mandag den 16. februar 2009
Ih altså!
Det er så ikke første gang jeg oplever det. Faktisk oplever jeg det hvert eneste år ved denne tid.
I uge 7 går især medierne mere eller mindre i selvsving og nævner konstant, at det er nu der er vinterferie i Danmark. Både i nyhedsudsendelser og vejrudsigter.
Her til morgen lød det så nærmest undrende, at der på trods af sne, faktisk var ret fremkommeligt på indfaldsvejene til København. Og?! Det kan vel ikke undre, eftersom en meget stor del af omegnskommunerne netop afholder deres vinterferie i uge 8!??
Da jeg arbejdede på Vestegnen holdt vi vinterferie i uge 8, så flyttede jeg job længere sydpå - og stadig med vinterferie i samme uge.
Såvidt jeg husker, havde jeg også vinterferie i uge 8, da jeg boede i Sønderborg, så det er ikke et specielt sjællandsk fænomen. Det får mig forøvrigt til at tænke på, at det dælme må være surt at have børn, der først har vinterferie i uge 8.
Langt de fleste "særlige vinterferie-børneoplevelser" på museer, i butikscentre etc. er jo lagt i uge 7.
Jeg er forøvrigt rigtig glad for først at have vinterferie i uge 8, for hvad angår vejret, så er der meget tit en hel del sne op til ugen og i selve ugen.
Netop ved at have ferie i uge 8 slipper jeg for en hel masse trafikalt bøvl :o)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar