Det lykkedes mig - heldigvis - at komme helskindet på arbejde på trods af snesjappede glatte veje, modkørende, der ikke gad blænde ned, et baghjul, der gerne ville skride ud, konstant snedækket visir samt mørke.
Det var ikke sjovt - det er nok en af de værre vinterkøreoplevelser jeg har haft, men jeg kom som sagt helskindet på job.
Efter de første timer skulle jeg så ud og køre igen, da jeg skulle til konference, men på det tidspunkt var vejene jo blot våde, så det gav ingen problemer.
Allerede ved 13-tiden var jeg hjemme - og det er sandelig en helt ny fornemmelse at være hjemme SÅ tidligt.
Om lidt vil jeg atter bevæge mig ud i kulden - har nogle biblioteksbøger, der skal afleveres på mandag - og da jeg ikke ved, hvordan vejret bliver i næste uge, er det bedst at få dem afleveret nu.
Det er så ganske passende at det er lige nu keyboard-batterier er blevet flade og skal genoplades; jeg skal jo ikke bruge pc'en den næste times tid :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar