Æv altså. Godt nok var jeg forberedt, eftersom jeg havde tjekket vejrudsigten, men alligevel havde jeg da håbet, den ikke ville holde stik.
Men, det var begyndt at sne i Roskilde ved 20-tiden, da jeg kiggede ud af vinduet - og så var der ikke andet for end at pakke sammen og trille hjemad, så jeg forhåbentlig kunne komme hjem i god behold.
Det betød så at jeg missede den sidste times italiensk - og derfor ikke ved, om min oversættelse var rigtig. ØV.
Jeg nåede hjem i god behold, men sikke et vejr at køre i. Mine tanker kredser nu temmelig meget omkring i morgen tidlig; vil jeg mon kunne køre på arbejde?
Jeg vil tage en godnatsmøg og så gå i seng - noget siger mig, det er en rigtig god ide at få sovet meget inden morgendagens vejrstrabadser. Godnat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar