Jeg har overrasket mig selv idag.
Jeg er gået i gang med at bage! Godt nok ikke det helt store, men alligevel!
Egentlig ville jeg også have bagt mine yndlings-tebirkes, men jeg er løbet tør for birkes, og gider ikke køre efter det, så det må blive en anden dag. (Dvs. jeg har faktisk en pose birkes, med udløbsdato marts 2006 - så dem vil jeg ikke bruge!)
Så i dag nøjes jeg med at bage en kage. Nøjes er måske så meget sagt, eftersom min ovn er temmelig lille (18L) - så det tager sin tid, når jeg ikke kan bruge en bradepande, og derfor må bage i mindre fade/forme.
Kagen er en kanelkage, som jeg har lavet een gang før - og den smager dælme godt, hvis man da ellers kan lide smagen af kanel ;o)
Ingredienser:
600 g mel
500 g sukker
7½ dl kærnemælk
175 g smør (smeltes)
12 tsk kanel
3 tsk natron
Alle ingredienser piskes sammen og hældes i en smurt gastrobakke/bradepande og bages 30-40 min ved 170 grader.
Når kagen er afkølet, smøres glasuren på.
Glasur:
125 g smør (smeltes)
350 g flormelis
3 spsk kakao
1 æg (pasteuriseret)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar