

Godnat

Nu orker mit arme hoved ikke mere i dag. Er bange for jeg atter får en vild nat ;o(

Sådan en nat, hvor jeg drømmer om script type, application/rsd+xml, css, diverse tags....

Næste "store" projekt bliver så på et tidspunkt at få bakset bloggen her over på et domæne, og så ellers finde ud af hvordan der skal postes derfra/dertil....æh....eller hvad det nu hedder...!!

Skal skisme love for jeg har givet mig i kast med noget, der er tidskrævende - og tid er ikke ligefrem det jeg har mest af *G* Nu håber jeg dog at jeg kan nære mig de næste par dage og "nøjes" med at skrive - det er jo faktisk intentionen med en blog *S*

Nå, godnat :o)

Jeg har det jo med at gå drastisk til værks.....

...kan bare ikke nuppe en template, der ovenikøbet bliver stillet gratis til rådighed og så stille mig tilfreds med det *G*

Næ, nix, nul putte. Jeg vil selvfølgelig lave mit eget design...og begynde at flytte tilfældigt rundt på afsnit og tags i templaten, tage lidt kode hist og pist fra mit eget design og mixe det godt med templatens - med en usandsynlig MYSTISK udseende blog til følge..om igen...endnu en mystisk udseende blog....ai altså, dét her kan man bare ikke vise frem *G*...Om igen....for 117. gang...

 - Hvis ret skal være ret, nåede jeg vist kun op på 13 forskellige før den var der, sådan nogenlunde *S* men overdrivelse fremmer jo forståelsen ;o)

 Så langt så godt - men..... Jeg er alligevel ikke helt tilfreds: Der mangler streger mellem hvert indlæg.

Skrifttypen er korrekt i selve indlæggene, men jeg ville gerne have en større overskrift. Jeg har prøvet med "Vis Overskrift" - problemet er bare at der så mangler linieskift mellem overskriften og indlægget! ;o( Ville hellere have at Comments befandt sig UNDER hvert indlæg og med VERDANAfont.

For ikke at nævne at det irriterer mig ENORMT at jeg ikke kan uploade flere sider - derfor mine "tingsider" bare ikke funker ;o)

Den der irriterende ¶ foran "posted-tidspunktet" ville jeg gerne have usynlig - det ser altså fjollet ud! *G*

 ...men egentlig tror jeg bare, jeg skal være glad over at det lykkedes mig at få smidt mit eget blog-design på - for 3-4 dage siden anede jeg knap nok, hvad en blog var!

Det var vist dét for nu ;o)