lørdag den 19. februar 2005

Ferie og ferie - det er vel så meget sagt

Det er ikke fordi det skorter på ting jeg skal nå i løbet af en sølle uge - men i det mindste behøver jeg ikke bevæge mig udenfor døren :o)

 For det første er der de praktiske gøremål:

 Rengøring

- hytten trænger gevaldigt efter jeg har ligget "brak" i knap to uger :o( Foreløbigt har jeg fået badeværelset og soveværelset gjort rent - om jeg når andet i dag af denne absolut kedeligste form for indendørs sysler - det er jeg ikke så sikker på ;o) 

Derudover skal jeg komme videre med "projekt-find-så-meget-som-muligt-der-kan-ryge-til-loppemarked" - et projekt jeg startede i juleferien!

 Og så er der lige alt det arbejde, jeg skal have klaret ved PC'en:

 - "Naturens kræfter"-hæfterne skal færdiggøres
-  Der skal laves arbejdsplan for emnet "Naturens kræfter"
 - Der skal skrives OSO-udtalelser
 - Der skal rettes et hav af skriftlige opgaver (engelsk)
 - Der skal "fabrikeres" et par lytteøvelser samt ekstemporaltekster
 - Årsplanen for de sidste par måneder (engelsk og tysk) skal revideres/føres a jour
 - Fantasyhæftet (engelsk) skal klargøres til print
- vi er snart færdige med "Jack the Ripper"

 Hvis jeg så ellers får tid i overskud skulle jeg også gerne nå:

 - at få gjort lidt mere ved slægtsforskningen. Det kræver dog mindst 2 "frie" dage, da jeg bliver vildt opslugt af det, når først jeg er kommet i gang :o)

 - at få gang i det broderi jeg lige har fået indkøbt 20 af farverne til. (Havde nogle af farverne i forvejen, men mangler stadig 70 farver!!) Tror dog jeg vil få tjekket om ikke nogle af farverne kan erstattes af farver jeg allerede har, hvis nuanceforskellene er næsten usynlige.

Jo, jeg har nok at lave :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar