søndag den 27. februar 2005
Åbenbart hårdt at være i København
Jeg fik i hvert fald ikke rigtig lavet noget i går, efter jeg kom hjem. Præsterede til gengæld at falde i søvn i sofaen gentagne gange i løbet af eftermiddagen og aftenen. Kom i seng ved midnatstid og stod op kl. 8.30 - så nu må jeg da for pokker have udsovet! Havde nu ellers en udmærket tur til "storbyen". Filmen var - som nævnt i indlægget herunder - fantastisk og kan kun anbefales. Efter filmen fik vi en Lunch-burger på City Rock (tror jeg nok stedet hed - i Scala) og en god gang snak. Det var superdejligt at se min søster igen - og især at se hende alene! Ikke at jeg har spor imod hendes kæreste, slet ikke, men nogle gange er det altså dejligt bare at være på tomandshånd med hende. Det blev til en rigtig hyggelig snak, hvor vi jo heller ikke kunne undgå at snakke om motorcykler - og at det måtte være muligt at finde tid til lidt "fællesture" i den kommende sæson. Lige siden jeg gik i gang med at tage pappet, har en af de ting, jeg glædede mig allermest til, nemlig været at kunne køre på tur med min søster - siddende på min egen mc :o) Den fornøjelse har jeg altså stadig til gode - og jeg glæder mig! Efter frokosten var det på tide at vende snuden hjemad. Ganske som forventet gad jeg ikke vade ned ad Vesterbrogade, nøjedes med at gå over på Hovedbanegården - hvor der jo ligger en Matas - KAN JANG er nu i hus :o) - og tage toget hjem. Nu sidder jeg så her - nogenlunde vågen - og klar til at gå i gang med de skoleopgaver jeg alligevel ikke fik nået inden weekenden *G* - til gengæld er hytten stadig opryddet!! Så....må hellere komme i gang.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar