torsdag den 5. juli 2007

De der otte ting om mig.

Jeg er blevet tagged og skal derfor skrive 8 ting om mig selv og derefter tagge 8 andre.

Det sidste vil jeg dog undlade, for dem jeg havde udset mig, er allerede blevet tagget. Men hvis du har lyst til at være med på spøgen, så bare gå i gang.

Nå, men det var de der 8 ting om mig....


1) Jeg kan sagtens være alene i dagevis uden at savne andres selskab.

2) Jeg kan ikke fordrage at være forelsket.

3) Jeg tror, jeg lever alene resten af livet - og det har jeg det fint med.

4) Kan til gengæld ikke forestille mig et liv uden katte og motorcykler ;o)

5) Jeg er totalt bidt af slægtsforskning - og har slet ikke nok tid til det.

6) Jobbets lavstatus til trods holder jeg vældig meget af at være lærer i den danske folkeskole. Efter sommerferien starter jeg på mit 3. lærerjob samt mit 12. år.

7) Jeg har et iltert temperament, som jeg efterhånden har lært at styre - sådan da...!

8) Jeg kan være ualmindelig doven, når det gælder rengøring - det keder mig usigeligt.

...og nu vil jeg så vende tilbage til scanne-arbejdet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar