...fylder hele mit køkken lige nu :o))
Jeg er nemlig så småt gået i gang med at tilberede min aftensmad af de forhåndenværende grøntsager.
Så i aften skal bladbederne (gratinerede) endelig fortæres - glæder mig....de bliver tilbehør til min hjemmelavede tomatsovs.
"Opskriften" på denne skriver jeg nedenfor, hvis nogen skulle blive sultne :o).
I dag har jeg desuden smidt nogle brune champignons (skiver) samt forårsløg (tynde skiver) i. Mangler kun at lave bladbederne og koge pastaen :o)
Hvad så med bagningen? Jamen, det går fint med bagningen - det tager jo sin tid, når man kun har en lille bordovn! Den første lækre gulerodskage er færdig, banankagen lige så og gulerodskage nr. 2 er halvvejs, medens jeg skriver dette. Når de er afkølede, skal der så smøres ostecreme på gulerodskagerne og smeltet chokolade over banankagen.
"Opskrift" på tomatsovs
Finhak 2 små løg og 2 fed hvidløg - steges i olie (middelvarm pande) indtil de er "blanke". Tilsæt 2-3 hakkede tomater og en lille dåse tomatpasta og lidt vand.
Jeg lader den simre i meeeget lang tid, på næsten ingen varme - men det er jo smag og behag :o)
Smag til med peber, salt og basilikum.
Hvis sovsen er for tynd....så tilsæt smulrede brødkrummer til den opnår den ønskede konsistens. Server frisk pasta til og drys med parmesan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar