Jeg synes, det ville klæde dig at brodere en giraf til mig *G*
Sådan stod der ordret på Fr. Møllers blog i en kommentartråd igår.
I de fleste tilfælde vil jeg bare grine ad sådan en kommentar og ikke gøre mere ved det. Jeg har jo normalt rigeligt med broderiprojekter at gå i gang med.
Men i går aftes havde jeg faktisk ikke rigtig noget at lave. Godt nok var jeg da ikke færdig med tulipanen, men så begejstret er jeg jo heller ikke for den, så den kunne godt vente lidt.
Jeg mente også, at jeg da vist havde et egnet girafmønster i en af mine broderimapper - og ganske rigtigt og så fik jeg da lørdag aften til at gå ret hurtigt.
Pludselig var klokken 3 om natten, så kunne det lige være, jeg kunne finde sengen! *G* Jeg blev færdig med giraffen her til aften samtidig med at "Bonderøven" var færdig på DR2 - og så skulle den blot monteres.
Nu ligger den i en frankeret kuvert og skal puttes i en postkasse i morgen - og så er den på vej til Horsens. Modtageren er naturligvis allerede adviseret, så denne blogpost ikke kommer som den store overraskelse *G*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar