I bussen på vej hjem sad jeg og var ved at falde i søvn, jeg følte mig så træt, så træt. Tanken om at skulle ud og gå 3 km var ikke just opmuntrende, mens jeg sad der i en meget varm, skrumplende bus. Jeg var derfor stadig en smule døsig, da jeg steg af bussen, men det hjalp straks at komme ud i kulden.
For at hjemturen ikke skulle virke alt for lang, delte jeg den ind i mindre etaper, der så max. måtte tage et vist antal minutter. Undervejs øvede jeg mig så på tallene og ejestedordene, på italiensk, forstås.
Det lykkedes mig at holde en rimelig god fart det meste af vejen, så jeg klarede turen lidt hurtigere end i morges. Nu var vejene selvfølgelig også ryddede...!
Nå, men hvorom alting er, så er det nu en ganske rar fornemmelse at have fået motioneret så meget i dag, når der nu forhåbentlig er et stykke tid til, at jeg bliver nødt til det igen.
Heldigvis lader det jo til, at vejene vil være farbare i morgen tidlig. Lige om lidt vil jeg smække benene op i sofaen og bare nyde at være kommet hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar