onsdag den 7. juli 2004

Så er det vel slut med at handle hos Amazon.com?

I følge artikel i Politiken (læs hér) og indlæg på Classy's Kitchen er der temmelig mange problemer forbundet med det nye Dankort. Een ting er at jeg hele tiden har syntes, det var noget møg, at det nu skal være uden billede - hvor sikkert er dét lige? En anden ting er at man ikke kan bruge det nye chipkort i netbutikker.
Og i netbutikkerne kræves en anden opsætning, før Visa-dankort med chip kan anvendes. Det skyldes, at disse kort nu har en udløbsdato otte år ude i fremtiden mod to til tre år på de gamle kort. Foreløbig vil PBS holde forretninger - også netbutikker - informeret om, hvad de skal gøre, på de to hjemmesider www.betaling.dk og www.dankort.dk.
Aha - dvs. Amazon.com selvfølgelig bare lige hopper ind på de sider og opdaterer sig? For siderne er selvfølgelig også behørigt oversat til engelsk, så udenlandske netbutikker kan følge med, ikke sandt? Tsk tsk. For pokker, hvor AMATØRAGTIGT! Det er da BANKENS ansvar at deres nye kort virker - og ikke netbutikkernes!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar