Som tidligere nævnt her på bloggen har jeg slet ikke haft den tid og energi til broderiet i den seneste tid, som jeg kunne ønske mig. Det skyldes hovedsagligt jobbet - men så er det jo godt, der kun er en uge til jeg har vinterferie :o)
Den nyeste kylling er nu blevet monteret i ramme - og jeg synes, den er blevet rigtig sød. Et andet hængeparti har været at få monteret de senest frembragte blomster i passepartout-kort.
Det fik jeg så (også) klaret her til aften. Dejligt at få det gjort.
Jeg går stadig og overvejer, om jeg skal gå i gang med et større billede (150 x 110 korssting) af en ocelot (junglevildkat). Mønsteret var i et af de engelske broderiblade og det ser fantastisk flot ud, men også temmelig besværligt!
For det første er der 38 forskellige farver at holde styr på, for det andet er mange af dem så tæt på hinanden i nuance, at det kan blive svært at skelne.
Der er f.eks. 10 forskellige grønne nuancer, foruden adskillige nuancer i brunt og gråt! Men for pokker, hvor er det et flot billede! Suk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar