Selvom det ikke gør specielt ondt lige nu, kan jeg mærke jeg bliver lettere nervøs ved tanken om risikoen for at skulle genopleve barndommens smertehelvede. Efter en uge med stærk forkølelse, ligger mit behov for sygdom på et meget lille sted!
Men især ørepine kan få mig til at opføre mig temmelig hysterisk.
Med den svagt dunkende smerte i venstre øre dukker der skræmmende billeder fra barndommen op på min indre skærm. Billeder af mig liggende grædende i sengen, med venstre øre på min fars varme hånd - der gav en smule lindring for den sindssyge smerte ørepinen gav mig. Som barn led jeg af evige tilbagevendende mellemørebetændelser hver vinter fra jeg var 5 til 12 år gammel. Hele 8 gange er jeg blevet "punkteret" og 2 gange har jeg fået indopereret dræn. Dette er også grunden til min let nedsatte hørelse på venstre øre.
Det er muligt, at "punkteringen" foregår anderledes i dag, end den gjorde i 70erne - men jeg har ikke lyst til at afprøve om det passer - jeg tør simpelthen ikke!
Jeg mindes nemlig stadig med GRU: -hvordan jeg blev placeret på skødet af en emsig kliniksygeplejerske, der lagde sine sværvægterarme omkring mig, så jeg ikke kunne bevæge overkroppen, og knap nok trække vejret, - hvordan jeg skreg mig hæs af ren og skær angst, - hvordan jeg sparkede ud efter ørelægen i desperation, når han med den ene hånd pressede en gazemaske mod mit ansigt, mens han med den anden hånd lod det dryppe ned på masken fra en flaske med det AFSKYELIGSTE af alle afskyelige ting, nemlig æter.
Hele 9 gange har jeg prøvet turen - har også fået fjernet polypper på denne forfærdelige fremgangsmåde - og for hver gang blev jeg mere og mere skrækslagen og rædselslagen allerede i dagene op til indgrebet - det må have været et helvede for mine forældre at se mig være så meget ude af mig selv af skræk - uden at kunne gøre nogetsomhelst. Puha - selv nu, så mange år efter, kan jeg mærke angsten komme krybende hvis jeg - for grundigt - forsøger at mindes æterbedøvelse...så dét må jeg hellere holde op med!
Da jeg skulle have indopereret dræn i venstre øre, skulle det foregå i fuld narkose på sygehuset. Jeg kan huske, at jeg spurgte ørelægen utallige gange, om det nu også var helt sikkert, at jeg ikke skulle bedøves med æter. Det var helt sikkert!
Mindes stadig det mareridt jeg havde natten før operationen; Da jeg lå på operationsstuen fik jeg at vide, at de havde løjet for mig; at jeg ikke ville blive bedøvet med nål, men med noget der var meget bedre; nemlig æter........!
Jeg vågnede op badet i sved, grædende og skrigende! Stor var min lettelse, da jeg på operationsstuen fik stukket to nåle i hånden - jeg fik rigtig bedøvelse! Måske er dette grunden til, at det i dag ikke generer mig det fjerneste at blive stukket med nål - det er jo ingenting i forhold til æterbedøvelse?!
På grund af dette "barndomstraume" er jeg i forbindelse med forkølelse altid ekstremt fokuseret på at få pudset næse tit og ofte, skal ikke have nogetsomhelst snot til at bane sig vej op i mit mellemøre! Af samme grund er jeg også god til at "puste" (=udligne trykket i øret) - skal bare ikke risikere noget!
Og netop DERFOR kan jeg slet ikke lide, at jeg har ondt i venstre øre lige nu!!
UPDATE mandag formiddag: Smerterne er heldigvis næsten forsvundet nu - de ligger dog stadig på lur - til gengæld har jeg fået en "prop" i mellemøret, sådan føles det i hvert fald. Så må nok pakke mig godt ind og så køre ned og hente nogle næsedråber inden længe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar